Loading component...
- Mange har stadig svært ved at gøre digitale teknologier til en integreret del af samtalen om strategierne, visionerne og drømmene for deres virksomhed. Nogle tror desværre stadig, at de kan nøjes med at sige ´Ja tak´ til et indkøb af et it-system og så overlade resten til dem nede i it-afdelingen, og andre tror, at det bare handler om at slippe alle gode innovative kræfter løs, og så kommer der nok nogle gode ting ud af det. De har simpelthen endnu ikke taget det store nødvendige transformative skridt ind i forståelsen af teknologiens potentiale. Dermed risikerer mange organisationer at ende så uaktuelle, at de som private virksomheder ikke overlever eller som offentlige havner i konstante klager fra utilfredse borgere, fordi de ikke lever op til de krav, som man stiller til organisationer anno 2024, siger Pernille Kræmmergård, som er bogaktuel med ´Mind the Gab, Digital modning – dit ledelsesansvar,´ en guide til, hvordan ledere modner deres organisationer og deres lederes digitale mindset, så de holder sig på forkant og ikke bagkant af den digitale udvikling.
Loading component...
Loading component...
Loading component...
Digitalt mindset som ledelsesdisciplin
- Trinnet fra 2 til 3 handler om at få gjort teknologi til noget, alle er optagede af. Og som med alt andet, bør den øvelse starte i toppen, hvor man skal blive bedre til at spørge sig selv, hvordan kan vi løse vores kendte problemer med digitale teknologier og udvikle nye produkter og services, og her bør det digitale aspekt altid være centralt, siger hun og fortsætter,
- For at bevæge sig op på trin 3 skal man skal altså udvikle et andet blik på teknologi, hvor man fokuserer på at bruge den til at gøre de rigtige ting i stedet for at gøre de eksisterende ting rigtigt. Det mindset er selvfølgelig meget lettere at komme ind i, hvis man selv interesserer sig oprigtigt for den digitale udvikling og synes, at den er spændende at forholde sig til, siger hun.
Med det mindset på plads på alle ledelseslag, man kan som leder så hjælpe sin organisation ind i samme tænkning, så alle bliver mere nysgerrige på, hvad teknologi rummer af muligheder og hvor transformativ en effekt, det kan få for organisationen. Noget der ifølge Pernille Kræmmergård ikke bare er forudsætningen for at komme op på generationstrappens trin 3, men også videre til 4, 5 og endda 6 ude i fremtiden.

