Hvordan går det, leder?

Gode, velfungerende ledere, der trives, er en forudsætning for attraktive arbejdspladser, gode resultater og fremdrift i samfundet. Og ledere piber sjældent. Men alligevel er følelsen af succes og trivsel bag facaden måske ikke altid så stærk, som den fremstilles på ledermødets prale-runde af succeshistorier.

Pia Ravn er chefkonsulent i Djøfs Karriere og Erhverv. Hun holder løbende sparrings- og trivselssamtaler med ledere.   

- Som leder er man typisk spændt ud mellem mange krav, begrænset tid og høje forventninger både fra omgivelserne og fra en selv. For mellemlederne er det ofte et solidt krydspres. Man er tæt på medarbejderne og på dilemmaerne i hverdagen, mens toplederne måske er lidt mere på afstand af presset nedefra. 

At krydspres spiller afgørende ind på lederes trivsel, viser også en kortlægning, som Jan Heiberg Johansen, ledelsesrådgiver, forfatter og ekstern lektor med en baggrund som leder gennem 12 år, har lavet for Branchefællesskabet for Velfærd og Offentlig administration og BFA Finans. Resultatet er udgivet i rapporten: 'Lederes psykiske arbejdsmiljø - Fra spændetrøje til konstruktivt krydspres.' (Undersøgelsen er lavet som grundlag for at udvikle et digitalt værktøj til styrkelse af ledertrivsel, som du finder her: Lederes Trivsel). I undersøgelsen indgik samtaler med 30 ledere og eksperter.

Lederes krydspres kommer til udtryk på mange forskellige måder. Det kan være, at man som mellemleder sidder i et krydspres mellem mål og ønsker oppe fra og medarbejdernes ønsker. Det kan være, at man har samvittighedskvaler udløst af et clash mellem egne værdier og økonomiske muligheder, tidspres og ydre krav. Det kan være forskellige mål, der er i konflikt. 

Men krydspres behøver ikke at opleves som negativt.  

- Mange ledere har netop valgt at tage ansvaret på sig, fordi de trives med udfordringer og er motiveret af at lykkes med dem, siger Jan Heiberg Johansen. 

Han giver det, at mange ledere reagerer positivt på forandringsprocesser, som et eksempel:  

- Mens eksperter og videnspersoner ofte oplever forandringsprocesser som hæmmende for et godt psykisk arbejdsmiljø, så er det for mange ledere vendt rundt. Forandringerne lægger måske nok et stort psykisk pres på lederne, men de opleves også motiverende og fremmer måske ligefrem trivsel hos lederen, fordi de øger lederens indflydelse på opgaven. Men krydspres og opgaver kan også blive for meget og stå i vejen for trivsel og resultater.

Så hvornår kammer krydspresset over og bliver til mistrivsel? Det gør det fx, hvis man oplever at stå for meget alene. 

- Lederne beder ikke om at blive behandlet med fløjlshandsker, men om mulighed for en åben, løbende dialog om dilemmaer og udfordringer i ledelsesopgaven. Det er et dominerende tema for lederne, at det er vigtigt med professionel, faglig, ledelsesmæssig og social støtte for at lykkes godt med deres opgave og håndtere presset. 

De to vigtigste relationer for at lykkes godt og trives som leder er relationen til nærmeste chef og relationen til kollegaerne i ledergruppen. Relationen til medarbejderne betyder også noget, men vægter ikke helt på samme niveau. I hvert fald, hvis man spørger de 30 ledere, videnspersoner og eksperter, som deltog i undersøgelsen for BFA Velfærd & Offentlig administration sammen med BFA Finans.

Lederne fremhæver desuden indflydelse, autonomi og mulighed for restitution og refleksionsrum som vigtige trivselsfaktorer: Det er særligt betydningsfuldt, fordi lederne oplever en grænseløshed omkring deres ledelsesopgave.

Mistrivsel og stress er et stort problem for den enkelte. Men det påvirker også organisationens resultater og medarbejdernes trivsel. For mistrivsel hos en leder har en tendens til at forplante sig videre, ser Pia Ravn, Chefkonsulent i Djøf Karriere og Erhverv: 

- Som leder er du rollemodel og dårlig ledertrivsel smitter hele vejen ned igennem organisationen.  

Et studie, som Københavns Stressforskningscenter har gennemført i samarbejde med Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet, peger på, at lederes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøet i lederens enheden hænger sammen.  Og relationen mellem ledere og lederens chef var også her vigtig:

Hvis en leder oplevede lav grad af indflydelse og samtidig oplevede lav støtte fra egen leder, var der to gange højere risiko for et dårligt arbejdsmiljø i enheden. Hvis lederen oplevede høj social støtte fra nærmeste leder, så var risikoen markant lavere. 

Også derfor glæder det Pia Ravn, at trivsel blandt ledere i højere og højere grad bliver noget, som man taler åbent og konstruktivt om. (Som rektor for FGU Hovedstaden Lone Hansen, som stod frem i denne artikel i Djøf bladet, gør: Lone er en sjælden chef. Hun taler åbent om sin stress). Både virksomheden, ledergruppen og lederen selv et ansvar i forhold til ledertrivsel.

- Lederes trivsel er helt essentiel. Der er i allerhøjeste grad også i hele virksomhedens - og organisationens interesse at ledere trives. Der har nok været en tendens til at dårlig ledertrivsel har været lidt et tabu. Det er helt forfejlet og dybest set udtryk for, at der stadig ikke er psykologisk tryghed i organisationerne. Heldigvis ser jeg også, at noget ændrer sig nu; der er en større åbenhed, ledere står frem, virksomheder arbejder mere med trivsel. Vi skal vedvarende have fokus på det bæredygtige arbejdsliv, det er en forudsætning for hele samfundet, siger Pia Ravn, Chefkonsulent i Djøf Karriere og Erhverv.

Forskningskilder:
- Lederes psykiske arbejdsmiljø: Fra spændetrøje til konstruktivt krydspres. En analyse i stat, regioner, kommuner og den finansielle sektor. BFA Velfærd og Offentlig administration og BFA Finans, 2021. 
- Psykosocialt arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser. Københavns Stressforskningscenter, 2017.

(artiklen fortsætter med en boks nederst på siden her)

Læs mere: 

Udfylder gabende tomrum blandt ledelsesbøger 

Lone er en sjælden chef. Hun taler åbent om sin stress