Gå til hovedindhold

I dag mellem kl. 16.00 og 23.00 kan du ikke logge på Mit Djøf, da vi opdaterer vores systemer

TR Kursus

Håndtering af krænkende adfærd på arbejdspladsen

Lær at håndtere og forebygge krænkende adfærd og samarbejdsproblemer i hverdagen og få værktøjer til de svære samtaler.

Hvem kan deltage?
Kun for tillidsrepræsentanter eller suppleanter
Pris
0 kr.
Varighed

1 dag

10.00-16.00

Om kurset

På dette kursus sætter vi fokus på, hvordan tillidsrepræsentanter tidligt kan opdage, håndtere og forebygge krænkende adfærd og samarbejdsproblemer i hverdagen. Dagen kombinerer faglig viden med interaktive øvelser, realistiske cases og konkrete greb, der styrker TR’ens mod og handlekraft også i gråzonerne. Kurset giver dig som TR et stærkt og brugbart fundament, som du kan tage direkte med hjem og bruge i hverdagen.

På kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. 

Program

På kurset vil du opnå en klar forståelse af, hvad krænkende adfærd og gråzoner er i praksis. Du får metoder til at tackle henvendelser om krænkende adfærd og værktøjer til at håndtere svære samtaler. Vi benytter dilemmaer fra TR’ernes eget virkefelt som træningscases på kurset, og du får enkle værktøjer til at skabe tryghed og forebygge konflikter i arbejdsfællesskabet. 

Dagen giver dig:

  • Indblik i hvad krænkende adfærd er
  • Indblik i gråzonerne omkring krænkende adfærd og de typiske faldgruber
  • Forståelse for TR’ens særlige position og ansvar
  • Metoder til tidligt at opdage signaler på krænkende adfærd
  • Indsigt i hvilke små greb, der har størst effekt
  • Kendskab til værktøjet ”Kulturgrebet” til forståelse af sprog og handlinger
  • Træning i at navigere i gråzoner uden at gøre ondt værre
  • Metoder til at tage imod henvendelser og holde sig til rollen uden at overtage ansvaret
  • En handleplan til at omsætte metoder og værktøjer til dagligdagen.

Ditte Darko

Hvem møder du?

Ditte Darko

Ditte, er erhvervspsykolog (cand.psych.) og specialist i arbejdsmiljø, krænkende adfærd og psykologisk tryghed. Hun arbejder til dagligt med organisationer, der ønsker stærkere samarbejdskultur, færre konflikter og tydeligere grænser – både i ledelse og medarbejderfællesskaber. Ditte er kendt for sin praksisnære og jordnære tilgang, hvor svære emner gøres håndterbare gennem cases, konkrete værktøjer og et sprog, alle kan bruge i hverdagen. Hun har stor erfaring med at undervise tillidsrepræsentanter, AMR’er og ledere på tværs af sektorer og hjælper dem med at stå trygt og professionelt i deres rolle, også når det bliver svært

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
12. maj 2027, 10.00
Hvor foregår det?
Comwell Copenhagen Portside
Alexandriagade 1
2150 Nordhavn
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
5. maj 2027, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Sigrid Ravnholt Kristensen
srk@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Hvordan kan jeg afmelde mig?

Skriv til os hurtigst muligt, hvis du bliver forhindret i at deltage på kurset, så en fra ventelisten kan få din plads.

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?