Juridisk rådgiver i digitale projekter
3,5 dag
Sådan bliver du en efterspurgt sparringspartner og rådgiver i digitaliserings- og it-projekter som jurist.
23.900 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
3,5 dag
Første dag 9.00-16.00
3,5 dag
Sådan bliver du en efterspurgt sparringspartner og rådgiver i digitaliserings- og it-projekter som jurist.
3,5 dag
Første dag 9.00-16.00
Du har en juridisk baggrund og skal rådgive i digitaliseringsprojekter eller andre former for it-udviklingsprojekter i det offentlige.
Du ønsker at opgradere din indsigt i it og din forståelse af egen og andres roller i digitaliseringsprojekter. Du vil have overblik over juraen i digitale projekter fx forvaltningsret, databeskyttelse, udbudsret og kontraktsret, så du konstruktivt kan bidrage som juridisk specialist i processerne.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
Kurset fokuserer på juristens rolle og juridisk rådgivning i processen i et digitaliseringsprojekt, og du får både indsigt i it-begreber, projektbegreber og de juridiske retsområder du skal have et grundlæggende kendskab til for at kunne rådgive i et it-projekt. Samlet set får du en god forståelse for, hvordan du leverer den juridiske faglighed og rådgivning, der er nødvendig for projektet.
Som jurist oplever du måske allerede, at det er væsentligt anderledes at rådgive i digitaliserings- og it-projekter end at arbejde med dine sædvanlige kernefaglige opgaver. Derfor bliver du trænet i at rådgive it-projekter, der bl.a. kræver, at du leverer på andre måder, end du er vant til og i selv at spotte, hvornår du skal involveres. Samtidig skal du være særligt opmærksom på de juridiske faldgruber i projekterne.
Opbygning:
Kursusdage: 3,5 dage fordelt over ca. 5 uger
3. september 2026, 9.00-16.00
4. september 2026, 9.00-16.00
11. september 2026, 9.00-16.00
8. oktober 2026, 12.00-17.00

Britt Vonger
Juridisk chefkonsulent, Gentofte Kommune
Du kommer igennem et intensivt metodekursus, der veksler mellem teorioplæg, praktiske øvelser, refleksion, anvendelse i egen organisation og erfaringsudveksling. Kurset ’Juridisk rådgiver i digitale projekter’ tager udgangspunkt i relevante cases, og du kommer så vidt muligt til at arbejde med dine egne cases.
Juridisk chefkonsulent Britt Vonger er gennemgående underviser, og hun faciliterer alle undervisningsdage. På dag 1 underviser desuden it-professor Thomas Hildebrandt, og på dag 2 møder du Managementkonsulent Jakob Rasmussen. På den sidste undervisningsdag får vi besøg af Kasper Saunders Bang, partner i Optimum IT.
Du skal læse ca. 50 sider som forberedelse til kurset.
Undervejs på kurset forstærker du din læring gennem forskellige læringsaktiviteter og materialer på Djøfs digitale læringsportal. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Kurset svarer til 25 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Er du ansat på overenskomst i en kommune, en region eller i staten, kan du søge midler til kurser og uddannelser fra 3 forskellige offentlige kompetencefonde.
Nogle uddannelser er forhåndsgodkendt, fx diplom- og masteruddannelser – også enkeltstående moduler på de uddannelser. Men du kan også få støtte til andre kurser og forløb.
De 3 kompetencefonde åbner for puljer på bestemte tidspunkter. Så læg mærke til, hvornår en pulje åbner, og hvad det betyder for din ansøgningsproces.
Et godt råd: Forbered alt det, du kan, i god tid, så du er klar til at søge, så snart puljen åbner.
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserSe alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Thomas Troels Hildebrandt
Leder af Sektionen for software data, mennesker og samfund på Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Jakob Rasmussen
Managementkonsulent, Questions Management Consulting

Kasper Saunders Bang
Partner, Optimum IT
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.