Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.
Fra venstre: Clara Holst, Tobias Otto, Lennart Morgan Frohmann og Maria Gedsted
Tværfaglighed kan være lidt fjernt og fluffy. Derfor har vi talt med fire studerende: Maria, Clara, Tobias og Lennart. De læser på DTU, Aarhus Universitet, og CBS. Og så har de kombineret deres faglighed for at hjælpe biotek-virksomheden Novonesis i en case competition om at udvide det kommercielle marked for enzymer i Japan. Brug deres erfaringer som inspiration til dit studieliv.
- Når man læser på de naturvidenskabelige uddannelser, opleves det ofte at de studerende derfra mangler den kommercielle faglighed. Og omvendt, mangler de kommercielle uddannelser de naturfaglige indsigter. Derfor er det vigtigt at kombinere faglighederne, hvis man skal finde frem til en kommerciel løsning der også har afsæt i bioteknologiske muligheder.
Sådan forklarer Hong Nguyen, chefkonsulent hos Djøf, udfordringen i den case competition, Doing Business In, hvor tværfagligt samarbejde var én af grundforudsætningerne for at vinde.
I samarbejde med konsulenthuset Boston Consulting Group og biotek-selskabet Novonesis (tidligere Novozymes) skulle studerende med kommerciel og såkaldt naturvidenskabelig baggrund hjælpe Novonesis i det japanske marked. Det kræver både bioteknisk forståelse og kommerciel faglighed.
Hong Nhi Nguyen fortsætter:
- Der er stor forskel på problemtilgangen imellem studerende med en kommerciel og naturfaglig baggrund. Som regel, skal de naturvidenskabelige præsenteres for fakta først før der kan tænkes i ligninger. Hvor omvendt, de med en kommerciel baggrund, som regel finder løsningen først og derefter finder frem til hvordan det skal implementeres.
- Det gav nogle sindssygt spændende diskussioner om, hvor man vil gå på kompromis. Hvad er faglighed, hvad er præference, og hvad er et metodisk krav? Den lærdom kan man jo benytte ude på arbejdsmarkedet, hvor man arbejder sammen med uendeligt mange, der ikke deler ens egen faglighed.
Hos Novonesis genkender man også billedet af behovet for tværfaglighed. Ida Carlsen Virklund arbejder med biotech hos Novonesis og siger:
- Jeg er forsker og arbejder med udvikling af nye biologiske løsninger. Det er super teknisk, men nogle af mine tætteste samarbejdspartnere er business developers, så vi sikrer der er et forretningsgrundlag for de løsninger, vi udvikler.
Men hvordan gjorde de fire studerende i praksis? Det har vi spurgt dem om.
Maria (Pharmaceutical Design and Engineering, DTU):
- Da vi lavede casen, kunne jeg med min ingeniørfaglige baggrund se, om vores løsning var teknisk mulig.
- De andre skulle så se, om det var økonomisk rentabelt – det har jeg ingen forudsætninger for. Der starter jeg med: ”Er det teknisk muligt?”, hvor business-faglighederne spørger sig selv: ”Kan dette blive til forretning?”
Lennart (Bsc. Economics and Business Administration, ÅU):
- Vi havde en biotekniker i gruppen, og der kunne vi business-studerende hele tiden sikre, at vores svar på casen var teknisk muligt. Det var en kæmpe fordel, og uden den viden, ville vi være endt et helt andet sted.
Clara (Statskundskab, ÅU):
- Vi der ikke har specialistviden sprøjtede idéer ud, og specialisterne kunne så be- eller afkræfte, hvad der kunne lade sig gøre teknisk. Det var en fed øvelse, og jeg tror, alle kunne se, vi ikke kunne være lykkedes uden hinanden.
Tobias (International Business, CBS):
- Jeg tror, specialisterne i bioteknik er mere vant til at blive præsenteret for et problem, som man så løser. Hér oplevede jeg, at vi generalister fra CBS var mere trænede i at finde frem til problemet, vi skulle løse. Til gengæld manglede vi den specialiserede viden, som bioteknikerne så kunne bruge til rent faktisk at løse problemet.
Clara (Statskundskab, ÅU):
- Jeg kom med en politisk faglig skoling, og min rolle blev at se tingene i et bredere perspektiv og tage en koordinerende rolle. Dér følte jeg stadig, jeg bragte noget fagligt til bordet i at løse problemet. Selv om min faglighed hverken er business-rettet eller bioteknisk.
Tobias (Bsc. International Business, CBS):
- Man skal være tålmodig og ydmyg for at se, hvordan andre løser problemer. Man er nødt til at holde et overblik over processen og være metodebevidst, så man kan sige: ”Bare fordi jeg ikke går til det sådan her, så er det ikke nødvendigvis forkert.”
Lennart (Bsc. Economics and Business Administration, AU):
- Det vigtigste var at forstå sine egne begrænsninger og hvor man så kan bidrage. Man skal træde et skridt tilbage og virkelig lytte til hinanden – den der ydmyghed er vigtig for at lykkes. Vores vidt forskellige faglighed gjorde, at vores løsninger blev langt mere ambitiøse, end når man arbejder med ligesindede.
Clara (Msc. Statskundskab, AU):
- Jeg synes, vi generalister var mere forbrugerorienterede i vores tænkning. Der kunne jeg mærke, at specialisterne var mere nysgerrige på selve produktudviklingen. Styrken lå jo i kombinationen af at tænke på forbrugeren og produktet.
Maria (Msc. Pharmaceutical Design and Engineering, DTU):
- Metodisk ville jeg gerne have brugt meget længere tid på at dykke ned i detaljerne fra start af. Men der skal man finde hinanden i, hvor ens viden er mest værdifuld og sammen have tillid til hinanden.
Kontakt os
Ring på 33 95 97 00
Alle hverdage kl. 9.00-16.00.