Loading component...
2024 blev året, hvor danskerne endelig fik mulighed for selv at tage en del af ansvaret for samfundets samlede beredskab. Den trend, tror og håber jeg, vil fortsætte i 2025, så beredskabstænkning kommer til at gennemsyre alle planer i samfundet.
Vi skal som privatpersoner, medarbejdere, arbejdsgivere, faglige organisationer, brancheforeninger og almindelige arbejdspladser blive mere bevidste om vores rolle i samfundssikkerhed.
Derfor får kriseberedskab indflydelse på vores arbejdsliv og vil påvirke arbejdskulturen, ledelsesstrategier og den enkelte medarbejders daglige adfærd.
Individuel og organisatorisk resiliens, samarbejde og fleksibilitet om den fælles opgave bliver nøgleord i denne nye virkelighed.
Vi skal som privatpersoner, medarbejdere, arbejdsgivere, faglige organisationer, brancheforeninger og almindelige arbejdspladser blive mere bevidste om vores rolle i samfundssikkerhed.
Derfor får kriseberedskab indflydelse på vores arbejdsliv og vil påvirke arbejdskulturen, ledelsesstrategier og den enkelte medarbejders daglige adfærd.
Individuel og organisatorisk resiliens, samarbejde og fleksibilitet om den fælles opgave bliver nøgleord i denne nye virkelighed.
Medarbejdere får gradvist større forventninger om, at ledelse tager højde for ting, der tidligere hørte privatlivet til, og derfor bliver livsfasepolitik vigtigere fremover.
Virksomheder bruger i stigende grad AI i rekruttering, og det bliver ekstremt afgørende, at vi bruger teknologien mere bevidst, så vi stadig kan mærke mennesket bag.
Den hybride arbejdsplads bliver også mere udbredt, og her skal vi passe på, at det ikke sker på bekostning af det fysiske arbejdsfællesskab og kreativiteten.
Endelig vil forandring og usikkerhed præge organisationer mere fremover og skabe behov for, at ledere klædes bedre på til at kunne navigere i mange forskellige usikre scenarier og forudsige konsekvenserne for forretningen og medarbejderne.
