Juridisk rådgiver i digitale projekter
Sådan bliver du en efterspurgt sparringspartner og rådgiver i digitaliserings- og it-projekter som jurist.
23.900 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
3,5 dag
Første dag 9.00-16.00
Er kurset for dig?
Du har en juridisk baggrund og skal rådgive i digitaliseringsprojekter eller andre former for it-udviklingsprojekter i det offentlige.
Du ønsker at opgradere din indsigt i it og din forståelse af egen og andres roller i digitaliseringsprojekter. Du vil have overblik over juraen i digitale projekter fx forvaltningsret, databeskyttelse, udbudsret og kontraktsret, så du konstruktivt kan bidrage som juridisk specialist i processerne.
- forstå dine juridiske opgaver i de forskellige faser af et it-projekt
- sikre, at du bliver inddraget på det rigtige tidspunkt
- forstå din rolle og dit mindset som jurist i digitale projekter
- skabe værdi for projektet og din organisation
- forstå dine projektkollegers forskellige roller
- gå i dialog med andre fagligheder, særligt de it-tekniske
- navigere og bidrage i forskellige typer af projekter, fx agile projekter
- forstå centrale begreber inden for it, og hvordan moderne it-systemer er opbygget
- bruge de juridiske håndtag og genkende faldgruberne i it-projekter
- forstå leverandørens perspektiv på udvikling af it-løsninger.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- er en efterspurgt sparringspartner og juridisk rådgiver i digitaliseringsprojekter
- kan skabe værdi til udviklingsprocessen
- bygger bro mellem jura, teknik og organisationen i digitale projekter
- har en god forståelse for både roller og faser i it-projekter
- har forståelse for og kan navigere i både agile og klassiske projektmodeller
- kan identificere og undgå juridiske faldgruber i projekter
- forstår og bidrager til håndtering af kontrakt- og leverandørstyring.
Kursets indhold og forløb
Kurset fokuserer på juristens rolle og juridisk rådgivning i processen i et digitaliseringsprojekt, og du får både indsigt i it-begreber, projektbegreber og de juridiske retsområder du skal have et grundlæggende kendskab til for at kunne rådgive i et it-projekt. Samlet set får du en god forståelse for, hvordan du leverer den juridiske faglighed og rådgivning, der er nødvendig for projektet.
Som jurist oplever du måske allerede, at det er væsentligt anderledes at rådgive i digitaliserings- og it-projekter end at arbejde med dine sædvanlige kernefaglige opgaver. Derfor bliver du trænet i at rådgive it-projekter, der bl.a. kræver, at du leverer på andre måder, end du er vant til og i selv at spotte, hvornår du skal involveres. Samtidig skal du være særligt opmærksom på de juridiske faldgruber i projekterne.
Opbygning:
Kursusdage: 3,5 dage fordelt over ca. 5 uger
4. september 2025, 9.00-16.00
Dag 1
Basal it-forståelse, moderne it, formulering af krav og tests
Første dag på kurset ’Juridisk rådgiver i digitale projekter’ giver dig et indblik i, hvordan moderne it-systemer er opbygget. Fokus er særligt på selvbetjenings- og sagsbehandlingsløsninger. Du får også en status på brug af AI til beslutningsstøtte.
På den første del af dagen får du en gennemgang af udviklingen indenfor it og de mest anvendte it-fagtermer, og du får en introduktion til forskellige typer af AI, herunder også generativ AI og ChatGPT.
Den anden del af dagen har fokus på forskellige metoder til at formulere krav og teste krav.
Dagen giver dig indblik og træning i:
- principperne inden for offentlig it-arkitektur
- datamodeller og arkitekturtegninger
- betydningen af snitflader til andre it-løsninger
- opbevaring af data, herunder cloudløsninger
- forskellige typer af program, fx standardprogram og open source
- forskellen på hård programmering og løsninger bygget på AI
- forståelse for forskellige former for AI og deres anvendelsesmuligheder, herunder til beslutningsstøtte.
- forskellige former for tests, og hvordan man tester forskellige typer af krav.
5. september 2025, 9.00-16.00
Dag 2
Projektmodeller
På dag 2 får du en introduktion til forskellige projektmodeller, hvor vi stiller skarpt på koblingen til din juridiske faglighed, når du rådgiver i digitale projekter.
Dagen giver indsigt i at:
- navigere i klassiske og agile projektmodeller
- tænke modellerne ind i dit daglige arbejde
- forstå projektmodellernes betydning for dit arbejde som jurist.
Dagen slutter med en case, hvor du træner din forståelsen for organiseringen af projekterne, og hvordan din rolle som jurist forholder sig til projektets organisering.
12. september 2025, 9.00-16.00
Dag 3
Rollen som jurist i it- og digitaliseringsprojekter
På dag 3 zoomer undervisningen ind på din rolle som jurist og fagspecialist i digitale projekter, og vi ser nærmere på samspillet mellem dig som jurist og de andre fagligheder i et it-projekt. Du arbejder med, hvordan en juridisk tjekliste kan se ud i din organisation, og hvordan du kan bruge tjeklisten til at danne bro mellem din juridiske faglighed og projektets arbejde.
Dagen giver dig indblik og træning i:
- hvad du skal kunne bidrage med, og hvordan du deltager i idéfasen til en it-løsning
- hvordan du bidrager i arbejdet med kravspecifikationen og kontrakten
- hvilke strukturer og hovedelementer der er i en udviklingskontrakt og driftskontrakt
- hvilken betydning offentligretlige regler har for udvikling af it-løsninger til det offentlige
- hvilke roller og opgaver der er i forbindelse med kontrakt- og leverandørstyring under implementerings- og driftsfasen.
- hvorfor samspillet mellem juristen og projektet indimellem kan være svært i praksis
- hvordan du agerer løsningsorienteret i rollen som gatekeeper i relation til lovgivningen
- hvordan du bygger bro mellem teknik, forretning og jura
- hvordan du opbygger en model for en juridisk tjekliste og sikrer dig, at den bliver anvendt korrekt i organisationen.
9. oktober 2025, 12.00-17.00
Dag 4
Leverandørperspektiver og opsamling på din juridiske tjekliste
Inden dag 4 tester du din juridiske tjekliste i din egen organisation. På kursusdagen samler vi op på dine erfaringer, og du får mulighed for at forbedre din tjekliste.
Du får også værdifulde leverandørperspektiver på at udvikle it-løsninger. Du får indsigt i, hvad der er på spil for leverandøren, og hvordan du kan bruge denne viden aktivt og konstruktivt til skabe værdi i alle projektets faser.
Dagen giver dig indsigt i:
- hvordan du som jurist faciliterer kontraktforhandlingen, så grundlaget for det gode samarbejde med leverandøren bliver fastholdt
- hvorfor afklaring af økonomien har så stor betydning for projektets kvalitet
- hvad du kan gøre for at undgå, at budgettet vælter
- hvad du skal vide om konsekvenser af forskellige prismodeller
- hvordan du vælger kontraktform og model ved agile, vandfald- og hybride projekter
- hvad leverandørens perspektiv på rettigheder til de udviklede løsninger er
- hvilke leverandørsynspunkter kan du møde i anskaffelser med og uden udbud.
Netværk
3 netværksmøder, hvor du kan vende dine udfordringer
Den gennemgående underviser planlægger og faciliterer netværksmøderne og inddrager din og de andre deltagernes behov og ønsker. Du har derfor selv stor indflydelse på indholdet, og vi forventer, at du bidrager aktivt, så udbyttet bliver størst mulig.
Netværksmøderne giver dig
- drøftelser og feedback på dine og de andre deltageres udfordringer
- en platform til at sparre om nye eller smartere tilgange og løsninger på væsentlige udfordringer
- professionel personlig kontakt til andre ligesindede, der arbejder med digitale projekter i en juridisk kontekst.
Britt Vonger
Juridisk chefkonsulent, Gentofte Kommune
Hvem møder du?
Britt Vonger
Juridisk chefkonsulent, Gentofte Kommune
Thomas Troels Hildebrandt
Leder af Sektionen for software data, mennesker og samfund på Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Hvem møder du?
Thomas Troels Hildebrandt
Leder af Sektionen for software data, mennesker og samfund på Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Jakob Rasmussen
Managementkonsulent, Questions Management Consulting
Hvem møder du?
Jakob Rasmussen
Managementkonsulent, Questions Management Consulting
Kasper Saunders Bang
Partner, Optimum IT
Hvem møder du?
Kasper Saunders Bang
Partner, Optimum IT
Kursets form
Du kommer igennem et intensivt metodekursus, der veksler mellem teorioplæg, praktiske øvelser, refleksion, anvendelse i egen organisation og erfaringsudveksling. Kurset ’Juridisk rådgiver i digitale projekter’ tager udgangspunkt i relevante cases, og du kommer så vidt muligt til at arbejde med dine egne cases.
Juridisk chefkonsulent Britt Vonger er gennemgående underviser, og hun faciliterer alle undervisningsdage. På dag 1 underviser desuden it-professor Thomas Hildebrandt, og på dag 2 møder du Managementkonsulent Jakob Rasmussen. På den sidste undervisningsdag får vi besøg af Kasper Saunders Bang, partner i Optimum IT.
Du skal læse ca. 50 sider som forberedelse til kurset.
Undervejs på kurset forstærker du din læring gennem forskellige læringsaktiviteter og materialer på Djøfs digitale læringsportal. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Kurset svarer til 25 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
Modul 1: 4. september og 5. september, 9.00-16.00
Modul 2: 12. september 2025, 9.00-16.00
Modul 3: 9. oktober 2025, 12.00-17.00 - startende med frokost.
Hvor foregår det?
Kalvebod Brygge 31
1560 København V
Hvad koster det at deltage?
19.900 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
23.900 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?