Loading component...
- De fleste nyuddannede er glade for at komme i gang med livet som fuldtidsarbejdende, og rigtig mange synes selvfølgelig også, overgangen er krævende. Mange er faktisk lidt utålmodige og har høje forventninger til deres første job, så vi taler meget med dem om, at studielivet og arbejdslivet jo er vidt forskellige.
Sådan siger Hoshyar Palani-Jafi, der dagligt rådgiver Djøf-medlemmer om karriere, trivsel og arbejdsliv.
- Vores studieliv og arbejdsliv er vidt forskellige, og det skal man huske, når man vil sikre en god overgang.
Hoshyar Palani-Jafi fremhæver tre punkter, hvor studieliv og arbejdsliv er meget forskellige:
Forskellene på studieliv og arbejdsliv
- Du bliver primært vurderet på dine faglige hard skills
- Dine studiekammerater ligner dig selv meget
- Fokus på personlig læring
- Du bliver både vurderet på hard og soft skills
- Større diversitet blandt kollegaer
- Fokus på organisatoriske resultater
Loading component...
Sådan navigerer du den stigende diversitet blandt dine kollegaer
- Som studerende har du sandsynligvis læst med andre, der havde en faglighed og alder, der mindede om din egen. Der er arbejdspladser mere sammensatte, og det er godt at være opmærksom på, siger Hoshyar Palani-Jafi.
Vi rådgiver altid til, at man investerer i sine sociale relationer på sin arbejdsplads. Det tager tid at opbygge de gode relationer. Det kan derfor være gavnligt at finde fælles interesser og opbygge gensidig tillid gennem faglige projekter, over frokosten eller en kop kaffe.
