Python er et brugervenligt programmeringssprog, som anvendes i alt fra webudvikling og dataanalyse til automatisering af opgaver. På kurset får du et grundlæggende kendskab og forståelse af Python-miljøet.
Du bliver introduceret til Python, Jupyter Notebook og programmering i et generelt perspektiv, og du får en basal værktøjskasse til Python, som er nødvendig for at lære at læse og skrive grundlæggende Python-kode. Kurset hjælper dig med at komme i gang med at bruge Python.
På kurset får du:
- kendskab til Jupyter Notebook
- forståelse for, hvordan du kan arbejde med forskellige datatyper herunder Strings, Booleans, Integers og Floats
- en introduktion til de mest anvendte databeholdere såsom lister og variable
- en indføring i de grundlæggende kontrolstrukturer såsom if-statements og for-loops
- viden om funktioner i Python herunder redskaberne til at lave egne funktioner.
Kurset veksler mellem en gennemgang af ovenstående emner og øvelsesopgaver inden for hvert emne.
På kurset får du udleveret datamateriale, som du skal bruge til at løse øvelsesopgaverne. Du modtager en rettefil efter kurset.