Brud på cyber- og informationssikkerheden er i dag en af de allerstørste trusler mod virksomheder og organisationer, og konsekvenserne af et cyberangreb er ofte omfattende.
På kurset lærer du de grundlæggende begreber og juridiske krav til din organisations arbejde med cybersikkerhed og informationssikkerhed. Du bliver opdateret på arbejdet med at implementere NIS2 i dansk ret og udvider din forståelse for, hvad reglerne søger at opnå.
Du lærer at bidrage til at gøre din organisation klar til NIS2-implementeringen og højne robustheden over for cybersikkerhedstrusler. Det gør du bl.a. ved at udvide din indsigt i at implementere en risikobaseret tilgang til cybersikkerhed.
Efter kurset kan du være med til at sikre, at din organisation er godt rustet til at:
- leve op til de kommende juridiske krav inden for cybersikkerhed
- følge med i, hvordan reglerne fortolkes og implementeres
- bruge konkrete vejledninger, metoder og fremgangsmåder til at implementere NIS2 i organisationen.
I lyset af de skærpede lovkrav og bødeansvaret i NIS2-direktivet er det afgørende, at medarbejdere og rådgivere kan levere afmålt og korrekt rådgivning i overensstemmelse med de juridiske krav på området.
Kurset hjælper dig til at kunne levere værdiskabende rådgivning og implementeringsanvisninger gennem en aktiv og reel stillingtagen til cyber- og informationssikkerhed, der er afstemt med jeres organisations trusselsbillede.