Kommuniker effektivt og personligt
2 dage
Lær at kommunikere dine budskaber klart og tydeligt som tillidsrepræsentant. Bliv hørt med udgangspunkt i dine styrker og din personlige kommunikation.
Du skal være en del af Djøfs tillidsrepræsentantskab, for at kunne deltage. Læs mere om det her.
2 dage
Første dag 10.00-17.00
Med overnatning
Om kurset
På kurset vil du få et mere personligt og autentisk udtryk i din mundtlige kommunikation, praktiske kommunikationsværktøjer og viden om kropssprogets og stemmens betydning. Du vil også få viden om at skabe hurtig og effektfuld tillid gennem ordvalg og kropssprog og indsigt i verbal og non-verbal kommunikation.
Der vil være træning i at bevare roen, overblikket og din naturlige autoritet – også i pressede situationer og i at tage ordet med større overbevisning og effekt i forskellige situationer, bevidsthed om dit selvudtryk og medansvar for udfaldet af en formidling og til sidst teknikker til at overvinde tankeblokeringer eller barrierer.
Undervisningen består af teori, praktiske øvelser og feedback. Underviseren har mange års erfaring i at se personlige styrker og i at skabe et trygt og positivt rum, hvor læring og udvikling er muligt i accelereret form.
På kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.
Program
På kurset arbejder du med, hvordan du bedst bruger dig selv i en kommunikations- og formidlerrolle. Vi finder frem til din personlige kommunikation og formidling og tager udgangspunkt i dine styrker og løfter dig videre derfra.
Du bliver trænet i at præsentere dine budskaber i rollen som tillidsrepræsentant, så de stimulerer en interesse og vækker opmærksomhed hos lytterne på en nærværende måde.
8. oktober 2025, 10.00-17.00
Dag 1
Tillid, tryghed og naturlig autoritet – bliv hørt og forstået
På dag 1 får du en solid forståelse for, hvordan du bliver en bedre formidler og en person, andre lytter til og har tillid til. Du lærer at være nærværende og åben, samtidig med at du leverer dine budskaber med naturlig autoritet og skaber et trygt rum for de personer, du er sammen med.
Dagen giver dig:
- indblik i, hvad der kendetegner personer, som er dygtige til at skabe tillid og kommunikere klart og konstruktivt
- værktøjer til at støtte ro, overblik og naturlig autoritet – også i pressede situationer
- indsigt i trygheds- og tillidsskabende faktorer i kommunikation og samvær
- forståelse for afsender- og modtagerneurologi
- simple tankesæt og teknikker, som du selv kan anvende til at være med-skaber af større effekt, gode møder og et godt arbejdsmiljø
- metoder til at afkode egne og andres personlige modtager- og afsenderpræferencer, så det bliver lettere at tilpasse dine budskaber til forskellige målgrupper.
9. oktober 2025, 9.00-16.00
Dag 2
Indflydelse og påvirkningskraft – skab effekt
Personer med naturlig autoritet og gennemslagskraft har en god balance mellem indhold og form, når de formidler et budskab. De er på en og samme tid bevidste om ordene, kropssproget, stemmeføringen og den mentale tilstand, de er i før og under deres præsentation. Deres personlighed træder frem, og der er overensstemmelse mellem det, de siger og måden, de siger det på. De kompetencer bliver du trænet i på dag to.
Dagen giver dig:
- Praktiske øvelser med kommunikationsværktøjer, der styrker en- og tovejskommunikation
- teknikker, der stimulerer interesse, opmærksomhed og hukommelse hos dem, der lytter
- værktøjer til at tilpasse din kommunikation til forskellige præferencer og målgrupper
- teknik til at udvide perspektivet i en samtale eller en sag
- træning i kropssprogets betydning – non-verbal kommunikation og sammenhængen mellem det talte ord, krop og stemme
- bevidsthed om eget udtryk, så det matcher din personlige stil og bliver mest effektfuldt.
Else Qualmann
Skuespiller, instruktør, performancecoach og partner i Out Of The Box
Hvem møder du?
Else Qualmann
Skuespiller, instruktør, performancecoach og partner i Out Of The Box
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
8.-9. oktober 2025
Hvor foregår det?
Værkmestergade 2
8000 Århus C
Denmark
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvad skal jeg vide om overnatning?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Hvordan kan jeg afmelde mig?
Skriv til os hurtigst muligt, hvis du bliver forhindret i at deltage på kurset, så en fra ventelisten kan få din plads.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?