Blandt de store skiller en lille håndfuld sig yderligere ud med mest merchanting og processing, viser Det Økonomiske Råds analyse. De står nemlig for næsten 60% af avancerne, og desuden har de mest værditilvækst, størst produktivitet samt højest markup, som er forskellen mellem salgspriser og omkostninger. Hvilket tilsammen understøtter en høj indtjening.
Disse fem danske virksomheder har karakteristika svarende til store virksomheder andetsteds i Europa og i USA, der kaldes superstjernevirksomheder, og som ifølge økonomisk forskning i stigende grad dominerer økonomien i vores del af verden.
- Virksomheder med merchanting og procession kan producere til lavere omkostninger på grund af deres optimale globale arbejdsdeling og storskalafordele. Når virksomheder er så store, kan de også udøve markedsmagt på varemarkeder. Det viser sig ved, at de er i stand til at sætte priserne ekstra højt i forhold til omkostningerne, siger Jakob Roland Munch om de nye dynamikker.
Lønningerne i store, globaliserede danske virksomheder er højere end i ikke-globaliserede virksomheder. Jakob Roland Munch bemærker, at lønningerne i de globaliserede virksomheder dog ikke følger med den betydelige værditilvækst virksomhederne. Lønsummen falder relativt set.
Jakob Roland Munch, professor i økonomi på Københavns Universitet. Han er medlem af Det Økonomiske Råds formandskab og har været med til at udarbejde rapporten: Produktivitet 2024
Flere højtuddannede ansatte
De store, globaliserede danske virksomheders øgede økonomiske pondus og deres skarpere arbejdsdeling, hvor udvikling af patenter, design af varer og lignende knowhow foregår i Danmark, afspejler sig i deres medarbejderskare. Således beskæftiger virksomhederne i stigende grad højtuddannede medarbejdere i Danmark.
Det Økonomiske Råd konstaterer i rapporten Produktivitet 2024, at disse virksomheders andel af såkaldt immaterielle aktiver er steget fra 6% i 2001 til 27% i 2020. Immateriel kapital er et bredt begreb, der dækker over forskning og udvikling samt anden knowhow såsom software, brandværdi, ledelsesstruktur og kundenetværk.
Rådet anfører videre, at andelen af årsværk med lang videregående uddannelse og ph.d.-grad er højere i disse virksomheder end i de øvrige danske virksomheder.
Læg hertil: Danmark Statistik opgjorde tidligere i år, at hele 42% af arbejdsstyrken i Danmark i danske globaliserede virksomheder er videnarbejdere.
Hos Carlsberg, én at de danske virksomheder, der beskrives som en superstjernevirksomhed, fortæller Mads Junget Madsen, VP HR Danmark, at der ikke er et udtalt problem med at rekruttere videnmedarbejdere til den danske forretning. Han tilskriver det blandt andet Carlsbergs stærke brand. Men Mads Junget Hansen tilføjer
- Vores behov for videnarbejdere i Danmark vil kun stige, men vi ser ikke umiddelbare udfordringer med at rekruttere i de nærmeste år, men der kan komme en udfordring i den centralisering, der sker omkring de store danske byer i disse år. Potentielt kan det udfordre vores evne til at rekruttere til fx bryggeriet i Fredericia, hvor vi har brug for højt specialiserede kolleger med en teknisk baggrund.
42% er videnarbejdere
Der er flere videnarbejdere end produktionsarbejdere i store, globaliserede danske virksomheder. 42% er videnarbejdere i de globaliserede virksomheder, mens 20% er videnarbejdere i ikke-globaliserede virksomheder.
De 15-20 største virksomheder i Danmark står for en tredjedel af de samlede udgifter til forskning og udvikling i dansk erhvervsliv.
Medarbejdere i globaliserede danske virksomheder tjener mere end medarbejdere i ikke-globaliserede virksomheder. Det gælder især ledere og videnarbejdere. Lønnen for ledelsesarbejdere er 54% højere i globaliserede virksomheder, mens videnarbejdere tjener 18% mere.
Kilder: Danmarks Statistik og DI
Illustration: Grafik ansatte lange uddannelser. Rapporten: produktivitet 2024 viser bl.a. At ansatte med lange uddannelser er i vækst i virksomheder med M&P (Merchanting & Processing)
Forskning og videnarbejdere er drivkræfter
Claus Aastrup Seidelin er analysechef i DI og har udarbejdet adskillige analyser om tilstanden i dansk erhvervsliv.
- Det er vigtigt, at de store, globaliserede danske virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for, til at udvikle morgendagens løsninger inden for grøn omstilling, medicin og andre områder. Det er især højt specialiserede medarbejdere med naturvidenskabelig og teknisk baggrund, der er behov for, siger Claus Aastrup Seidelin og tilføjer, at også faglærte inden for samme områder er i høj kurs.
Claus Aastrup Seidelin er cand.oecon. og ph.d. fra Syddansk Universitet. Han har været cheføkonom hos tænketanken DEA og er i dag analysechef i DI.
DI-repræsentanten opfordrer til, at der er fokus på at uddanne videnarbejdere i Danmark på de felter, hvor der er mangel på arbejdskraft. Han appellerer desuden til, at der fra politisk hold gøres mere for at understøtte virksomhedernes forskning og udvikling.
- De store, globaliserede danske virksomheder skaber også meget værdi herhjemme ved blandt andet at udføre forskning og udvikling. Derfor er det vigtigt, at de kan få den arbejdskraft, de har brug for, til at udvikle morgendagens løsninger inden for grøn omstilling, medicin og andre områder.
De store virksomheder ønsker også at tiltrække internationale videnarbejdere til Danmark, lyder påmindelsen fra Claus Aastrup Seidelin. Blikket udefra kan bidrage med nye perspektiver og unikke kompetencer i virksomhederne.
Advarsel mod kortere uddannelseslængde
Det Økonomiske Råd advarer om, at flere besluttede ændringer på universiteterne kan føre til lavere produktivitet i Danmark.
En andel af de femårige kandidatuddannelser skal forkortes til 4¼ år, en andel af pladser på kandidatuddannelser skal omdannes til erhvervskandidatuddannelser, og optag på bacheloruddannelserne skal reduceres.
Vismændene konstaterer, at reformen isoleret set vil øge det økonomiske råderum i de nærmeste år, fordi det giver færre udgifter til universitetsstuderende og et øget udbud af arbejdskraft. Men manøvren er ifølge Det Økonomiske Råd ikke uden omkostninger:
- Reformen vil imidlertid trække i retning af en reduktion i den gennemsnitlige uddannelsestid i Danmark, og dette vil normalt medføre en lavere produktivitet og dermed en lavere velstand.
- Jakob Roland Munch, professor i økonomi og medlem af Det Økonomiske Råds formandskab.
Superstjernevirksomheders betydning
Skræmmebilledet er den finske Nokia-koncern, som havde over halvdelen af verdensmarkedet for mobiltelefoner, indtil eventyret sluttede med fremkomsten af smartphones.
- At der er få, store frontløbere i en bestemt branche og med bestemte kompetencer giver selvfølgelig en sårbarhed i forhold til nationalindkomsten og statsfinanserne, siger Jakob Roland Munch. Men den negative indvirkning på beskæftigelsen vil være beskeden, vurderer han, fordi antallet af beskæftigede i Danmark i medicinalvirksomheder og flere andre store, globaliserede danske virksomheder er relativt lille.
- Disse superstjernevirksomheder vælger at hente indkomsten hjem til beskatning i Danmark, og det er en fordel for det danske samfund, siger Jakob Roland Munch.
Den økonomiske vismand tilføjer, at den hidtidige beskatningspraksis understøttes af, at selskabsskatten er på nogenlunde samme niveau i mange lande. Men muligheden for at vælge beskatning lokalt eller ligefrem at søge i skattely er der altid.