Kurset klæder dig på til at præsentere dine kompetencer med den rette vinkel til netop det job, du søger. Du vil også lære, hvordan du svarer på udfordrende spørgsmål, hvor du skal balancere dine styrker og udviklingspunkter.
Vi dykker ned i alt fra kropssprog og stemmeføring til, hvordan du håndterer nerverne, så du går ind til samtalen med ro og selvtillid. Kurset kombinerer oplæg og praktiske øvelser, der hjælper dig med at strukturere din præsentation og tage styringen over din fortælling.
På kurset vil du lære:
- hvordan du bygger en stærk og overbevisende præsentation af dine kompetencer fra studie og erhvervserfaring
- at lave en god forberedelse, så du ved, hvordan du skal vinkle dine svar til at passe til virksomheden
- vigtigheden af dit kropssprog og stemmeføring for at understøtte din fremtoning
- hvordan du overvinder nervøsitet og leverer et klart og troværdigt budskab.
Vi sørger for at holde energien oppe med sandwich og lidt at drikke i pausen.