Gå til hovedindhold
Kursus

Forvaltningslov og offentlighedslov

Få styr på de vigtigste forvaltningsretlige principper, forvaltningsloven, offentlighedsloven og samspillet med andre love, så du kan behandle sager korrekt og sikkert i praksis.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
11.400 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

2 dage

Begge dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder i den offentlige forvaltning som fx jurist, sagsbehandler eller faglig leder, og du anvender forvaltningsloven og offentlighedsloven i praksis.

Du er også velkommen, hvis du er advokat eller ansat i en privat organisation, og du har sager med offentlige myndigheder.

  • et solidt overblik over de forvaltningsretlige principper, regler og praksis
  • stor praktisk indsigt i de love, der er vigtige for sagsbehandling i det offentlige – forvaltningsloven, offentlighedsloven og samspillet med databeskyttelsesreglerne
  • et grundigt kendskab til den nyeste praksis fra navnlig Folketingets Ombudsmand og administrative myndigheder 
  • mulighed for at anvende de forvaltningsretlige principper og regler gennem forskellige cases og opgaver.

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kan håndtere forvaltningsretlige problemstillinger effektivt og korrekt i sin sagsbehandling.

Kursets indhold og forløb

En grundlæggende forudsætning for effektiv, korrekt og tillidsskabende sagsbehandling er, at du anvender de forvaltningsretlige principper og regler korrekt. Det kræver et solidt fagligt overblik, også når ressourcerne er knappe, og henvendelser fra borgere og virksomheder bliver mere komplekse og omfattende.

På kurset ’Forvaltningslov og offentlighedslov’ får du indblik i de centrale områder i den forvaltningsretlige lovgivning, så du er klædt på til dit daglige arbejde i forvaltningen. På to dage får du overblik over regelgrundlaget, aktindsigt og de centrale krav til sagsbehandling.

Få værdifuld indsigt i hensynene bag reglerne, og bliv bedre rustet til at fortolke og anvende dem i din daglige sagsbehandling. Underviserne trækker på solid erfaring fra lovforberedende arbejde samt kommunal og statslig praksis og giver dig en praksisnær forståelse af forvaltningsretten.

Du bliver undervist af nogle af landets stærkeste forvaltningsretlige profiler, som tilsammen sikrer en velafbalanceret kombination af teori og praksis. Du møder højesteretsdommer Mohammad Ahsan, der var med til at udarbejde betænkningen bag offentlighedsloven, juridisk chef Pernille Christensen fra KL og kontorchef Nanna Therkelsen fra Justitsministeriets Forvaltningsretskontor.

  • Før start

    Det skal du gøre før start

    Før kursusstart deltager du i en survey om dine erfaringer og udfordringer med forvaltningsretten. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde med området, og det hjælper underviserne med at tilpasse kurset til dine og de andre deltageres behov. Du læser også enkelte udvalgte materialer som forberedelse.

  • 29. november 2027, 9.00-16.00

    Dag 1

    Regeloverblikket, væsentlige grundsætninger og aktindsigt

    Dag 1 giver dig overblik over regellandskabet og lovenes anvendelsesområder. Du kommer igennem de forvaltningsretlige grundsætninger og principper og deres praktiske betydning for den almindelige sagsbehandling.

    Aktindsigt er dagens centrale tema. Vi gennemgår, hvordan du vurderer en anmodning om aktindsigt, og hvornår der er grundlag for at undtage sager, dokumenter eller oplysninger. Du får også indblik i, hvornår der opstår overlap mellem reglerne i forskellige love om aktindsigt.

    Dagen giver dig indsigt i:

    • lovvalgsspørgsmål og anvendelsesområder, herunder fx afgrænsning til indsigtsreglerne i databeskyttelsesreglerne og miljøoplysningsloven
    • parts- og afgørelsesbegrebet
    • officialprincippet og sagens oplysning
    • tavshedspligt, notatpligt og journalisering
    • aktindsigt efter især offentlighedsloven, herunder regler og praksis for undtagelse af sager, dokumenter og oplysninger  
    • ekstrahering og meroffentlighed.
  • 30. november 2027, 9.00-16.00

    Dag 2

    Sagsbehandlingsregler

    På dag 2 er fokus på mange af de konkrete og væsentligste sagsbehandlingsregler, der gælder for forvaltningsprocessen.

    Dagen giver dig indsigt i:

    • inhabilitet hos medarbejdere, politikere og myndigheder 
    • partsrepræsentation og partshøring – indhold, form og undtagelser
    • vejledningspligt
    • afgørelsens meddelelse og identifikation
    • begrundelse
    • klagevejledning
    • genoptagelse, remonstration og rekurs.

Mohammad Ahsan

Højesteretsdommer

Hvem møder du?

Mohammad Ahsan

Højesteretsdommer

Ahsan har indgående indsigt i den forvaltningsretlige lovgivning. Han har været ansat som kontorchef i Justitsministeriets Lovafdeling i det kontor, der havde ansvaret for bl.a. den forvaltningsretlige lovgivning. Som tidligere chef for Juridisk Afdeling i Statsministeriet har han behandlet en lang række sager om forvaltnings- og offentlighedsloven. Ahsan har omfattende undervisningserfaring, bl.a. fra Københavns Universitet og Djøf-kurser. Han har skrevet ’Offentlighedsloven med kommentarer’ og var med til at skrive Offentlighedskommissionens betænkning, der dannede grundlag for den nye offentlighedslov i 2014.

Pernille Christensen

Juridisk chef, KL

Hvem møder du?

Pernille Christensen

Juridisk chef, KL

Pernille står i spidsen for KL’s juridiske rådgivning til Danmarks 98 kommuner. Hun har sine rødder i kommunal- og forvaltningsretten med en fortid som kontorchef for Indenrigsministeriets kommunaljuridiske center. Pernille har været formand for Natur- og Miljøklagenævnet, og hun har solid erfaring som underviser fra Københavns Universitet og Djøf.

Sofie Gall Sandager

Kontorchef, Justitsministeriet

Hvem møder du?

Sofie Gall Sandager

Kontorchef, Justitsministeriet

Sofie er leder af Justitsministeriets Forvaltningsretskontor, som bl.a. er ansvarlig for forvaltningsloven og offentlighedsloven. Hun blev ansat i Justitsministeriet i 2013 og har siden også haft en treårig periode i Statsministeriet.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviserne, cases og diskussioner.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 14 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Det siger tidligere deltagere

Gennemsnitlig tilfredshed

4.5

60 bedømmelser

Et fremragende og meget intensivt kursus, hvor man som deltager ledes igennem både centrale- og specifikke dele af lovgivningen i fin balance med relevante eksempler på den praksis, der har udviklet sig på området. Kan absolut anbefales.

Michael Rasmussen, borgerrådgiver, Greve Kommune

Højt niveau og fremragende undervisere.

Erik Engel, Konsulent, Byggeriets Uddannelser

Undervisere i topklasse kombineret med praktiske øvelser.

Anne Ehrenreich, Chefkonsulent, Udenrigsministeriet

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
29. november 2027, 9.00
Hvor foregår det?
Djøf Møde & Event
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
11.400 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
13.000 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
22. november 2027, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?