Gå til hovedindhold
Kursus

Mennesker, relationer og AI

AI forandrer vores måde at samarbejde på. Lær, hvordan AI påvirker samarbejde, tillid og psykologisk tryghed – og hvordan du styrker dine relationer frem for at erstatte dem.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
5.800 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Samarbejde med andre er en vigtig del af dit arbejde, og du ønsker at forstå AI’s menneskelige konsekvenser – ikke kun de teknologiske muligheder.

Du bruger måske allerede AI til sparring, idéudvikling eller feedback, men du er også optaget af, hvad der sker, når teknologien bliver en naturlig del af vores kommunikation, samarbejde og beslutninger.

Hvordan påvirker det tilliden mellem kolleger? Hvad betyder det for feedback, læring og psykologisk tryghed? Og hvordan sikrer vi, at AI styrker samarbejdet uden at svække de relationer, der skaber kvalitet i arbejdet?

Kort sagt: Du vil bruge AI til at styrke samarbejdet – ikke erstatte det.

  • forstå, hvordan AI påvirker relationer, kommunikation og psykologisk tryghed
  • identificere de psykologiske mekanismer, der får os til at vælge AI-kollegaen frem for mennesker
  • vurdere, hvornår AI er den rette sparringspartner – og hvornår dialog med en kollega skaber større værdi
  • bruge AI som støtte for refleksion, læring og samarbejde uden at miste menneskelig dømmekraft
  • skabe en god balance mellem teknologiske muligheder og stærke relationer
  • omsætte indsigterne til konkrete handlinger i din egen hverdag.

Din arbejdsplads får en medarbejder eller leder, der kan: 

  • bruge AI bevidst og ansvarligt
  • styrke samarbejde, feedback og videndeling
  • bidrage til en kultur med høj psykologisk tryghed
  • træffe bedre beslutninger gennem samspil mellem AI og menneskelig dømmekraft
  • være med til at udvikle en sund samarbejdskultur i en AI-understøttet organisation.

Kursets indhold og forløb

Vi spørger ofte AI, før vi spørger en kollega. Vi får feedback fra en chatbot, før vi beder et menneske om den, og vi bruger AI som sparringspartner i situationer, hvor vi tidligere søgte dialog med andre.

Hvad betyder det for samarbejde, tillid og psykologisk tryghed? Teknologien gør os hurtigere og mere effektive, men den ændrer samtidig noget grundlæggende i vores arbejdsliv og måden, vi samarbejder med andre på.

På kurset får du indsigt i de psykologiske mekanismer bag udviklingen. Du bliver introduceret til, hvordan AI påvirker vores dømmekraft, vores tilbøjelighed til at søge bekræftelse, vores læring og den måde, vi opbygger tillid mellem mennesker på.

Du lærer, hvorfor AI ofte kan føles som en lettere vej end dialog med en kollega – og hvilke konsekvenser det kan have for samarbejde, videndeling og psykologisk tryghed, hvis vi ikke er bevidste om vores valg.

Målet er ikke at bruge AI mindre.

Målet er at bruge AI med større bevidsthed – så teknologien styrker både samarbejdet og den menneskelige dømmekraft.

Hvad sker der, når vi spørger AI, før vi spørger hinanden?

På kursusdagen kobler vi den nyeste forskning om menneskelig adfærd, samarbejde og psykologisk tryghed med konkrete dilemmaer fra arbejdslivet med AI-kolleger.

Gennem cases, dialog og refleksion undersøger vi både mulighederne og dilemmaerne ved AI – og hvordan du kan bruge teknologien på en måde, der understøtter samarbejde frem for at erstatte det.

Du bliver trænet i at:

  • identificere situationer, hvor AI styrker eller udfordrer samarbejdet
  • vurdere, hvornår AI er den rette sparringspartner, og hvornår dialog med en kollega skaber større værdi
  • skabe en bevidst praksis for brug af AI i kommunikation, feedback og beslutninger
  • udvikle principper for en ansvarlig AI-brug, der styrker både relationer og faglighed
  • omsætte indsigterne til en handleplan og konkrete ændringer i din egen hverdag.

Ditte Darko

Erhvervspsykolog og cand.psych.

Hvem møder du?

Ditte Darko

Erhvervspsykolog og cand.psych.

Ditte Darko er psykolog, foredragsholder og vært på podcasten ’Mere end en algoritme’. Hun beskæftiger sig med arbejdsliv, relationer og psykologisk tryghed og undersøger, hvad der sker med mennesker, når kunstig intelligens flytter ind i arbejdslivets mest menneskelige rum.

Kursets form

Kurset kombinerer forskningsbaseret viden med dialog, refleksion og konkrete øvelser.

Du får ikke blot en større forståelse af AI som teknologi. Du får et nyt blik på, hvordan AI påvirker relationerne mellem mennesker – og hvordan du kan være med til at sikre, at teknologien understøtter samarbejde, tillid og menneskelig dømmekraft.

Du går hjem med konkrete redskaber, som du kan anvende med det samme – både i dit eget arbejde og i samarbejdet med andre.

Du arbejder bl.a. med:

  • egne AI-vaner og samarbejdsmønstre
  • dilemmaer om tillid, feedback og psykologisk tryghed
  • cases fra din og de andre deltageres hverdag
  • refleksionsøvelser om AI’s betydning for samarbejde
  • udvikling af en personlig handleplan for din fremtidige brug af AI.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset.

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
22. september 2027, 9.00-16.00
Hvor foregår det?
CfL
Folke Bernadottes Alle 45
2100 København Ø
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
5.800 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
6.500 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
15. september 2027, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?