Du kommer igennem et intensivt metodekursus, der veksler mellem teorioplæg, praktiske øvelser, refleksion, anvendelse i egen organisation og erfaringsudveksling. Kurset ’Juridisk rådgiver i digitale projekter’ tager udgangspunkt i relevante cases, og du kommer så vidt muligt til at arbejde med dine egne cases.
Juridisk chefkonsulent Britt Vonger er gennemgående underviser, og hun faciliterer alle undervisningsdage. På dag 1 underviser desuden it-professor Thomas Hildebrandt, og på dag 2 møder du Managementkonsulent Jakob Rasmussen. På den sidste undervisningsdag får vi besøg af Kasper Saunders Bang, partner i Optimum IT.
Du skal læse ca. 50 sider som forberedelse til kurset.
Undervejs på kurset forstærker du din læring gennem forskellige læringsaktiviteter og materialer på Djøfs digitale læringsportal. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Kurset svarer til 25 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.