Det er reguleret i traktaterne, hvor meget og på hvilke områder EU kan bestemme. Det begrænser i sig selv muligheden for at få mere magt. Men de seneste år er der sket noget andet.
Iben Schacke fortæller, at der er en voksende tendens til at lave aftaler i stedet for kun at løse problemer via lovgivning. Årsagen er, at EU’s stats- og regeringschefer støder på flere og flere områder, hvor de har sammenfaldende interesser i at gøre noget, men hvor det ikke giver det ønskede resultat at give EU bemyndigelse til at lovgive eller regulere på området.
Det kan eksempelvis være indsatsen mod corona, krigen i Ukraine eller finansiering af den grønne omstilling.
- Lovgivning er et langt og tungt system, så når Ursula von der Leyen rejser til de nordafrikanske lande med udvalgte medlemslande for at lave aftaler omkring håndtering af migranter, så er det jo ikke lovgivning, hun laver, men hun kommer med hjælp og penge for at forhindre flygtninge i at sejle over Middelhavet. Den vigtigste stemme i EU-systemet tilhører ikke nødvendigvis Kommissionen, men stats- og regeringscheferne. Så det er Mette Frederiksen og hendes kollegaer i Det Europæiske Råd, som i deres konklusioner lægger en linje, dvs. sender nogle politiske signaler, som kommissionen som en slags regering prøver at udføre ud fra analysen om, at de ikke kan løse et problem med lovgivning, men der skal noget andet til.
Iben Tybjærg Schacke-Barfoed
Iben Tybjærg Schacke-Barfoed er analytiker og kommunikations- og administrationschef hos Tænketanken EUROPA. Hun er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som chefkonsulent for Europaudvalget og EU-Oplysningen i Folketingets administration og i Udenrigsministeriet.
Det har fx betydet, at man efter coronakrisen oprettede en Genopretningsfond med 800 milliarder euro ved hjælp af fælles EU-låntagning, hvor landene kan søge til målrettede projekter til blandt andet grøn omstilling. Finansiering af fælles EU-opgaver som fx støtte til forsvarsindustri forventer Iben Schacke bliver et slagsmål under den nye kommission.
Men den enkelte danske europaparlamentarikere kan opnå store resultater. Iben Schacke nævner Christel Schaldemose, EP-medlem siden 2006 som eksempel.
- En europaparlamentariker, der arbejder effektivt med EU-lovgivning, har ret meget at skulle have sagt. I sidste periode var Christel Schaldemose rapporteur på Digital Service Act, DSA, som blandt andet lagde restriktioner ned over de store digitale platforme og ved at sige, de skal fjerne indhold og give folk ret til at fjerne indhold. På den post har du stor indflydelse på lovgivning for næsten en halv milliard europæere, som er en del af EU, fortæller Iben Schacke.
Sådan bliver EU-regler til dansk lov
Europa-Parlamentet udarbejder gennem forhandlinger med Ministerrådet lovene, der gælder i EU. Ministerrådet er ministre fra medlemslandenes regeringer. Der er to slags love: Direktiver og forordninger.
Med et direktiv bestemmer de enkelte medlemslande selv, hvordan de vil opfyldet EU-målet. Det kan gøre via en lov eller en bekendtgørelse, og der går som regel to-tre år, før det finder vej til dansk lov.
En forordning er derimod bindende og gælder ens i alle lande med det samme. Det overtrumfer på den måde det enkelte lands regler på området.
Kilde: eu.dk
