Danske vælgere har aldrig været mere illoyale

5 minutter

1. januar 1

Danskerne har aldrig shoppet så meget rundt mellem partierne, og kvinder og mænd heller aldrig været så politisk uenige. Sådan lyder bare få af de opsigtsvækkende resultater fra seneste store danske valgundersøgelse.

Undersøgelsen, der analyserer vores vælgeradfærd efter hvert folketingsvalg og tager temperaturen på, hvordan vi egentlig har det med vores politiske system. Og som denne gang viste, at folketingsvalget i 2022 slog flere historiske rekorder.

’Historisk jordskredsvalg’ og ’tsunamisk vælgeradfærd’ er blandt de overskrifter, som Den Danske Valgundersøgelse har trukket i de landsdækkende medier dette forår. Og ikke uden grund.

Undersøgelsen spørger efter hvert folketingsvalg danskerne, hvor vi har sat krydset, og ikke mindst hvorfor, og analysen af folketingsvalget i 2022 er netop udkommet på bogform under titlen "Partiledernes kamp om midten”. Denne gang med skelsættende resultater som blandt andet viser, at

danskerne aldrig har været så usikre på, hvad vi skal stemme som i dag
kønnene er i gang med at dele sig i kvindepartier og mandepartier
vi desuden stemmer mere blankt end tidligere, og at vores demokrati derfor er begyndt at knirke.

- Valgundersøgelsen bliver gennemført efter hvert folketingsvalg og blev det første gang i 1971. Det har givet os en enestående mulighed for at følge danskernes holdninger over lang tid og har løbende gjort, at vi har kunnet se og analysere de helt store og overraskende bevægelser i samfundsudviklingen. Derfor kan man sige, at de her undersøgelser er med til at skrive samfundshistorie, og det er vi som forskere selvfølgelig stolte af at kunne bidrage til, siger Kasper Møller Hansen, professor i holdningsdannelse og vælgeradfærd på Statskundskab på Københavns Universitet. Han har sammen med Rune Stubager, professor på Statskundskab på Århus Universitet, stået i spidsen for undersøgelsen.

2022 største jordskredsvalg nogensinde

Dataindsamlingen til den seneste undersøgelse foregik umiddelbart efter folketingsvalget i 2022, og siden har de to hovedforfattere kulegravet materialet, og netop udgivet resultaterne. Hvoraf mange fik Kasper Møller Hansen til at spærre øjnene mere op, end han plejer.

- Noget af det virkelig overraskende denne gang, var at rekordmange af os stemte på et nyt parti, hvilket gjorde valget i 2022 til et endnu større jordskredsvalg end det i 1973. Det er jo helt vildt, og kan blandt andet forklares med, at vi er begyndt at interessere os mere for partilederne end for partierne, fortæller han og uddyber;

- Når flere store partiledere, som Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjbjerg stifter nye partier, så flytter vælgerne med, og det giver kæmpe vælgervandringer. Men de var alligevel noget større end vi havde regnet med.

Samtidig er partilederne rent politisk også rykket tættere på midten. Det betyder ifølge Kasper Møller Hansen, at vælgerne får sværere ved at skelne mellem partierne og derfor bliver mere tilbøjelige til at hoppe fra det ene til det andet. Og derfor kalder han os mere illoyale og uforudsigelige end før.

Den Danske Valgundersøgelse

Den Danske Valgundersøgelse er det mest downloadede datasæt på Rigsarkivet. Den blev gennemført første gang i 1971 og er den længestløbende meningsmåling i Danmark. 23 forskere fra henholdsvis SDU, Århus, Ålborg og Københavns Universitet har bidraget til undersøgelsen. Desuden flere danske forskningscentre og internationale forskere.

Undersøgelsen har ca. 20.000 respondenter og består udover flere survey-analyser baseret på sociodemografiske spørgsmål som vælgernes køn, alder, etnicitet, klasse og partivalg også af kvalitative delrapporter.

Kilde: Partiledernes Kamp om midten - Folketingsvalget 2022` af Kasper Møller Hansen, ph.d. og professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og Rune Stubager, ph.d. og professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Loading component...

Det danske demokrati knirker

Et af de centrale spørgsmål, som undersøgelsen også altid søger at belyse, er, hvordan vi danskere har det med det politiske system og vores demokrati. Og også her viste undersøgelsen både overraskende og en smule foruroligende resultater.

- Et af de temaer, vi løbende følger nøje, er vælgernes tillid til det politiske system. Hvor undersøgelsen viste, at valgdeltagelsen og tilliden til de danske politikere fortsat er høj, så er førstnævnte faldende ved alle de tre foregående valg.

Fx viser analysen, at flere vælgere end før har en ”meget lille tillid” til politikerne, at flere stemmer blankt, og desuden at valgdeltagelsen falder. Hvilket blandt andet skyldes, at indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund stemmer mindre. Kun 58% af denne gruppe stemte ved valget, mens hele 86% af befolkningen med såkaldt dansk oprindelse gjorde det.

- Det er klart en bekymrende tendens, som bør fortælle os, at vores demokrati ikke har det så godt som tidligere. Når valgdeltagelsen falder, og når flere stemmer blankt, vidner det om, at en voksende gruppe ikke føler sig hørt og ikke er repræsenteret i vores demokrati. Og det er ikke et sundhedstegn, siger Kasper Møller Hansen.

Om Kasper Møller Hansen

Kasper Møller Hansen er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, har en kandidatgrad i økonomi og en ph.d.-grad fra Syddansk Universitet i Statskundskab. Han forsker i holdningsdannelse, vælgeradfærd og valgdeltagelse.

^{Kasper Møller Hansen. Foto: Michael Damm}

Loading component...

Kvinde- og mandepartier er på vej frem

Kasper Møller Hansen mener, at den udvikling blandt andet kan forklares med en anden af analysens tydelige tendenser. Nemlig en voksende polarisering i samfundet på flere og flere parametre. Ikke mindst mellem kønnene.

- Undersøgelsen viser, at vi er i gang med en stigende polarisering på flere områder. En af de mere overraskende polariseringstendenser er den blandt mænd og kvinder. I SF kommer over 2/3 af stemmerne fra kvinder, og i Liberal Alliance er det lige omvendt. Vi er altså ved at få deciderede kvindepartier og mandepartier. Og hvor vi nok har haft en formodning om, at kvinder og mænd var mere uenige om tingene i 70´erne, så ser vi nu, at kønnene er langt mere uenige om langt flere ting i dag, siger han og fortsætter:

- Vi har hidtil tænkt meget traditionelt, når vi har talt om ligestilling og mest fokuseret på kvinders holdninger. Men vi ser nu, at mændene også får stærkere holdninger på ligestillingsområdet, især mænd udenfor de store byer. De føler, at det er gået for langt og føler sig mere trådt på. Og den tendens forventer vi vil fortsætte, siger han.

Loading component...

Man spørger altså ikke bare folk, hvad de har stemt, men også hvorfor. Og da undersøgelsen samtidigt har været gennemført i så mange år, giver svarene os mulighed for at sige noget om vores samfundsudvikling og vores demokrati i et større perspektiv og på den helt store klinge.
Karina Kosiara-Pedersen, lektor på Statskundskab, Københavns Universitet

Byboere føler sig mere kosmopolitiske

Derfor er også netop polariseringen et af de temaer, som Kasper Møller Hansen kunne tænke sig at dykke mere ned i kommende valgundersøgelser.

- Vi kender allerede til polariseringen mellem by og land og ved, at især folk uden for de større byer føler sig mere i opposition til folk i byen. Men vi mangler at undersøge, om folk i byerne er ramt af den modsatte tendens, og om de i stigende grad begynder at føle sig mere hipster og som kosmopolitiske verdensborgere. Og det kunne være spændende at granske efter næste valg.

Loading component...

^{Karina Kosaria-Pedersen. Foto: Michael Damm}

Om Karina Kosiara-Pedersen

Karina Kosiara-Pedersen er lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, er cand.scient.pol og ph.d. Hun forsker fx indenfor temaerne politiske partier, partisystemer, valg og vælgere, valgsystemer og dansk politik.

Valgundersøgelsen er unik

Karina Kosiara-Pedersen er lektor på Statskundskab på Københavns Universitet og en af medforfatterne til bogen. Også hun er overrasket over flere af analysens resultater, og kalder valgundersøgelsen for unik i sammenligning med andre opinionsmålinger.

- Valgundersøgelsen består af et enormt datasæt med flere store surveyundersøgelser og kvalitative analyser, der kan gå bagom tallene. Man spørger altså ikke bare folk, hvad de har stemt, men også hvorfor. Og da undersøgelsen samtidigt har været gennemført i så mange år, giver svarene os mulighed for at sige noget om vores samfundsudvikling og vores demokrati i et større perspektiv og på den helt store klinge. Vi kan se de store strømninger, og når det viser store nybrud som denne gang, er det jo ekstra spændende som forsker at deltage, siger hun.

Loading component...

Endelig mener Karina Kosiara-Pedersen, at en af valgundersøgelsens store styrker er, at resultaterne opsamles i bogform og kommer bredere ud end traditionel forskning.

- Det er sjældent, at forskningsprojekter munder ud i en bog som denne, og det er en stor force. Jeg oplever, at mange danskere kan spejle sig i mange af bogens resultater, sammenlignet med traditionelle engelsksprogede forskningsartikler. Det betyder, at resultaterne bliver en del af den offentlige samtale og er et godt eksempel på, at man godt kan bedrive forskning, der kommer rigtig langt ud, slutter Karina Kosiara-Pedersen.

Fakta fra Den Danske Valgundersøgelse

53% af vælgerne satte deres kryds et andet sted i 2022 end i 2019. Det er aldrig set før. Ved jordskredsvalget i 1973 skiftede 44% parti.
Støtten til atomkraft er stigende blandt danskerne. Tidligere var vi imod atomkraft på grund af frygten for atomkrig. i dag vokser støtten, fordi kernekraft udleder færre drivhusgasser og derfor er mere klimavenlig end fossile brændstoffer.
I dag er 2/3 af SF's stemmer kvinder, og i Liberal Alliance er det lige modsat. En ny tendens til deciderede kvindepartier og mandepartier er derfor ved at udvikle sig.
Danmark oplever en stigende polarisering i samfundet. Ikke bare mellem land og by, men også mellem mænd og kvinder, unge og gamle, og danskere med korte og lange uddannelser.

Valgdeltagelsen ved 2022 faldt, primært fordi indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund stemte mindre. Kun 58% af denne gruppe valgte at stemme, mens det gjaldt 86% af befolkningen med såkaldt dansk oprindelse.

Kilde: Partiledernes Kamp om midten - Folketingsvalget 2022` af Kasper Møller Hansen, ph.d. og professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og Rune Stubager, ph.d. og professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.