Lov- og regelpakken
4 dage
Lær at udarbejder retsforskrifter i praksis. På 4 dage lærer du principperne og processerne for love og bekendtgørelser, og hvordan du gør dem digitaliseringsklare fra starten.
24.000 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
4 dage
Flere afholdelsessteder
Er kurset for dig?
Du er ansat i et departement eller en styrelse, og du arbejder med lovforslag eller ændringsforslag og samarbejder med Folketinget om at gennemføre lovforslag.
- et godt kendskab til principperne for at udarbejde love og bekendtgørelser
- indblik i de detailspørgsmål, du skal være opmærksom på, når du udarbejder retsforskrifter, særligt lovforslag og ændringsforslag
- viden og metoder til at understøtte digitaliseringsklar lovgivning aktivt i din egen organisation.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- har et godt indblik i lovteknik og et solidt overblik over lovgivningsprocessen
- kan udarbejde lovforslag og bekendtgørelser
- kan bidrage til at forenkle regler og sikre, at relevant lovgivning er digitaliseringsklar fra starten.
Kursets indhold og forløb
’Lov- og regelpakken’ består af to kurser på i alt fire kursusdage. Kursuspakken giver dig et enestående indblik i de enkelte stadier i lovgivningsprocessen: fra initiativet til lovforslaget, udarbejdelse, fremsættelse og behandling i Folketinget til den endelige vedtagelse og kundgørelse.
På den sidste kursusdag arbejder du med, hvordan og hvor i lovgivningsprocessen du skal indtænke regelforenklingspotentialer og metoder til at sikre, at I følger principperne om digitaliseringsklar lovgivning.
De to kurser i lov- og regelpakken giver dig tilsammen et dybt og unikt indblik i teknikken i og metoderne til at udarbejde gode retsforskrifter:
Du kan også tilmelde dig kurserne et ad gangen.
3.-5. december 2024, Radisson BLU Scandinavia
Dag 1-3
Lovteknik
På det første kursus kommer du igennem kravene til sproget i retsforskrifter, principperne for udfærdigelse af bestemmelser om straf og ikrafttræden. Du får gode råd og vejledning om forholdet til anden lovgivning og til grundloven. Vi gennemgår også forholdet til EU-retten.
Kurset giver dig fx indblik i:
- lovgivningsmagtens grænser
- ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
- statsretlige problemstillinger i det praktiske lovgivningsarbejde
- loves systematik og lovgivningsproceduren
- udarbejdelse af ændringslove
- lovgivning i tilknytning til EU-retsakter
- straffebestemmelser
- håndhævelses- og fuldbyrdelsesregler
- udarbejdelse af administrative forskrifter og lovbekendtgørelser.
Rækkefølgen af temaerne på de tre kursusdage kan afvige fra kursus til kursus.
21. januar 2025, Djøf Møde & Event
Dag 4
Digitaliseringsklar lovgivning for praktikere
På det andet kursus får du indblik i de praktiske erfaringer med at udvikle digitaliseringsklare love og bekendtgørelser. Erfaringerne bliver præsenteret i konkrete cases.
Dagen giver dig:
- overblik over og indsigt i regler og vejledninger for digitaliseringsklar lovgivning
- metoder til at afdække regelforenklingspotentialer på et retsområde
- træning i at sikre, at enhver gennemgang af eksisterende lovgivning og ny lovgivning tager højde for principperne om digitaliseringsklar lovgivning
- viden om andre myndigheders tilgang til digitaliseringsklar lovgivning
- mulighed for sparring om forholdene i egen organisation.
Nina Holst-Christensen
Kommitteret, Justitsministeriet og ekstern lektor, Københavns Universitet
Hvem møder du?
Nina Holst-Christensen
Kommitteret, Justitsministeriet og ekstern lektor, Københavns Universitet
Mads Møller Langtved
Kontorchef, Lovkvalitetskontoret, Justitsministeriet
Hvem møder du?
Mads Møller Langtved
Kontorchef, Lovkvalitetskontoret, Justitsministeriet
Mads er leder af Justitsministeriets Lovkvalitetskontor, som har ansvaret for den lovtekniske gennemgang af regeringens lovforslag og som rådgiver om reguleringsmæssige problemstillinger. Mads har tidligere været Advokat ved Bruun & Hjele, medhjælper ved Statsadvokaten i Viborg og konstitueret byretsdommer.
Claus Ulrich Schousboe
Chefjurist, Erhvervsstyrelsen
Hvem møder du?
Claus Ulrich Schousboe
Chefjurist, Erhvervsstyrelsen
Mathilde Ibsen
Kontorchef, Erhvervsstyrelsen
Hvem møder du?
Mathilde Ibsen
Kontorchef, Erhvervsstyrelsen
Kristoffer Nilaus Olsen
Chefkonsulent, Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning, Digitaliseringsstyrelsen
Hvem møder du?
Kristoffer Nilaus Olsen
Chefkonsulent, Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning, Digitaliseringsstyrelsen
Louise Ostenfeld Brynald
Chefkonsulent, Erhvervsstyrelsen
Hvem møder du?
Louise Ostenfeld Brynald
Chefkonsulent, Erhvervsstyrelsen
Kursets form
Undervisningen er en blanding af teori, praktiske råd, konkrete øvelser i lovteknik og cases.
Du modtager tre bøger som en del af kursusmaterialet:
- ’Loven – om udarbejdelse af lovforslag’ af Jens-Christian Bülow m.fl.
- ’Vejledning om lovkvalitet’ af Justitsministeriet
- ’EU Karnov – traktatteksterne uden kommentarer’.
- ’Lov- og regelpakken’ svarer til 32 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Undervejs på kurserne forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.
Log på portalen fra en browser, når som helst du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende, allerede før kurserne starter.
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
3.-5. december 2024, 9.00-16.00
21. januar 2025, 9.00-16.00
Hvor foregår det?
3.-5. december 2024
Radisson Blu Scandinavia
Amager Boulevard 70
2300 København
21. januar 2025
Djøf Møde og Event
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Hvad koster det at deltage?
20.000 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
24.000 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?