Triggeradfærd og professionel ro
På 2 praksisnære dage bliver du trænet i at håndtere triggeradfærd, bevare professionel ro og skabe et bedre samarbejde, når mennesker reagerer, kommunikerer og arbejder forskelligt.
Vælg startdato
13.500 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
2 dage
Alle dage 9.00-16.00
Er kurset for dig?
Du vil blive bedre til at håndtere vanskelige samarbejdssituationer i hverdagen, og kurset er relevant, hvis du kan genkende én eller flere af disse situationer:
- Du møder indimellem adfærd hos andre, som frustrerer dig eller gør dig usikker.
- Du oplever, at nogle personer eller grupper hurtigt kan bringe dig ud af balance.
- Du vil gerne blive bedre til at sige fra uden at eskalere konflikten.
- Du ønsker at kunne bevare ro og tydelighed i pressede samarbejdssituationer.
- Du arbejder sammen med mennesker, der tænker, kommunikerer eller prioriterer meget anderledes end dig selv.
- Du vil gerne bidrage til bedre samarbejde, også når relationerne er svære.
- Du savner konkrete sætninger og handlinger, når en samtale eller et møde bliver vanskeligt.
Kurset er for alle, der vil stå stærkere i det professionelle samspil med andre. Du kan være specialist, konsulent, projektleder, rådgiver, HR-medarbejder, tillidsvalgt, underviser eller have en anden rolle, hvor relationer, møder, samarbejde og kommunikation fylder i dit arbejde.
- forståelse for, hvorfor forskellighed ofte bliver til irritation i hverdagen
- redskaber til at oversætte mellem forskellige behov, logikker og arbejdsformer
- metoder til at skabe psykologisk tryghed og tydelige samarbejdsrammer
- greb til at forebygge misforståelser og fastlåste positioner
- træning i at gøre forskellighed til en styrke frem for en belastning
- konkrete måder at aftale bedre spilleregler for samarbejdet.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- kan håndtere vanskelige samarbejdssituationer mere professionelt
- bidrager til færre misforståelser, mindre konfliktoptrapning og bedre dialog
- kan gribe konstruktivt ind, når møder eller samarbejder går skævt
- kommunikerer tydeligt og roligt under pres
- kan samarbejde med mennesker, der tænker og handler anderledes
- bidrager til et mere trygt og handlekraftigt arbejdsmiljø.
Kursets indhold og forløb
De fleste af os oplever indimellem adfærd hos andre, der rammer noget i os. Det kan være kollegaen, der afbryder. Lederen, der er uklar. Medarbejderen, der går i forsvar. Kunden eller borgeren, der bliver vred. Eller samarbejdspartneren, der virker afvisende, dominerende eller bedrevidende.
Samtidig står vi med en professionel opgave: Vi skal kunne samarbejde, levere resultater, kommunikere, sætte grænser, skabe fremdrift og bidrage til, at situationen ikke løber af sporet.
Når vi møder adfærd, der frustrerer eller trigger os, kan vores automatiske reaktioner tage over. Vi kan blive frustrerede, usikre, defensive eller tavse, tale hårdere, end vi ønsker, eller få lyst til at trække os. Måske bider vi det i os, går i forsvar, bliver irriterede, peger fingre ad andre eller os selv – eller taler om personen i stedet for med personen. Tilgange, der ofte er mindre effektive.
På kurset arbejder vi med, hvad der sker, når andres adfærd trigger os – og hvordan du kan få større råderum i din egen reaktion. Du får konkrete greb, brugbare formuleringer og handlemuligheder, der hjælper dig med at bevare roen, stå tydeligt og handle professionelt, også når andre gør det svært.
På kurset får du konkrete redskaber til at håndtere triggeradfærd på tre niveauer:
- Udadtil: Lær, hvordan du kan handle, kommunikere, facilitere og gribe konstruktivt ind, når du møder vanskelig adfærd hos enkeltpersoner eller i grupper.
- Indadtil: Lær enkle redskaber til at bevare roen, overblikket og dømmekraften, når andres adfærd frustrerer, presser eller gør dig usikker.
- Relationelt: Få redskaber til at opbygge frugtbare og produktive samarbejder med mennesker, der er meget forskellige fra dig – eller som måske ligefrem frustrerer dig.
17. november 2026, 9.00-16.00
18. november 2026, 9.00-16.00

Kenneth Agerholm
Organisationskonsulent, facilitator og partner i FLOK
Kursets form
Kurset er praksisnært, involverende og træningsorienteret. Du får ikke kun modeller og begreber, men arbejder med konkrete situationer, sætninger og handlinger, du kan bruge i dit arbejdsliv.
Undervisningen veksler mellem korte faglige oplæg, individuel refleksion, makkerøvelser, casearbejde, dialog i plenum og træning i konkrete formuleringer.
Vi lægger vægt på at skabe et trygt læringsrum, hvor du kan undersøge vanskelige situationer uden at skulle udlevere dig selv eller andre. Fokus er på professionelle situationer og på, hvordan du kan styrke samarbejde, ro og handlekraft i praksis.
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Pilestræde 61, 1. sal
1112 København
Hvad koster det at deltage?
11.900 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
13.500 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?