Offentlig økonomipartner
Bliv den økonomipartner, der skaber reel forskel i en offentlig organisation – med både menneskelige kompetencer og AI som arbejdsredskab.
Vælg startdato
26.500 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
4,5 dage
Første dag 9.00-16.00
Er kurset for dig?
Du arbejder med økonomi i en central eller decentral økonomifunktion i en offentlig organisation. Din faglighed er på plads, men du vil gerne bruge den tættere på beslutningerne, med større gennemslagskraft og med bedre redskaber til at omsætte data til konkrete anbefalinger. Du vil øge din indflydelseskraft og din evne til at skabe indsigt og mere værdi i din organisation.
Du er sandsynligvis specialist eller teamleder med ansvar for controlling. Kurset er dog relevant for alle funktioner i økonomiafdelingen.
Er du ansat i en privat virksomhed, kan du med fordel deltage på kurset ’Finance Business Partner’.
Tekniske krav: Medbring en pc med adgang til en chatbot, fx ChatGPT, Claude eller tilsvarende – se mere under ’Før start’.
- indsigt i rollen som økonomisk sparringspartner og det mindset, der følger med
- redskaber til at skabe værdi for dine interne interessenter og opbygge tillid
- metoder til at afdække behov gennem dialog og prioritere, hvor du gør størst forskel
- træning i at influere og lande dine anbefalinger, også når du møder modstand
- struktur til at omsætte data til klare anbefalinger med pyramideprincippet og SCQA
- erfaring med at bruge AI som arbejdsredskab i forberedelse, analyse og kommunikation.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- er en værdiskabende økonomisk sparringspartner i hverdagen
- forstår sine interessenter og leverer det, de har brug for
- kommunikerer komplekse økonomiske budskaber enkelt og forståeligt
- får opbakning til økonomiske initiativer og beslutninger
- omsætter data og analyser til konkrete anbefalinger
- bruger AI som arbejdsredskab og frigør tid til det, der kræver fagligt skøn.
Kursets indhold og forløb
På kurset forbedrer du dine evner som økonomisk sparringspartner for beslutningstagere i offentlige organisationer. Du udvikler dig fra en klassisk controller til en aktiv økonomipartner, der bringer din faglighed tættere på beslutningerne. Kurset er et træningsforløb over to måneder, hvor du styrker din rolle som værdiskabende økonomisk sparringspartner.
Du bliver trænet i de kompetencer, der kendetegner en stærk økonomipartner i en offentlig kontekst: relationer, indflydelse og klar kommunikation. Samtidig lærer du at bruge AI som forstærker for dit faglige skøn.
På dagene træner du metoder, værktøjer og dialog, og du tager dem i brug i din egen organisation mellem træningsdagene. AI er integreret som arbejdsredskab gennem hele forløbet. Vi arbejder hele tiden i en offentlig kontekst med politisk og administrativt beslutningsrum, mange interessenter og klare styrings- og dokumentationskrav.
28. oktober 2026, 9.00-16.00
29. oktober 2026, 9.00-16.00
18. november 2026, 9.00-16.00
19. november 2026, 9.00-16.00
9. december 2026, 9.00-10.30

Michael Bülow
Partner, Implement Consulting Group

Christian Frantz Hansen
Partner, Implement Consulting Group
Kursets form
Kurset er et læringsforløb over to måneder og består af fire træningsdage og en virtuel opfølgning. Du træner med udgangspunkt i dine egne konkrete udfordringer fra hverdagen i en offentlig organisation – ikke konstruerede cases. Vi supplerer med eksempler og nedslag fra andre offentlige organisationer, så du kan spejle dig og få inspiration.
Du møder både teori, praktiske cases, øvelser og virkelige eksempler, og du får individuel feedback.
Mellem kursusdagene arbejder du med koncepterne i praksis i din organisation, og du får mulighed for at sparre med andre deltagere i en læringsgruppe.
Undervejs forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Det siger tidligere deltagere
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Søg kompetencefonde som offentligt ansat
Er du ansat på overenskomst i en kommune, en region eller i staten, kan du søge midler til kurser og uddannelser fra 3 forskellige offentlige kompetencefonde.
Nogle uddannelser er forhåndsgodkendt, fx diplom- og masteruddannelser – også enkeltstående moduler på de uddannelser. Men du kan også få støtte til andre kurser og forløb.
De 3 kompetencefonde åbner for puljer på bestemte tidspunkter. Så læg mærke til, hvornår en pulje åbner, og hvad det betyder for din ansøgningsproces.
Et godt råd: Forbered alt det, du kan, i god tid, så du er klar til at søge, så snart puljen åbner.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
18.-19. november 2026, 9.00-16.00
9. december 2026, 9.00-10.30 - online
Hvor foregår det?
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Hvad koster det at deltage?
23.500 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
26.500 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?