Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.
Kursus

Strategic Board Room

Giv din bestyrelseskarriere et løft med en tidssvarende og forretningsorienteret bestyrelsesuddannelse, og skab mere værdi i bestyrelsesarbejdet.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
61.650 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

6 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er uddannelsen for dig?

Du er interesseret i moderne og forretningsorienteret bestyrelsesarbejde som erfarent bestyrelses- eller direktionsmedlem. Du ønsker en tydeligere bestyrelsesidentitet og at tilegne dig nye arbejdsmetoder, der sikrer, at du kan bidrage til værdiskabelse og forretningsudvikling i dit bestyrelsesarbejde.

Du kan også arbejde som rådgiver, PA eller EA og have brug for at styrke din indsigt i bestyrelsesarbejde.

Uddannelsen er relevant for bestyrelsesarbejde i alle brancher og sektorer.

Det får du

  • metoder til at bidrage til værdiskabelse og forretningsudvikling via dit bestyrelsesarbejde
  • træning i at vurdere egne særlige kompetencer og opnå gennemslagskraft
  • en tydelig bestyrelsesidentitet og klarhed over, hvordan du personligt bidrager i bestyrelsen
  • forretningsmodeller til strategi og implementering
  • indblik i at foretage bestyrelsesvurderinger
  • indsigt i governance og samfundstrends og deres betydning for bestyrelsesarbejdet
  • træning i konkret bestyrelsesarbejde og højt kvalificeret feedback
  • øvelse i at udarbejde egne bestyrelsesoplæg og sikre positive resultater for bestyrelsen
  • et udvidet værdifuldt netværk
  • stor personlig læring og udvikling via det executive fællesskab på et mindre hold.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får et bestyrelsesmedlem, der:

  • forstår at skabe værdi og udvikle forretningen gennem sit bidrag til bestyrelsen
  • bidrager positivt til bestyrelsens samlede funktion og samarbejde
  • sikrer et godt samspil med direktionen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer
  • kan styrke en virksomheds forrentning og konkurrenceevne ved at implementere nye forretningsmodeller og strategier effektivt
  • virker gennem en klar og tydelig bestyrelsesidentitet
  • kender de nyeste governance og samfundstrends og deres betydning for værdiskabende bestyrelsesarbejdet.

Uddannelsens indhold og forløb

På ’Strategic Board Room™’ bliver du præsenteret for de nyeste udviklingsredskaber og metoder inden for tidssvarende ledelses- og forretningsorienteret bestyrelsesarbejde. Du får indsigt og træning i bestyrelsesarbejde, der kan indfri en virksomheds fulde potentiale frem for udelukkende at udføre kontrolopgaver. Undervejs udvikler du dig personligt i rollen som bestyrelsesmedlem.

På uddannelsen får du metoder til at sikre samspillet mellem direktion og bestyrelse, og du lærer at forventningsafstemme mellem bestyrelsesmedlemmer og udarbejde konkrete planer for værdiskabelsen. Samtidig får du indsigt og træning i, hvordan du øger din personlige gennemslagskraft og dit brand som bestyrelsesmedlem gennem en tydelig bestyrelsesidentitet. Efter uddannelsen vil du have solid indsigt i, hvordan netop du kan bidrage og gøre en forskel.

Bestyrelsesuddannelsen er baseret på et samarbejde mellem førende forskere inden for bestyrelsesarbejde og et udsnit af landets bedste praktikere. På uddannelsen møder du både indlæg af professorer fra danske og udenlandske universiteter og bestyrelsesmedlemmer med solid personlig erfaring fra aktuelt bestyrelsesarbejde.

I balancen mellem teori og praksis vil du opleve, hvordan teorierne kan anvendes i det daglige bestyrelsesarbejde, og hvordan det daglige bestyrelsesarbejde underbygger teoridannelsen. Desuden vil du opleve, hvordan du kan omsætte dette til egne værktøjer og metoder.

Du vil blandt andet få træning og feedback fra arbejdet i flere virtuelle bestyrelser, der fungerer som virkelighedsnære læringsrum. Du arbejder med din personlige bestyrelseshåndbog som et centralt læringsværktøj. Du får også adgang til velafprøvede metoder og modeller via Board Educations gennemarbejdede materiale.

Du har mulighed for at deltage i alumni-aktiviteter, mens du går på uddannelsen. Ligesom du har mulighed for at få din bestyrelsesprofil oprettet i Board Educations rekrutteringssystem, så du kan komme i betragtning til relevante bestyrelsesposter.

Opbygning

Undervisningsdage: 6 dage

Moduler: 3 moduler

Du afslutter bestyrelsesuddannelsen med en skriftlig og mundtlig eksamen, som bliver vurderet som bestået/ikke-bestået. 

Vi udbyder uddannelsen i samarbejde med Board Education. Board Education har allerede uddannet mere end 1.500 bestyrelsesmedlemmer og -ledere, som er i flere end 5.000 forskellige bestyrelser.


  • 21.-22. oktober 2024, 9.00-16.00

  • 26.-27. november 2024, 9.00-16.00

  • 8.-9. januar 2025, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Peter Agergaard

Underviser, Kursusleder, CEO, Board Education ApS

Søren Bergenser

Underviser, Advokat og partner, Bergenser Advokatfirma

Erik Møller

Underviser, Professionelt bestyrelsesmedlem og rådgiver

Kenneth Mikkelsen

Underviser, CCO, Board Education ApS

Uddannelsens form

Uddannelsen består af tre moduler på hver to dage, hjemmeopgaver og eksamen. Imellem modulerne løser du individuelle opgaver.

Du vil møde en gennemgående kursusleder på uddannelsen, og der vil være oplæg fra både erfarne bestyrelsesmedlemmer og universitetsprofessorer eller andre fagpersoner for at sikre et samspil mellem teori og praksis.

Du deltager i flere virtuelle bestyrelser, som er aktive læringsrum, hvor du kan afprøve de nye arbejdsformer og værktøjer, som du bliver præsenteret for i undervisningsforløbet. I de virtuelle bestyrelser bliver du i samspil med de øvrige deltagere præsenteret for opgaver, der har relation til virkelighedens bestyrelsesarbejde. Du får mulighed for at diskutere med andre erfarne bestyrelsesmedlemmer og får feedback fra de øvrige virtuelle bestyrelser og undervisere.

De virtuelle bestyrelser er også en god måde at lære de andre deltagere at kende på som bestyrelsesmedlemmer. Her lægger du grunden til et netværk af bestyrelsesmedlemmer, som du efterfølgende kan få stor gavn af at sparre og udvikle dig sammen med. Du møder engagerede mennesker, der deler din interesse for bestyrelsesarbejde, hvilket har stor værdi i sig selv.

Eksamen

Eksamen består af en skriftlig eksamensopgave og en mundtlig prøve. Både den mundtlige og skriftlige eksamen tager udgangspunkt i din personlige bestyrelseshåndbog, som du har udarbejdet gennem

uddannelsesforløbet. Der vil være intern og ekstern censor til stede under eksamen. Eksamen vil blive bedømt bestået/ikke-bestået.

Efter uddannelsen får du mulighed for at oprette din bestyrelsesprofil i Board Educations rekrutteringssystem, så du kan komme i betragtning til relevante bestyrelsesposter. Board Education foretager rekruttering for virksomheder og organisationer, der primært hører hjemme i SMV-segmentet.

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?