Kommunaldirektør i Randers: ”Jeg har bevidst taget de fleste slag”

Jesper Kaas. Foto: Randers kommune.

6 minutter

1. januar 1

Af Stine Bjerre Herdel

Når krisen rammer, og spørgsmål og kritik hagler ned over organisationen i døgndrift, står man som topleder overfor mange valg. Her fortæller kommunaldirektør, Jesper Kaas Schmidt, om sine valg i forbindelse med sagen om Nordic Waste og jordskredet i Randers.

Loading component...

- Der har været tidspunkter, hvor jeg har følt mig virkelig ensom. Men omvendt er det også en position, jeg selv har valgt. At stå foran og tage alle slagene - for at beskytte folk bag mig.

Sådan fortæller Jesper Kaas Schmidt. Han er kommunaldirektør i Randers Kommune og har det seneste halve år stået helt ude i fronten af skibet i den hidtil værste krise og mediestorm, Randers Kommune har stået i. En krise, der i sin alvor, sin varighed og i sin intensive dækning i medierne nok lige præcis er sådan en, som de færreste topledere ønsker sig nogensinde at stå i.

De fleste kender nok i et eller andet omfang til sagen. Den tager sin begyndelse i december 2023, hvor alles øjne pludselig retter sig mod Randers. Her er enorme bunker af jord fra jordrensningsvirksomheden Nordic Waste pludselig kommet ukontrolleret i bevægelse, og jorden skrider som gigantiske gletsjere ud ad området, mens først virksomheden selv og efterfølgende kommunen kæmper med alt, hvad der er til rådighed, for at bremse jorden.

^{Foto: Randers kommune.}

Først truer jordmasserne med at smadre Alling Å og dernæst tromle videre ind over den lille by Ølst, som i en kort overgang ser ud til at kunne blive begravet under fem meter jord. Da det står værst til, bevæger jorden sig 9-12 meter i døgnet, og trykket fra jordmasserne på tre millioner ton lægger alt ned på sin vej.

- I begyndelsen var det min overbevisning, at det her var en situation, som forholdsvis hurtigt ville komme under kontrol. Det var i hvert fald det, de selv havde sagt hos Nordic Waste indtil da. Men der er særligt to situationer, som står tydeligt for mig. Den første da vi pludseligt og uden varsel overtog ansvaret for at afværge katastrofen og den anden er kort efter den aften, da jeg åbner computeren og ser rapporten fra Cowi og forstår, hvor slemt det står til. Der er det, man får lyst til bare at lukke computeren igen. Men det vidste jeg, at jeg ikke kunne. Og jeg vidste, at det her blev en sag, som jeg var nødt til at gå ind i med alt, hvad jeg har.

Den 19. december overtog kommunen afværgeindsatsen for jordskredet, og en ny hverdag startede for medarbejderne i Randers Kommune, hvor flere af dem måtte aflyse juleferie, og hvor hver eneste dag betød akut krisehåndtering i forvaltningen.

Jesper Kaas Schmidt satte med det samme en krisestab til at håndtere krisen og samtidig finde løsninger i en situation, hvor der ikke var erfaringer fra andre kriser at trække på. Krisestaben bestod af dygtige folk fra de relevante fagligheder og kommunikation.

- Der var ingen at ringe til, ingen der før har stået i en lignende situation. Til gengæld var der en meget stor vilje til at bakke op, hjælpe til og stille med ressourcer. Vi havde ikke kunnet løse det her uden private entreprenører, der stillede både med udstyr og ekspertise, fortæller Jesper Kaas Schmidt.

Og i forhold til mediepresset og spørgsmål til organisationen, så var det ham, der var og er primær talsperson.

Der er helt sikkert ting, vi kunne have gjort bedre, og det undersøger vi selvfølgelig for at blive bedre fremover. Og vi er ved at opbygge en ny miljøadministration og indfører kvalitetsledelse. Men det tjener ikke noget formål at fyre folk i sådan et forløb – der har vi brug for at stå sammen, passe på hinanden og løse problemet så godt, vi kan.
Jesper Kaas Schmidt

Maksimalt pressede medarbejdere

I dag, godt et halvt år senere, er de mest katastrofale scenarier afværget, men i runde tal har forvaltningen indtil videre brugt 2500 timer på sagen. Dertil kommer alle de rådgiver-timer, der er brugt hos Cowi, DMR, Envidan, WSP osv. Og så har forvaltningen i Randers Kommune behandlet over 150 aktindsigter og skrevet mere end 50 nyheder om sagen på hjemmesiden. Der er stadig fire personer på skadesstedet fast hver dag, der er stadig en arbejdende krisestyregruppe, og der har konsekvent været fire kommunikationsfolk på sagen. Med andre ord: Det er en sag, som har trukket - og stadig trækker - dybe veksler på store dele af organisationen.

- Vi har folk, der er mærkede af, at have stået med et meget stort pres og skulle finde løsninger her og nu, fortæller Jesper Kaas. Alligevel er der ikke nogen, der har forladt deres stilling i kommunen. Og Jesper Kaas Schmidt har heller ikke fyret nogen under forløbet. For det har været en bevidst strategi fra kommunaldirektørens side at skåne medarbejderne mest muligt. Både ved at være den, der har prioriteret opgaverne, så det stadig var muligt at komme igennem hverdagen, men i høj grad også ved at stå foran og konsekvent tage alle spørgsmål og tæsk i pressen, når det handler om organisationens drift og løsninger og status på situationen. Og så har han valgt ikke at pege tilbage i organisationen og straffe fejl.

Han har stået foran ved at være den primære person til at træffe de store og svære beslutninger på baggrund af meldinger fra medarbejderne på skadestedet og forslag fra forvaltningen. Han har sat den overordnede retning og ændret organisationen løbende, så de rette medarbejdere var på de rette opgaver.

Loading component...

^{Der har konsekvent været fire kommunikationsfolk på sagen. Foto: Randers Kommune}

^{Der er stadig fire personer på skadesstedet fast hver dag. Foto: Randers Kommune}

Loading component...

Han anerkender, at det ofte kan være et oplagt ledelsesgreb i en krise at udvise handlekraft ved at ’rydde op i organisationen’, men for ham har det ikke været den rigtige vej at gå.

- Der er helt sikkert ting, vi kunne have gjort bedre, og det undersøger vi selvfølgelig for at blive bedre fremover. Og vi er ved at opbygge en ny miljøadministration og indfører kvalitetsledelse. Men det tjener ikke noget formål at fyre folk i sådan et forløb – der har vi brug for at stå sammen, passe på hinanden og løse problemet så godt, vi kan, siger Jesper Kaas Schmidt og tilføjer:

- Og jeg har ofte i løbet af den her situation glædet mig over, at netop det at stå sammen har givet handlekraft. At dygtige folk har handlet, løst opgaverne og sikret at vi fik situationen under kontrol. Jeg tror på, at når vi som mennesker i en organisation ved, at nogen har vores ryg, så er vi dygtigst. Så jeg har også kunnet nyde at opleve, at min organisation handler og håndterer.

Jesper Kaas valgte også at råbe op i medierne, da flere af kommunens medarbejdere ved et borgermøde var blevet skubbet til og groft overfuset af vrede borgere.

- Jeg vil da ikke finde mig i, at mine folk bliver behandlet på den måde. Jeg anerkender, at borgerne er frustrerende, men den situation gik altså over grænsen. Flere af medarbejderne har efterfølgende haft brug for at bearbejde situationen, de pludselig stod i med hjælp fra en krisepsykolog, siger Jesper Kaas Schmidt.

Nøgleordet for ham har gennem hele forløbet været, at der har skullet være tryghed i organisationen. For i en krise nytter det ikke, at organisationen fryser i frygt og ikke tør bidrage, forklarer han.

- Der har naturligvis været reaktioner fra berørte medarbejdere og kollegaer, og nogle er blevet taget af opgaven og arbejder med noget andet i dag, og andre er blevet sygemeldt undervejs. Men de fleste er på vej tilbage nu. Og det tror jeg skyldes, at vi hele vejen igennem har taget deres reaktioner alvorligt, og at vi har passet så godt på dem som muligt i forløbet. Jo mere det stormer udenfor, des tættere rykker vi sammen, og den kultur kan man kun skabe, hvis den starter oppefra og man er villig til at handle derefter.

Loading component...

Der skal ikke være tvivl om, hvor topledelsen står – vi står med resten af organisationen, foran. Til gengæld oplever jeg også, at når jeg står foran organisationen, så er der også en kæmpe opbakning og en organisation der står sammen med mig.
Jesper Kaas Schmidt

Et bevidst valg at stå alene

Generelt har Jesper Kaas Schmidt valgt at være så åben og kommunikerende som muligt i forbindelse med sagen – en strategi Randers Kommune altid følger. Ligesom han har valgt at være den, der har stået til rådighed stort set i døgndrift i forbindelse med håndtering af alt fra generelle spørgsmål til panik og kritik. Set fra hans synspunkt er det den rette strategi for kommunikationen for en offentlig myndighed, og derudover har det skånet medarbejderne mest muligt. Også selvom det har kostet for ham selv som menneske.

Mange vil nok vurdere, at Jesper Kaas Schmidt er af en ret så robust støbning. Alligevel har der været enkelte tidspunkter, hvor han har været ved at knække. I de tilfælde har han benyttet sig af to livliner: En kollega tæt på – i det her tilfælde vicekommunaldirektøren, Lars Sønderby – og så en erhvervspsykolog, der har kunnet rådgive ham om, hvordan han som menneske rent psykologisk har skullet tackle så intens krisehåndtering.

- Det var en stor hjælp at kunne trække stikket i en periode. Jeg havde fire dage, hvor jeg ikke åbnede min mail eller min telefon. Der tog Lars Sønderby sig af det hele, fortæller han.

- Og erhvervspsykologen var hende, der undervejs var god til at få mig til at fokusere på ikke at se tilbage. Ikke at slå mig selv i hovedet med, hvad jeg kunne have gjort bedre. Også med hensyn til organisationen. For hvis du gør det, så taber du fokus og handlekraft. Så jeg har brugt hende til hele tiden at holde et konstruktivt fokus og kunne være i rollen som den, der udstrålede en stabil sindstilstand og var så optimistisk og rolig som muligt, forklarer Jesper Kaas Schmidt.

Og selvom han erkender, at det til tider har været både hårdt og ensomt, så har han aldrig oplevet at have større opbakning i sin organisation. Og set i det lys er han jo alligevel slet ikke så ensom.

- Der skal ikke være tvivl om, hvor topledelsen står – vi står med resten af organisationen, foran. Til gengæld oplever jeg også, at når jeg står foran organisationen, så er der også en kæmpe opbakning og en organisation der står sammen med mig.

Jesper Kaas Schmidt

Jesper Kaas Schmidt er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1990.

Han har været kommunaldirektør i Randers Kommune siden 2017 og før det kommunaldirektør i Norddjurs Kommune og Hinnerup Kommune.