På kurset får du konkrete værktøjer til at designe og facilitere effektive møder og workshops, hvor alle deltagere bidrager aktivt samt viden om principper og præmisser for effektiv facilitering af møder og workshops.
Alt for mange møder og workshops er rodede, kedelige, frustrerende og/eller uproduktive.
Det kan der være mange grunde til. Men en af de mest almindelige er, at nogle få deltagere bidrager rigtig meget, mens de fleste andre bidrager meget lidt. En anden grund er, at formålet med mødet eller workshoppen er uklart.
Den gode nyhed er, at det kan du nemt lave om på. På kurset får du et sæt enkle værktøjer til at strukturere og lede dine møder, så alle deltagerne bidrager aktivt på samme tid – og det bliver vanskeligt ikke at bidrage aktivt til mødet.