Du bliver matchet med en erfaren karrierecoach, som kender og forstår din arbejdsmæssige virkelighed. Du taler med en professionel samtalepartner, der sikrer en god fremadskridende proces og fungerer som katalysator for at skabe indsigter og forandringer, der hjælper dig med at nå dine mål.
Du aftaler både indhold, proces og praktiske detaljer for forløbet med din coach. I kan gennemføre samtalerne som fysiske møder i Djøf, som telefonmøder eller som onlinemøder via Teams/Skype/Zoom. Du bestemmer form og fokus.
Coachingforløbet består af 5 sessioner af en times varighed, og du har mulighed for at tilkøbe ekstra sessioner efter behov.
Når du har tilmeldt dig, bliver du kontaktet, så vi kan matche dig med en af Djøfs coaches.
Har du spørgsmål til karrierecoachingforløbet, er du velkommen til at kontakte videnudviklingschef Rikke Bay Andreasen på rba@djoef.dk eller 33 95 97 44 eller koordinator Christina Thomsen på cth@djoef.dk eller 33 95 98 34.