Gå til hovedindhold
Netværk

Netværk om moms

3 møder

Vil du nørde moms med andre, der arbejder seriøst med reglerne og kender til udfordringerne i praksis? I netværket møder du engagerede fagfæller, der sparrer med dig om dine momsproblemstillinger.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf
Pris
0 kr.
Varighed

3 møder

17.00 - 20.00

Er netværket for dig?

Du passer godt ind i netværket, hvis du:

  • har mindst 3 års praktisk erfaring med at arbejde med moms
  • har lyst til at engagere dig og deltage aktivt i møderne
  • gerne vil sparre med andre og finde løsninger på momsudfordringer
  • sætter pris på et fortroligt og fagligt fællesskab.


Det får du på netværket

  • Styrket din faglighed
  • Moms-sparringspartnere med forskellige baggrunde
  • Fremdrift i dine sager og problemstillinger
  • Du får støtte til at blive endnu skarpere

Netværkets indhold og forløb

Dette netværk er et selvledende netværk, består af 12-20 deltagere og bliver faciliteret af et engageret medlem. Vi arbejder i et fortroligt rum, hvor du – sammen med de andre – bliver klogere på jeres fagområde og får nye perspektiver på de momsudfordringer, I møder i hverdagen. Efter første møde mødes vi på skift hos deltagerne.

Eksempel på en faglig problemstilling:

Hvordan håndterer man moms, når et dansk selskab leverer administrative eller rådgivende ydelser til et søsterselskab i et andet EU-land – uden at sende en faktura, men via intern omkostningsfordeling?

Det rejser spørgsmål som:

  • Gælder der stadig momspligt, når ydelser udveksles mellem koncernselskaber uden fakturering?
  • Hvornår er der "levering mod vederlag" i momsretlig forstand?
  • Kan visse koncerninterne ydelser falde uden for momsloven – fx hvis selskaberne udgør én økonomisk enhed?
  • Og hvornår kan man risikere, at ydelsen udløser momsregistreringspligt i modtagerlandet?

Vi dykker ned i praksis fra EU, ser nærmere på vederlagsbegrebet og taler om de konkrete konsekvenser af koncerninterne leverancer – med afsæt i medlemmernes egne erfaringer.

  • 14. januar 2026, 17.00-20.00

    Netværket etableres og de kommende mødetemaer fastlægges

  • 4. marts 2026, 17.00-20.00

    Tema fastlægges på møde 1

  • 22. april 2026, 17.00-20.00

    Tema fastlægges på møde 1

Initiativtager og facilitator

Hvem møder du?

Initiativtager og facilitator

Initiativtager og facilitator for netværket er Naheen. Hun har mange års erfaring med momsret – både fra den offentlige sektor og som rådgiver i det private. Hun brænder for at omsætte kompleks jura til løsninger, der giver mening i praksis. Og hun savnede selv et sted, hvor man kan nørde moms med andre, der også synes, det er spændende. Derfor har hun taget initiativ til et netværk med plads til faglig fordybelse, ærlig sparring og nye perspektiver – et sted, hvor du kan dele dine udfordringer og blive inspireret af andres erfaringer.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
14. januar 2026, 17.00
Hvor foregår det?
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
6. januar 2026, 12.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Karin Aaes-Jørgensen
kjo@djoef.dk
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?