Gå til hovedindhold
Studiekursus

Introduktion til programmering i Python

Lær at programmere helt fra bunden. Vi arbejder med de vigtigste grundbegreber, så du bliver tryg ved at læse og skrive simpel kode i Python. Du bliver introduceret til vibecoding og ChatGPT som redskaber til at forstå, udvikle og forbedre din kode.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf Studerende
Pris
0 kr.
Sted
Online
Varighed

3 timer

15.00-18.00

Er studiekurset for dig?

Kurset henvender sig til dig, der:

  • er studerende og skal til at bruge Python på dit studie eller i et studiejob
  • aldrig har programmeret før – eller kun har begrænset erfaring med det
  • gerne vil have en rolig og praksisnær introduktion, hvor der er plads til at stille spørgsmål

Om studiekurset

På kurset bliver du introduceret til:

  • Python og Jupyter Notebook
  • grundlæggende begreber i programmering
  • datatyper (tal, tekst m.m.) og variabler
  • simple datastrukturer (f.eks. lister)
  • kontrolstrukturer som if-statements og for-loops
  • simple funktioner

Målet er, at du efter kurset kan:

  • læse og forstå simpel Python-kode
  • skrive dine egne små scripts og funktioner

Undervisningen veksler mellem korte oplæg og øvelser, hvor du selv skriver og kører kode. Du får udleveret materiale, som du bruger i øvelserne, og efter kurset får du en rettefil med forslag til løsninger og ChatGPT-prompts.

Vibecoding og AI som hjælper

Som en del af kurset arbejder vi med vibecoding og generativ AI (genAI) som praktisk hjælper i dit arbejde med Python.

Du får erfaring med at bruge f.eks. ChatGPT til at:

  • få idéer til løsninger
  • få forklaret kode, du ikke forstår
  • finde og rette fejl
  • omskrive og forbedre din egen kode

Fokus er, at du både lærer at skrive kode selv og lærer at bruge AI på en måde, der styrker din forståelse i stedet for at erstatte den.

Husk dette, inden du møder

Inden kursusstart skal du have installeret Jupyter Notebook (som kan hentes her via Anaconda) eller sat Google Colab op (se hvordan her). Du får en mail med link til kursusmateriale, som skal hentes ned på din computer eller Google Drive, hvis du benytter Colab.

Derudover er det vigtigt at gøre opmærksom på, at dette er et grundlæggende Python-kursus for nybegyndere, og undervisningsmaterialet er derfor på et introducerende niveau.

Desuden gør vi opmærksom på, at vi også har et andet introduktionskursus i Python med fokus på databehandling frem for programmeringsfunktioner.

Mathilde Lundsberg-Nielsen

Hvem møder du?

Mathilde Lundsberg-Nielsen

Mathilde læser Data Science på CBS.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
14. april 2026, 15.00
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
13. april 2026, 12.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Susanne Hindkjær
suh@djoef.dk
33 95 96 64
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Du kan også læse vores privatlivspolitik for webinarer på Zoom

Hvordan er sikkerheden med Zoom?

Når du deltager i et online Djøf-arrangement vil det foregå via platformen Zoom. Du kan læse mere om, hvordan Djøf håndterer dine data i forbindelse med online arrangementer her

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?