Magt og beslutningsprocesser i Europa-Parlamentet og Folketinget

3 minutter

1. januar 1

Søndag den 9. juni skal danskerne til stemmeurnerne for at sende 15 politikere til Europa-Parlamentet i Bruxelles for de kommende fem år sammen med 705 andre europaparlamentarikere fra EU’s medlemslande.

I den anledning ser vi på, hvilke beslutningsprocesser et medlem af Europa-Parlamentet agerer i, og om man faktisk kan sammenligne magt dér og i Folketinget.

Loading component...

- Europa-Parlamentet har ikke meget indflydelse på ”det nære” i Danmark som eksempelvis antallet af pædagoger i børnehaverne eller sundhedsvæsenet, hvilket også gør det svært at lave en direkte sammenligning, fordi MEP’ere og MF’ere i mange sammenhænge bestemmer over forskellige ting. Når det gælder spørgsmålet, om MEP’ere eller MF’ere har mest indflydelse, er det lidt at sammenligne æbler og pærer, siger Iben Schacke, som er analytiker samt kommunikations- og administrationschef i Tænketanken Europa og har arbejdet med europapolitik i 20 år, blandt andet som ansat i Europa-Parlamentet og i Folketingets Europaudvalg.

Folketingets plads i EU-beslutninger

Rikke Wetendorff Nørgaard er europapolitisk chef i DI og har tidligere været på den danske EU-repræsentation i Bruxelles og i Erhvervsministeriet. Hun peger også på, at det er svært at stille magtbalancen mellem Parlamentet og Folketinget op direkte over for hinanden, fordi der er en skævhed i selve beslutningsprocessen.

I den ideelle verden, forklarer hun, så er Folketingets Europaudvalg inde over en EU-sag, fra ideen bliver født i EU. Så kan udvalget komme med input til det danske embedsværk og partiets MEP’ere (hvis de har nogen), og derfra er der en proces i Bruxelles, hvor det politiske indhold forhandles.

Som processen er i dag, er ”sagen” i virkeligheden stort set faldet på plads, når Folketingets Europaudvalg skal give mandat til en beslutning.

- Det vil sige, at som den danske EU-beslutningsprocedure er strikket sammen i dag, så er det forholdsvis sent i processen, at Folketinget kommer ind. På det tidspunkt har forhandlingerne været i gang i lang tid, så der er en rigtig, rigtig stor opgave for partierne internt i at sikre koordination mellem deres europaparlamentarikere og deres EU-ordførere, sådan at den ene ved, hvad den anden laver, og på hvilket tidspunkt. Det er vanskeligt, og det er ikke en nød, der helt er knækket hos partierne endnu, og det er de ret åbne omkring, forklarer Rikke Wetendorff Nørgaard.

Iben Schacke, der i 10 år var ansat i netop Folketingets Europaudvalg, kan kun tælle på én hånd, hvor mange gange en beslutning er lavet om i Europaudvalget.

Rikke Wetendorff Nørgaard

Rikke Wetendorff Nørgaard er europapolitisk chef i DI og har tidligere været attaché for den danske EU-repræsentation i Bruxelles og afdelingsleder i Erhvervsministeriet. Hun er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og Master of Arts i European Political and Administrative Studies fra College of Europe.

Lovgivning er et langt og tungt system, så når Ursula von der Leyen rejser til de nordafrikanske lande med udvalgte medlemslande for at lave aftaler omkring håndtering af migranter, så er det jo ikke lovgivning, hun laver, men hun kommer med hjælp og penge for at forhindre flygtninge i at sejle over Middelhavet.
Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, Tænketanken EUROPA

Loading component...

Der er brug for andre løsninger end lovgivning

Det er reguleret i traktaterne, hvor meget og på hvilke områder EU kan bestemme. Det begrænser i sig selv muligheden for at få mere magt. Men de seneste år er der sket noget andet.

Iben Schacke fortæller, at der er en voksende tendens til at lave aftaler i stedet for kun at løse problemer via lovgivning. Årsagen er, at EU’s stats- og regeringschefer støder på flere og flere områder, hvor de har sammenfaldende interesser i at gøre noget, men hvor det ikke giver det ønskede resultat at give EU bemyndigelse til at lovgive eller regulere på området.

Det kan eksempelvis være indsatsen mod corona, krigen i Ukraine eller finansiering af den grønne omstilling.

- Lovgivning er et langt og tungt system, så når Ursula von der Leyen rejser til de nordafrikanske lande med udvalgte medlemslande for at lave aftaler omkring håndtering af migranter, så er det jo ikke lovgivning, hun laver, men hun kommer med hjælp og penge for at forhindre flygtninge i at sejle over Middelhavet. Den vigtigste stemme i EU-systemet tilhører ikke nødvendigvis Kommissionen, men stats- og regeringscheferne. Så det er Mette Frederiksen og hendes kollegaer i Det Europæiske Råd, som i deres konklusioner lægger en linje, dvs. sender nogle politiske signaler, som kommissionen som en slags regering prøver at udføre ud fra analysen om, at de ikke kan løse et problem med lovgivning, men der skal noget andet til.

Iben Tybjærg Schacke-Barfoed

Iben Tybjærg Schacke-Barfoed er analytiker og kommunikations- og administrationschef hos Tænketanken EUROPA. Hun er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som chefkonsulent for Europaudvalget og EU-Oplysningen i Folketingets administration og i Udenrigsministeriet.

Det har fx betydet, at man efter coronakrisen oprettede en Genopretningsfond med 800 milliarder euro ved hjælp af fælles EU-låntagning, hvor landene kan søge til målrettede projekter til blandt andet grøn omstilling. Finansiering af fælles EU-opgaver som fx støtte til forsvarsindustri forventer Iben Schacke bliver et slagsmål under den nye kommission.

Men den enkelte danske europaparlamentarikere kan opnå store resultater. Iben Schacke nævner Christel Schaldemose, EP-medlem siden 2006 som eksempel.

- En europaparlamentariker, der arbejder effektivt med EU-lovgivning, har ret meget at skulle have sagt. I sidste periode var Christel Schaldemose rapporteur på Digital Service Act, DSA, som blandt andet lagde restriktioner ned over de store digitale platforme og ved at sige, de skal fjerne indhold og give folk ret til at fjerne indhold. På den post har du stor indflydelse på lovgivning for næsten en halv milliard europæere, som er en del af EU, fortæller Iben Schacke.

Sådan bliver EU-regler til dansk lov

Europa-Parlamentet udarbejder gennem forhandlinger med Ministerrådet lovene, der gælder i EU. Ministerrådet er ministre fra medlemslandenes regeringer. Der er to slags love: Direktiver og forordninger.

Med et direktiv bestemmer de enkelte medlemslande selv, hvordan de vil opfyldet EU-målet. Det kan gøre via en lov eller en bekendtgørelse, og der går som regel to-tre år, før det finder vej til dansk lov.

En forordning er derimod bindende og gælder ens i alle lande med det samme. Det overtrumfer på den måde det enkelte lands regler på området.

Kilde: eu.dk

Loading component...

Kompleks verden giver mange regler

Både Iben Schacke og Rikke Wetendorff Nørgaard forklarer, at en stigende kompleks verden medfører flere love og regler fra EU. Det ses blandt andet i, at den nuværende kommission ifølge en opgørelse fra DI har præsenteret 20% flere udspil til sammenligning med kommissionen før den: 661 mod 547. Heraf er der alene fra den såkaldte Green Deal kommet 167 initiativer.

- Hvert stykke lovgivning har som udgangspunkt en god intention – også én, vi bakker op fra dansk erhvervsliv. For vores medlemsvirksomheder er alternativet til den stigende mængde lovgivning fra EU, at de skal sætte sig ind i love og regler fra 27 forskellige lande. Så selv om det er en uoverkommelig opgave at følge med i lovmøllen – både for de folkevalgte og virksomhederne – og selvom den kumulative effekt af al den lovgivning er svær at håndtere, så er det i sidste ende bedre end mange regelsæt. Der er behov for en forenkling af EU-lovgivningen. Det er blevet for tungt og komplekst for alle at følge med, siger DI-chefen.

Der er ikke nogen konkrete oversigter over, hvor meget EU-lovgivningen styrer dansk lovgivning, men en brugt tommelfingerregel er, at der på områder som miljø og klima er 80% af den danske lovgivning, der udspringer fra EU. På områder som kirke og kultur er mængden tæt på 0%.

Har du besluttet, hvem du skal stemme på 9. juni?


Vi har samlet fem kandidattest, hvis du stadig er i tvivl.
DR's kandidattest Politikens kandidattest Altingets kandidattest DI's kandidattest TV2's kandidattest


Du kan også læse mere hos Folketingets EU-Oplysning om:
EP-valget Lovgivning i EU EU's beslutningsprocesser