Du får konkrete værktøjer til, hvordan du bedst muligt præsenterer dig, når du skal forsvare dit speciale eller en anden stor akademisk opgave. Du får også gode råd til at styrke din argumentation og fremtoning.
Kurset består både af oplæg og øvelser. Vi øver, hvordan du strukturerer din præsentation og kommer ud over rampen i nervepirrende situationer som fx et specialeforsvar.
Indholdet i kurset er:
- Akademisk argumentation
- Disposition af mundtlige oplæg
- Generel vejledning fra underviseren
- Nervøsitet
- Stemme- og kropssprog
Du vil få:
- Teknikker til at lave en mundtlig præsentation
- Metoder til at opnå ro og fokus inden du fremlægger
Der vil være en aftensmadspause på 30 min. Her får du en gratis sandwich og lidt at drikke.