Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.
Kursus

Grundlæggende Contract Management

Lær den praktiske tilgang til contract management.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
11.200 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

2 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder dagligt med kontrakter og kontraktrelaterede opgaver. Du har brug for viden om og håndgribelige værktøjer og metoder til at håndtere kontrakter, kontraktformer, ændringshåndtering, styring af kontrakter og kontraktportefølje.

Du er contract manager i en privat virksomhed eller offentlig organisation, eller også er du på vej til at blive det. Du kan også være advokat og rådgiver klienter om kontraktstyring.

Du lærer at

  • forstå begrebet contract management
  • optimere kontrakt- og leverandørstyring
  • bruge standardkontrakter fx K-kontrakter, D17 og Virk17
  • forstå sammenhængen mellem anskaffelse og kontraktstyring
  • håndtere ændringer
  • fokusere på det gode samarbejde mellem kunde og leverandør
  • anvende contract lifecycle management og proaktivt styre kontrakter i hele levetiden, fra opstart til afslutning.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • øger værdien af en kontrakt og reducerer risici i hele levetiden
  • skaber gode processer med sammenhæng mellem anskaffelse og styring af kontrakter
  • proaktivt styrer en kontrakt fra start til slut
  • håndterer kontraktændringer professionelt
  • fremmer samarbejdet mellem kunde og leverandør til alles fordel
  • sikrer optimal styring ved at bruge fx standardkontrakter.

Kursets indhold og forløb

På ’Grundlæggende Contract Management’ kommer du på 2 dage rundt om alle de elementer, der skal til for at udføre contract lifecycle management. Du lærer at sikre optimalt udbytte og nyttemaksimering af kontrakten, og hvordan du bruger allerede etablerede standardkontrakter. Du får konkrete værktøjer og metoder, du kan benytte i de forskellige faser af kontraktstyringen.

Contract management er en strategisk funktion og samtidig en tværfaglig disciplin. Den har fokus på kommercielle interesser, der spænder mellem jura, økonomi og kontraktgenstanden. 

  • 2. april 2025, 9.00-16.00

  • 3. april 2025, 9.00-16.00

Hvorfor lære contract management?

Undersøgelser fra blandt andet Gartner viser, at en organisation kan tabe op mod en tredjedel af sin indtjening ved ikke at bruge optimalt contract management. Et kontinuerligt fokus på kontraktstyring øger værdien af virksomhedens eller organisationens kontrakter og minimerer juridiske og kommercielle risici. Der er derfor mange lavthængende frugter at høste ved at etablere og gennemføre contract management på virksomhedens kontrakter.

Hvem møder du?

Pernille Stege Geil

Underviser, Partner, Devoteam

Kelly Lyng Ludvigsen

Underviser, Digital Category Manager, Novo Nordisk

Kursets form

Undervisningen på ’Grundlæggende Contract Management’ veksler mellem teori og eksempler, som bliver kombineret med øvelser, refleksioner, dialog og netværk. Fokus er på den grundlæggende forståelse for rollen og disciplinen, og hvordan du bruger contract management i praksis.

Du og de andre deltagere bliver løbende involveret i diskussioner og løsning af opgaver.

Kurset svarer til 14 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. Kurset er forhåndsgodkendt hos Advokatsamfundet.

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?