Dansen som nyuddannet: Sådan håndterer vi de uskrevne regler

Livet som nyuddannet er fyldt med uskrevne regler og små forhandlinger, der er lidt som en dans: Kend dine og de andres trin, så undgår du at snuble og lærer mere undervejs.

Hvilke uskrevne regler eller normer på arbejdspladsen har overrasket dig mest, hvor hvordan har du tilpasser dig dem eller udfordret dem?

Cathrine

- Det overraskede mig fagligt, at jeg bare skulle komme til sagen. På uni er vi trænet til at forklare, opstille og uddybe, og det skal man bare ikke altid på arbejdet. Det skal jeg til gengæld mere på mit nye job.

- Helt ærligt blev jeg også overrasket over, at vi skulle spise frokost hver dag 11.30, for der er jeg slet ikke sulten. Vi talte om det på en humoristisk måde, men der er virkelig store følelser hos nogen om den slags, og det er man nødt til at forholde sig til.

Malte

- På vores kontor har vi en flad struktur, hvor ingen er blege for fx at brygge kaffen. Men med dét sagt, så er der jo stadig hierarkier i sidste ende: Nogen har slutansvaret for en opgave, og det uformelle og mere formelle ansvar skal man lige tune sig ind på at navigere i.

Frederik

- Jeg er blevet positivt overrasket over, hvor meget tillid og frihed, jeg har fået både inden for og uden for mine kernekompetencer. Jeg har flere gange oplevet at være i situationer, jeg ikke direkte har trænet på studiet. Det kunne fx være at snakke med medierne, og det har været en fed chance.

Therese

- Udover at folk går tidligt til frokost, så er det ting, som hvem går man direkte til og spørger om noget, og hvor skal man i stedet gå til deres chef? Eller hvem skriver man direkte til på Teams, og hvem gør man det ikke? Det varierer jo altid og kan tage tid at få fornemmelsen af.

Therese

- Når du arbejder med kommunikation, bliver du tit spurgt, om du "lige hurtigt kan lave nogle flotte slides". Der prøver jeg at forklare, hvordan mine kompetencer bedst kommer i spil, og desuden at tage højde for, hvordan min arbejdsbyrde ellers er, og ud fra det kan vi finde den bedste måde, jeg kan hjælpe på. 

Cathrine

- Min erfaring er, at der er to former for opgaver: Dem du får fra din egen leder og afdeling, og så opgaverne, andre afdelinger og kollegaer giver dig. Som nyuddannet er man sådan: ”Må jeg overhovedet sige nej?” Her var det en styrke, at jeg havde skabt en god relation til min chef, så jeg turde spørge til råds om det at sige nej til en opgave.

Frederik

- Vi kender hinandens faglige styrker ret godt, og derfor er vi gode til selv at omfordele opgaver på en naturlig måde, når der er travlt. Jeg oplever det ikke som en forhandling, men en forventning om at man tager ansvar, bidrager og hjælper hinanden.

Malte

- Vi har ret klare roller, så jeg synes ikke, vi forhandler så meget om opgaveløsningen. Til gengæld har vi så mange opgaver, at jeg har en særskilt opgave i at aflaste min chef, og det synes jeg, vi er ret gode til at prioritere i sammen.

Simon

- Det korte og præcise svar er nej. Jeg har generelt svært ved at sige nej til opgaver, og det er jo læring og erfaring til mig. På den lange baner giver mere erfaring og succeser jo muligheder i mit fremtidige arbejdsliv. Det gælder også til lønforhandlingerne ude i fremtiden.

Malte

- Jeg er på et relativt lille kontor i New York, og det betyder, at man kommer tæt på hinanden rigtig hurtigt – for ingen af os har vores gamle liv derhjemme i fritiden lige nu. Det gør at jeg er ekstra opmærksom på at balancere det personlige og det professionelle, hvor vi skal kunne give hinanden opgaver, men også have en god relation uformelt. Det har min chef virkelig støttet mig i.

Cathrine

- Jeg har valgt en vej, hvor jeg gerne vil vise hele Cathrine og ikke bare min faglige kunnen. Jeg opfatter spillereglerne som, at man skal kunne det sociale også. For mig betyder det både at være nysgerrig på mine kollegaers liv, men faktisk også at spørge nok ind til opgaverne.

- Til min seneste jobsamtale ville de gerne sikre sig, at jeg godt turde spørge, hvis jeg havde brug for det til at løse opgaverne. Her betyder kultur vildt meget, for der er nogle steder, man virkelig ikke skal eller kan spørge ret meget, fordi det føles uselvstændigt. For mig er det selvstændighed at turde spørge, når man har god grund til at være i tvivl.

Simon

- Jeg har taget ekstra tid til at hyggesnakke med de fleste. Konkret oplever jeg, at når jeg spørger kollegaer om hjælp, får de en slags ekspertrolle i forhold til mig, og det giver en god åbning til også at bygge en mere uformel relation.

Therese

- Jeg startede i et nyoprettet team, så vi havde helt automatisk stor fokus på at lære hinanden at kende både personligt og fagligt som kolleger - og at være ny var noget, flere af os havde til fælles, hvilket selvfølgelig gav et godt udgangspunkt.

- Jeg havde det som mål at blive endnu bedre til at bruge min chef, så vi har fra starten haft meget åbne snakke om, hvordan min chef bedst kan lede mig, og hvordan vores samarbejde skulle være.

Frederik

- Jeg er bevidst om at balancere min åbenhed og en positiv indstilling på en måde, som stadig føles som ”mig”. Man viser jo sin bedste side på jobbet, men det skal være naturligt for mig og ikke blive for påtaget.

Simon

- Jeg har ansvaret for 25 elever, og der opstår en masse forskellige konflikter. Dem synes jeg, man skal turde prøve kræfter med selv, for det gælder i alle grupper, der skal samarbejde. Den øvelse kan man virkelig bruge i sit liv i øvrigt.

Malte

- Jeg synes ydmyghed er vigtigt. Der er mange, der kun vil have de mest spændende opgaver og kun have det for fedt på jobbet. Sådan spiller klaveret jo ikke i min bog. Hvis man er fleksibel og villig til at prøve flere ting, bliver det anerkendt, og du får nemmere ved at opdage nye sider af dig selv.

Cathrine

- Lær din organisation at kende. Tag med på møder, du ikke ved, om du helt skal bruge. Dine egne opgaver skal du nok lære at kende, og nogle gange opdager du noget vigtigt derude, som gør dig bedre til dine egne opgaver.

Therese

- Gør op med dig selv, hvor du giver mest værdi. Man kan pludselig lave en masse, som er meget langt fra ens kerneopgaver, hvis man ikke lige stopper op og overvejer, om det sker som en one-off eller om det har taget overhånd. Har det det, synes jeg, man skal bruge sin chef til at opdage og løse problemet.

Frederik

- Jeg vil appellere til, man er nysgerrig og kompromissøgende. Det betyder ikke, at man altid skal bøje sig. Men hvis man går fleksibelt og imødekommende til den slags små forhandlinger, får man også indflydelse og frihed til at løse opgaven på den måde, man selv tror på.