Netværk for ledere på jobjagt
Du er mellem jobs, har ledererfaring og på udkig efter et nyt job. Bliv her en del af et netværk for ledere i samme situation, og få sparring, inspiration til at styrke din jobsøgningsproces
Vælg startdato
København
5 møder
Alle dage 8.30-12.00
Er netværket for dig?
Netværket er en mulighed for at udveksle erfaringer, refleksioner og udfordringer med andre jobsøgende. Gennem møderne vil du blive inspireret, få idéer og sparring, der kan give ny energi og stille dig stærkere i din jobsøgning.
For at deltage på dette netværk skal du:
- være ledig med ledererfaring fra enten offentlige eller private virksomheder
- have lyst til at dele dine erfaringer med jobsøgningen og lære af andres
- ønske at være en del af et fællesskab med andre jobsøgere.
Det får du på netværket
- Sparring og inspiration fra andre erfarne på jobjagt.
- Tid til refleksion og erfaringsbasseret læring omkring egen og andres jobsøgning.
- Konkrete råd til handling.
- Stærkere personligt netværk.
- Opbakning til at holde gejsten oppe, mens du søger job.
Netværkets indhold og forløb
Når du er jobsøgende, kan det være en stor hjælp at have en netværksgruppe med andre ledere, der er i samme situation som dig.
I netværket deler vi viden og udveksler aktuelle erfaringer med jobsøgningen. Det er et forum, hvor vi i fællesskab bliver klogere på, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt gennem samtaler og sparring.
For mange har det været et vigtigt element til at holde energien i jobjagten og få ny inspiration.
Netværket beslutter selv, hvilke emner man ønsker at sætte på dagsordenen. Det kan eksempelvis være:
- ansøgning og cv
- brug af LinkedIn i jobsøgning
- aktivering af det personlige netværk
- brug af jobsøgningsdatabaser
- job i udlandet
- konsulentopgaver, mens man søger job.
Netværkets opbygning
- Djøfs selvkørende netværk arbejder ud fra Djøfs netværksmodel, som sikrer et højt udbytte fra start af. Jobjagtsnetværket for ledere er begrænset til maksimalt 12 deltagere.
- Efter netværket har du mulighed for at blive og spise frokost og dermed fortsætte en uformel snak til 12.00.
- Netværket er inkluderet i dit kontingent som medlem.
Obligatorisk fremmøde
Netværksgruppen har som et af sine primære formål at udvide deltagernes personlige netværk. Når du tilmelder dig en netværksgruppe hos Djøf, har vi derfor brug for at dele nogle oplysninger om dig med de øvrige deltagere, så I kan få mest muligt ud af netværket, og så facilitatorer/oplægsholdere kan forberede sig bedst muligt.
Djøf udarbejder en deltagerliste med deltagernes navne og mailadresser (den, som du har oplyst ved tilmeldingen). Deltagerlisten udleveres til deltagere og facilitatorer/eventuelle oplægsholdere, ligesom der vil blive uddelt navneskilte og bordkort.
11. december 2024, 8.30-12.00
8. januar 2025, 8.30-12.00
Tema aftales på det foregående møde
22. januar 2025, 8.30-12.00
Tema aftales på det foregående møde
5. februar 2025, 8.30-12.00
Tema aftales på det foregående møde
19. februar 2025, 8.30-12.00
Tema aftales på det foregående møde

Christian Ahlefeldt-Laurvigen
Ledelses- og chefkonsulent, Djøf
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Hvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Gothersgade 133
1123 København
Denmark
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?