Hvor de fleste store danske virksomheder for længst har fået ESG på dagsordenen, står mange af de mindre stadig tøvende overfor omstillingen, som virker uoverskuelig og kompleks. Men det behøver den ikke være.
- Gør ESG til en strategisk topprioritet, fokusér på det væsentligste og tag opgaven bid for bid, lyder rådet fra både en ekspert og en praktiker.
CSRD, ESRS, dobbeltvæsentlighedsanalyse, ESG-nøgletal, datapunkter og livscyklusanalyse er bare nogle af de nye begreber, der i disse år skyller ind over de danske virksomheder, som skal i gang med ESG-afrapporteringen. Men hvor de største virksomheder allerede er godt i gang med at få omsat de bæredygtige begreber til handling, står mange mindre stadig tøvende overfor den grønne omstilling og det, der virker som en uoverskuelig regeltsunami.
- Omstillingen til bæredygtighed og til den nye ESG-rapportering er en stor opgave, og en som mange danske virksomheder endnu ikke rigtigt har taget tilløb til. For det kræver, at man lærer at drive virksomhed på en helt ny måde, og det er klart, at det føles svært. For som med alle omstillinger, skal det på agendaen i hele organisationen. Topledelsen skal lære at sætte nye mål, bestyrelserne stille helt nye spørgsmål og medarbejderne prioritere og løse deres opgaver på andre måder. Det kræver ny viden og indsigt hos alle, og det oplever jeg udfordrer mange, siger Jeanette Fangel Løgstrup, professionelt bestyrelsesmedlem, ESG-rådgiver og forfatter til bogen Bæredygtig Ledelse.
EU har vedtaget CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) og øger dermed kravene til virksomhedernes rapportering om bæredygtighed. Når årsrapporten for 2024 skal aflægges, skal store danske virksomheder med over 500 medarbejdere afgive oplysninger i ledelsesberetningen i henhold til CSRD ved brug af 12 nye standarder fra ESRS (European Sustainability Reporting Standards). I løbet af sommeren 2024 bliver standarder for mindre og mellemstore virksomheder, sektorer og tredjelandsvirksomheder med aktiviteter i EU også vedtaget i EU-Kommissionen.
Det betyder, at det meste af det danske erhvervsliv er eller snarest muligt skal i gang med at opbygge en ESG-organisation, der kan måle og afrapportere på deres bæredygtighedsindsats.
Udfordringen rammer især små og mellemstore virksomheder, som mangler overblik og ikke har de nødvendige ressourcer til at prioritere opgaven. Mange føler sig overvældede over at skulle have styr på en lang række nye data og styre dem langt ud i værdikæderne for at kunne leve op til EU´s rapporteringskrav. Man ved ikke, hvordan man får indført det nye bæredygtige mindset i hele organisationen og få de grønne hensigtserklæringer omsat til konkret handling.
Det fremgår af en ny Djøf-undersøgelse blandt 50 af de største ESG-profiler i dansk erhvervsliv, der fx viser, at danske virksomheder føler, at de mangler relevante ESG-kompetencer for at kunne lykkes med den grønne omstilling. Topledelserne oplever, at de mangler indsigt i, hvordan ESG-opgaven bliver gjort strategisk, bestyrelserne mangler kompetencer til at stille skarpt på det væsentlige og både generalister og specialister i organisationerne savner viden om og oplæring i, hvordan de implementerer de nye strategiske mål.
Jeanette Fangel Løgstrup er tidligere direktør og medlem af koncernledelsen i Danske Bank, Codan/RSA og Carl Bro Gruppen. Nu arbejder hun som professionelt bestyrelsesmedlem og er forfatter til bogen Bæredygtig ledelse - ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser.
Simon Boas Hoffmeyer er cand.merc., Senior Director / Group Sustainability & ESG, Carlsberg Group. Simon er medlem af Djøfs ESG-panel.
Derudover anbefaler han også virksomheder, der endnu ikke er omfattet af lovkravet, at forberede sig skridt for skridt uden at fortabe sig i detaljerne.
- Jeg tror, at man skal starte med en såkaldt light-tilgang. Det vil sige, at man ikke forsøger at skabe det totale overblik over de 1140 målepunkter, der findes, men fx starter med kun at gå ind på det overordnede niveau og niveauet lige under. På den måde kan man danne sig et overblik over, hvor man har den største negative påvirkning på samfundet, og hvor man selv kan have den største positive effekt. Og det vil være et godt udgangspunkt at arbejde videre med.
Figur med Jeanette Fangel Løgstrups anbefalinger til, hvordan man får givet ESG-strategisk prioritet. Kilde: Jeanette Fangel Løgstrup; Bæredygtig Ledelse – ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser
Simon Boas Hoffmeyer er dog også enig i, at en stor hurdle blandt danske virksomheder ligger i, at ESG-området endnu ikke er en del af deres forretningsstrategier. Og også, at hvis toplederne opprioriterer ESG-agendaen, vil det til gengæld hurtigt både kunne afhjælpe manglen på kompetencer og sikre den nødvendige investering i området.
- Mange af de ESG-udfordringer danske virksomheder oplever, tror jeg kan blive lettet betydeligt, hvis man gør det til et integreret strategisk kerneområde. For det vil automatisk betyde, at ESG bliver en naturlig del af indholdet på strategi- og ledelsesseminarer og træningssessioner på ledelsesplan. Og igen sikre allokeringen af ressourcer til opkvalificering i resten af organisationen, og dermed skubbe den ændring af mindsettet i gang alle steder, det er strengt nødvendigt, siger han og anbefaler så, at virksomheder går realistisk til den nødvendige opkvalificering og træning af medarbejderne.
I stedet for at gå efter at efteruddanne full-blown ESG-eksperter, skal man klæde medarbejderne på lidt efter lidt. For eksempel ved at finde dem, der kender virksomheden, processerne og interessenterne godt i forvejen, og som interesserer sig for bæredygtighed, og så først dernæst opkvalificere dem derfra. Det samme gælder for rekruttering.
- Det er urealistisk at tro, at man kan rekruttere medarbejdere med samtlige ESG-kompetencer. For udviklingen går så hurtigt på det her område, at kandidater med 10 års erfaring ganske enkelt ikke findes indenfor mange områder. Så når kandidaterne ikke er umiddelbart tilgængelige, så søg i stedet efter interne kollegaer, der eksempelvis er stærke i projektledelse og har generel viden indenfor bæredygtighed. Og opkvalificér dem skridt for skridt.
Hvis danske virksomheder ikke får gjort ESG til en strategisk topprioritet og investeret i de nødvendige ESG-kompetencer, får de svært ved at drive den bæredygtige omstilling, lyder det i ny undersøgelse af Djøfs uafhængige ESG-panel.
Hent rapporten
Djøf har flere kurser om, hvordan virksomheder kan arbejde med ESG: