Introduktion til R - med vibe coding og ChatGPT
Få en introduktion til programmet RStudios brugerflade, og lær, hvordan du kan anvende R til at udforske og skabe overblik over data. Du bliver samtidig introduceret til vibe coding og ChatGPT som redskaber til at forstå, udvikle og forbedre din kode.
Du skal være medlem af Djøf studerende og i gang med et studie, for at kunne deltage.
3 timer
15.00-18.00
Er studiekurset for dig?
Du er studerende og har behov for at behandle data og lave statistiske beregninger på dit studie eller i dit studiejob. Du er nybegynder eller har begrænset erfaring med R og ønsker at få et grundlæggende kendskab til brugerfladen og programmeringssproget. Derudover er du nysgerrig på, hvordan du aktivt kan bruge vibe coding og AI til at hjælpe dig med at forstå, skrive og forbedre kode – og styrke dine programmeringsevner generelt.
Om studiekurset
På kurset får du en generel introduktion til brugerfladen, syntaksen og de grundlæggende funktioner i R, samt hvordan du kan arbejde med R-scripts til at skabe kontinuerlige og genbrugelige dokumenter med kode. Du lærer at indlæse data fra forskellige kilder, arbejde med variabler og datatyper og bruge grundlæggende funktioner i R til at skabe overblik over dine datasæt. Du bliver derudover introduceret til metoder som simple opsummeringer og frekvenstabeller, der hjælper dig med at navigere i og forstå dine data.
Som en del af kurset introduceres du til vibe coding og hvordan du kan bruge generativ AI som en interaktiv hjælper i dit arbejde med R. Du vil i den forbindelse få praktisk erfaring med, hvordan du med ChatGPT kan få inspiration, finde løsninger, rette fejl og tilpasse kode, så du både lærer at skrive dine egne scripts og samtidig kan udnytte AI til at udvikle dem videre og gøre arbejdet mere effektivt.
Kurset veksler mellem gennemgang af emner og øvelsesopgaver inden for hvert emne. På kurset får du udleveret datamateriale, som du skal bruge til at løse øvelsesopgaverne. Du modtager en rettefil efter kurset.
Kursets vigtigste formål er at give dig et solidt kendskab til R og RStudio, så du kan komme godt i gang med at anvende R i dine opgaver og opleve, hvordan AI kan gøre dit arbejde både lettere og mere effektivt.
Marie Gam
Hvem møder du?
Marie Gam
Mathilde Lundsberg-Nielsen
Hvem møder du?
Mathilde Lundsberg-Nielsen
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvornår foregår det?
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Du kan også læse vores privatlivspolitik for webinarer på Zoom.
Hvordan er sikkerheden med Zoom?
Når du deltager i et online Djøf-arrangement vil det foregå via platformen Zoom. Du kan læse mere om, hvordan Djøf håndterer dine data i forbindelse med online arrangementer her
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?