Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
”Den tekst behøver jeg først om to uger” eller ”De teoretikere er sikkert ikke så vigtige endnu”. Det kan være fristende at udskyde arbejdet med at finde pensumlitteraturen. Men før du ser dig om, er de to uger gået, og så mangler du bøgerne. Derfor kan du med fordel skaffe al din al din kursuslitteratur hjem allerede nu. Undersøg om du får rabat på dine studiebøger hos Djøfs Forlag.
Kom godt fra start ved at få overblik over hele semestret allerede nu. Hvornår er der vigtige deadlines for opgaver, hvilke dage kan du arbejde, og hvornår vil du gerne holde fri? Du kan formentlig ikke arbejde lige stabilt i alle uger, og hvis du også vil have tid til en ferie i løbet af semestret, er det godt at planlægge allerede nu. Her kan du se hvordan du er stillet i forhold til ferie og fridage i dit studiejob.
Få et forspring ved at danne en god læsegruppe allerede nu. Fordelen er, at I hurtigt kan begynde at sparre med hinanden og fordele tekster, teorier og ansvarsområder i løbet af semestret. Så er I forberedte, når eksamenstiden nærmer sig.
Kender du nogle studerende på årgangene over dig? De har været igennem det samme forløb som dig og kan ofte pege på udvalgte teoretikere, øvelser eller temaer, som er gode at kende til. Du kan også bruge dit netværk på studiet til at få kontakt til en studerende fra en tidligere årgang.
Studiestarten er et godt tidspunkt til at kigge på dine ambitioner: Vil du gerne søge et studiejob, tage i praktik eller blive frivillig? Måske er det netop i dette semester, at du kan rykke på dine drømme. Fordelen ved at overveje det allerede nu er, at du kan være på forkant med vigtige deadlines og ansøgningsfrister. Når du vil søge et studiejob kan du få gode råd til at skrive ansøgninger og til at skrive det gode, relevante cv.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.