Gå til hovedindhold
Kursus

Transformationsledelse – fra forandring til fornyelse

Transformationsledelse er ikke et nyt ord for forandringsledelse. Det er ledelse af gennemgribende omstillinger og fornyelse af den måde, organisationen skaber værdi på.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
26.800 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

4 dage

Første dag 9.00, flere afholdelsessteder

Delvis med overnatning

Er kurset for dig?

Du leder eller driver større forandringer og transformationer. Du har erfaring med forandringer, men står nu med forandringsopgaver, hvor det ikke er nok at implementere en ny løsning. Organisationen skal udvikle nye måder at arbejde, samarbejde eller skabe værdi på – samtidig med at driften skal køre, og kerneopgaverne løses hver dag.

Du kan fx være leder, PMO-manager, projektleder, programleder eller forandringsleder eller arbejde i en strategisk stabsfunktion. Kurset er relevant, uanset om du arbejder i en privat eller offentlig organisation.

  • skelne mellem forandring og transformation og vurdere, hvad forskellige situationer kræver af dig
  • forstå transformationen som en helhed på tværs af strategi, teknologi, organisering, kompetencer, kultur og mennesker
  • skabe retning og fremdrift, når vejen frem ikke er fuldt kendt
  • navigere i kompleksitet, usikkerhed og modsatrettede hensyn
  • mobilisere mennesker og skabe mening, ejerskab og engagement 
  • skabe sammenhæng mellem den overordnede ambition og de mange initiativer, der skal gøre transformationen virkelig
  • forstå og arbejde konstruktivt med modstand og forskellige interesser
  • forstå, hvordan du skaber plads til læring, udvikling og langsigtet fornyelse, samtidig med at den daglige drift skal fungere
  • kommunikere en transformation klart og mobiliserende 
  • udarbejde et roadmap og en konkret handleplan, der skaber retning og fremdrift i din egen transformationsopgave.

Din arbejdsplads får en leder, der:

  • kan fungere som en stærk sparringspartner for den øverste ledelse
  • kan øge organisationens kapacitet til transformation
  • kan skabe sammenhæng mellem strategi, udvikling og drift
  • styrker samarbejdet på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser
  • kan mobilisere nøgleaktører omkring en fælles retning
  • arbejder systematisk med læring, eksperimenter og løbende tilpasning
  • kan skabe fremdrift i komplekse strategiske initiativer.


Kursets indhold og forløb

Transformation er mere end at gennemføre en række forandringer. Det er en gennemgribende omstilling og fornyelse af den måde, organisationen skaber værdi på.

Det stiller særlige krav til ledelse. Du skal kunne sætte retning og skabe fremdrift, selv når vejen – og nogle gange målet – ikke er fuldt kendt. Du skal arbejde på tværs af faglige og organisatoriske grænser og mobilisere mennesker, som du ikke nødvendigvis har formel ledelsesret over. Du skal kunne balancere og navigere i spændingsfelter mellem drift og udvikling, planlægning og eksperimenter, stabilitet og bevægelse, mens du har et godt blik for både de kortsigtede resultater og den langsigtede fornyelse.

Transformation kræver med andre ord, at du kan holde to perspektiver samtidig: Hvad skal organisationen lykkes med i dag – og hvad skal være grundlæggende anderledes i morgen?

Det kræver blik for både strategi, organisation og mennesker. For transformation sker først for alvor, når mennesker begynder at prioritere, samarbejde og løse opgaver på tværs og sammen med aktører uden for organisationen.

På kurset får du viden, værktøjer og træning til at forstå, forme og skabe fremdrift i komplekse transformationer. Du går fra kurset med et roadmap over transformationsarbejdet i din egen organisation, som du kan handle på.

  • Før start

    Det skal du gøre inden kurset

    Du modtager i god tid inden første undervisningsdag et startkit, som du skal bruge til din forberedelse. Du skal bl.a. lave et kort interview med din chef og selv svare på nogle refleksionsspørgsmål. Derudover modtager du enkelte artikler og en video om transformationsperspektivet.

  • 21. september 2027, med overnatning

    Dag 1

    Forstå din transformation

    På dag 1 arbejder vi med forskellen mellem løbende forandringer og transformationer, hvor organisationen skal udvikle nye måder at skabe værdi på.

    Du undersøger din egen transformationsopgave i et systemisk perspektiv. Hvor skal værdiskabelsen ændres? Hvad skal bevares? Og hvilke organisatoriske, kulturelle og menneskelige forhold påvirker transformationen?

    Dagen giver dig:

    • forståelse af transformation som ledelsesopgave
    • blik for samspillet mellem drift, udvikling og transformation
    • metoder til at analysere kompleksitet 
    • blik for forskellige aktørers interesser og bidrag
    • kortlægning af relevante aktører i din transformationsopgave
    • refleksioner over din rolle som transformationsleder
    • første udgave af dit personlige roadmap for transformationsarbejdet.

    Du går fra dagen med et skarpere billede af både transformationens retning og de ledelsesopgaver, du skal tage ansvar for.

    Aftenprogram

    Dagen slutter med besøg af en offentlig topchef, der står i spidsen for en transformation af sin egen organisation. Du får et konkret indblik i visionen for transformationen, de ledelsesmæssige udfordringer undervejs, og hvordan man i praksis håndterer spændingen mellem den daglige drift og behovet for udvikling og fornyelse.

  • 22. september 2027, 9.00-16.00

    Dag 2

    Mobilisér mennesker og økosystem

    Transformation lykkes sjældent inden for én afdeling eller organisation. På dag 2 retter du derfor blikket mod de mennesker og aktører, der skal være med til at skabe bevægelse. Du arbejder med organisationen som en del af et større økosystem og kortlægger de aktører, interessenter og relationer, der påvirker transformationen.

    Du arbejder med, hvordan en tydelig retning og en fælles mission kan mobilisere forskellige fagligheder og aktører uden at foregive, at alle løsninger er kendt på forhånd.

    Dagen giver dig:

    • metoder til interessent- og økosystemanalyse
    • redskaber til at skabe en tydelig fælles retning
    • træning i at arbejde med missioner som mobiliserende greb
    • metoder til at mobilisere på tværs uden formel ledelsesret
    • indsigt i co-creation og partnerskaber som metode
    • udbygning af dit personlige roadmap.

    Du omsætter arbejdet til konkrete greb, du kan afprøve i dine opgaver med transformationer i egen organisation.

  • 14. oktober 2027, 9.00-16.00

    Dag 3

    Skab fremdrift uden at kende alle svar

    Transformation er også at kunne handle under usikkerhed. Når I ikke kan planlægge den endelige løsning på forhånd, bliver jeres evne til at eksperimentere, lære og justere afgørende.

    Du arbejder med at omsætte en strategisk retning til konkrete eksperimenter og med at skabe sammenhæng mellem de mange aktiviteter, der skal flytte organisationen.

    Dagen giver dig:

    • metoder til at designe eksperimenter og prøvehandlinger
    • redskaber til korte lærings- og feedbacksløjfer
    • forståelse af relationel koordinering
    • indsigt i strategisk porteføljeledelse
    • førsteudgaven af handlinger, der skal realisere dit roadmap.

    Målet er ikke en perfekt plan. Målet er at kunne skabe fremdrift, lære hurtigt og justere klogt, når virkeligheden ændrer sig.

  • 2. november 2027, 9.00-16.00

    Dag 4

    Forankring, kommunikation og ledelse af transformationen

    Transformation bliver først til virkelighed, når andre kan se meningen med den og handle på den.

    På den sidste dag samler du kursets perspektiver og retter blikket mod din egen ledelse af transformationen. Hvordan gør du en kompleks transformation forståelig? Hvordan skaber du ejerskab på tværs? Hvordan fastholder du bevægelsen, når transformationen konkurrerer med hverdagens drift om tid og opmærksomhed? Hvem skal mobiliseres? Hvad skal afprøves? Hvad skal du kommunikere? Og hvad kræver det af dig som leder?

    Dagen giver dig:

    • en konkret handleplan for transformationen i din organisation
    • træning i at kommunikere din plan, så du skaber forståelse, engagement og opbakning
    • redskaber til at oversætte strategi til mening og handling
    • feedback på din rolle som transformationsleder.

    Du finpudser din handleplan fra dit roadmap og kommunikationen af den, så alt er klar til arbejdet i din egen organisation.

Hvorfor lære at lede transformationer?

Organisationer står i en tid, hvor flere grundlæggende forandringer rammer samtidig. AI og ny teknologi ændrer arbejdsopgaver og måden, vi skaber værdi på. Mangel på arbejdskraft skærper behovet for at gentænke opgaveløsningen. Reformkrav, nye forventninger fra borgere, kunder og medarbejdere, klimakrav og et øget fokus på beredskab udfordrer eksisterende strukturer, arbejdsformer og prioriteringer.

Det særlige er ikke kun forandringernes hastighed, men at de griber ind i hinanden. Nye teknologier påvirker kompetencer og organisering. Ressourceknaphed kræver nye måder at løse kerneopgaven på. Komplekse udfordringer går på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser og kan sjældent løses ét sted eller med én på forhånd defineret løsning.

Derfor er mange organisationer ikke længere blot i gang med at implementere enkeltstående forandringer. De skal transformere måden, de arbejder, organiserer sig og skaber værdi på – samtidig med at den daglige drift skal fungere.

Det udfordrer traditionelle tilgange til ledelse og forandring. Når hverken vejen eller løsningen er givet på forhånd, er det ikke nok at planlægge, implementere og kontrollere. Organisationer skal i højere grad kunne lære, eksperimentere og mobilisere på tværs – og løbende tilpasse retningen, når ny viden og nye muligheder opstår.

Derfor er transformationsledelse blevet en central ledelseskompetence: evnen til at skabe retning og bevægelse i komplekse transformationer, hvor strategi, organisation og mennesker skal udvikle sig sammen.

Niels Henriksen

Seniorrådgiver hos Mobilize Strategy Consulting og selvstændig konsulent

Hvem møder du?

Niels Henriksen

Seniorrådgiver hos Mobilize Strategy Consulting og selvstændig konsulent

Niels har mange års erfaring som leder og rådgiver i både offentlige og private organisationer. Han arbejder med strategi, forandringsledelse og organisations- og lederudvikling. Han har særlig erfaring med at designe og facilitere strategiske udviklingsprocesser på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser. Niels har gennem mere end ti år rådgivet bl.a. kommuner, virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, fonde og civilsamfundsorganisationer. Tidligere har han selv stået i spidsen for større forandrings- og udviklingsprojekter som projektleder, programleder og fagchef. Han har desuden solid undervisningserfaring, bl.a. fra CBS Executive og Diplom i Ledelse. Niels er uddannet cand.scient.pol. og Master of Public Administration. Han er ejer af Make It Better Consulting og fast tilknyttet Mobilize Strategy Consulting som seniorrådgiver.

Dorte Bukdahl

Partner i Mobilize Strategy Consulting

Hvem møder du?

Dorte Bukdahl

Partner i Mobilize Strategy Consulting

Dorte har mange års erfaring med strategisk ledelse, styring og transformation i den offentlige sektor. Hun arbejder særligt med komplekse samfundsudfordringer, missionsorienteret udvikling og med at skabe sammenhæng og mobilisere aktører på tværs af fagområder, organisationer og sektorer. Dorte har en bred ledelses- og rådgivningsbaggrund fra stat, kommuner og civilsamfund og har bl.a. været analysechef i KL, kontorchef i Københavns Kommunes socialforvaltning og chef i Copenhagen Dome. Hun har desuden stor erfaring med undervisning og facilitering, bl.a. fra CBS’ MPG-uddannelse. Dorte er uddannet cand.scient.pol. og medforfatter til ’Transformation af den borgernære velfærd’, der udkommer i januar 2027.

Kursets form

Kurset er en vekselvirkning mellem faglige oplæg, plenum- og gruppedialoger og casearbejde. Med afsæt i en teoretisk ramme og velafprøvede metoder arbejder vi med fælles og egne cases, og vi anvender AI til at finde, strukturere og analysere viden og data som grundlag for beslutninger.

Til hver dag er der en mindre forberedelse. Den kan bestå af faglige videoer og tekster eller en konkret opgave, hvor du undersøger en problemstilling og inddrager perspektiver fra kolleger i din egen organisation. Du bliver også en del af en mindre læringsgruppe, hvor I deler viden, erfaringer og refleksioner både på og mellem dagene.

Du får sparring og feedback fra de øvrige deltagere og underviserne og skal have lyst til at deltage aktivt sammen med resten af holdet og bidrage til et undersøgende læringsmiljø. Kurset er praksisnært, så læringen bliver relevant, personlig og direkte anvendelig.

Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
21.-22. september 2027, med overnatning
14. oktober 2027, 9.00-16.00
2. november 2027, 9.00-16.00
Hvor foregår det?
Dag 1 og 2:
Comwell Borupgaard
Nørrevej 80
3070 Snekkersten


Dag 3 og 4:
Djøf Møde & Event
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
26.800 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
29.800 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
14. september 2027, 9.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christina Thomsen
cth@djoef.dk
33 95 98 34
Hvad skal jeg vide om overnatning?
21.-22. september 2027 er med overnatning.
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?