Ny jurist på Slotsholmen
Bliv hurtigt fortrolig med arbejdet som jurist i et departement eller en styrelse. Lær juridisk ministerbetjening og de vigtigste principper for dit arbejde i embedsværket.
6.700 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
1 dag
9.00 til 16.00
Er kurset for dig?
Du er jurist ansat i et departement eller en styrelse. Enten er du blevet færdig fra universitetet inden for de seneste par år, eller også har du været ansat i det private og er skiftet til et job i et departement eller en styrelse.
- praktisk og teoretisk indsigt i juridisk ministerbetjening
- indblik i opgavetyper, procedurer og principper for juridisk arbejde i embedsværket
- viden om vigtige juridiske opmærksomhedspunkter, du skal kende i sager og ministerforelæggelser
- viden til hurtigt at komme ind i organiseringen af sagsgange og godkendelser
- kendskab til alle de do's and don'ts, du som ny i det offentlige skal være opmærksom på
- ’insiderviden’ fra praktikere med solid juridisk erfaring fra departementerne.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- hurtigere kommer på omgangshøjde med mere erfarne jurister på Slotsholmen
- kan navigere sikkert som jurist i embedsværket
- er godt inde i opgavetyper, sagsgange, godkendelser og ministerforelæggelser
- kan begå sig og ved, hvordan embedsværket fungerer praksis.
Kursets indhold og forløb
Du kan lære meget gennem egne erfaringer, men på kurset her får du et solidt fundament, så du hurtigere kan navigere på et sikkert grundlag i rollen som jurist. Du bliver fortrolig med de vigtigste regler, principper og opmærksomhedspunkter, og du får adgang til ’best practice’ og ’insiderviden’, så du kan virke effektivt og sikkert som jurist i et departement eller en styrelse.
På kurset fokuserer vi på de overordnede rammer og de opgavetyper, du møder som jurist. Underviserne giver dig ’sikre’ genveje og ballast til at komme godt på plads i din stilling og begå dig som ny jurist på Slotsholmen.
Før start
Det skal du gøre før kurset
Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer som ny jurist i et departement eller en styrelse. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at tilpasse kurset til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.
26. marts 2025, 9.00-16.00
Dagens opbygning
Kom hurtigt fra ny til erfaren jurist på Slotsholmen
På kursusdagen kommer du igennem temaer, som giver dig en praktisk og teoretisk indføring i juridisk ministerbetjening og indblik i de vigtigste opgavetyper, procedurer og principper for juridisk arbejde i departementer og styrelser:
Regeringen og regeringsarbejdet
- Regeringsgrundlaget i teori og praksis
- Regeringens organisation og de forskellige regeringsudvalg, fx K-udvalg, Ø-udvalg og G-udvalg
- Ministerialsystemet og ministerstyret – ministrenes ansvar for eget ressort
- Forholdet mellem de forskellige ministerier og Justitsministeriets, Finansministeriets og Statsministeriets roller
- Delegation af ministerkompetencer.
Forholdet mellem regeringen og Folketinget
- Hjemmel og legalitetsprincippet
- Ministrenes samarbejde med Folketinget
- Samråd, udvalgsspørgsmål og § 20-spørgsmål
- Behandling af folketingsbeslutninger
- Ministres politiske og retlige ansvar.
Cases og vigtige sagsgange
- Tværministerielt samarbejde, koordination og regeringssager
- Samråd, udvalgsspørgsmål og § 20-spørgsmål
- Embedsværkets rådgivning og bistand samt Kodex VII
- Jura i ministerforelæggelser (’cover’)
- Opmærksomhedspunkter i juridiske vurderinger.
Online
Spørgesession
Onlinespørgesession: Del dine erfaringer, og få svar på spørgsmål
1-2 måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere får mulighed for at stille spørgsmål til underviserne, både ud fra det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe pointer, som kan være opstået på baggrund af fx ny praksis. Sessionen foregår via platformen Zoom og har en varighed af ca. 30 min.
Christian Østrup
Teamleder og chefkonsulent, Miljøministeriet
Hvem møder du?
Christian Østrup
Teamleder og chefkonsulent, Miljøministeriet
Christian Hust Stigel
Specialkonsulent, Miljøministeriet
Hvem møder du?
Christian Hust Stigel
Specialkonsulent, Miljøministeriet
Kursets form
Undervisningen veksler mellem oplæg, opgaver og diskussioner.
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
26. marts 2025
Hvor foregår det?
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Denmark
Hvad koster det at deltage?
5.500 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
6.700 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?