ESG og bæredygtighed i HR
Lær at kvalificere virksomhedens HR og ansættelsesretlige forhold ud fra S’et i ESG. Bliv trænet i de nye ESG-rapporteringskrav og de krav, I møder i jeres værdikæder.
6.950 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
1 dag
9.00-16.00
Er kurset for dig?
Du arbejder med at få virksomheden klar til at overholde de nye krav og indarbejde processer og rutiner, som kan understøtte en bæredygtig udvikling.
Du er fx HR- eller compliancemanager, jurist, advokat, legal counsel eller chief sustainability officer i en privat virksomhed eller organisation.
- kendskab til ESG-rapporteringskrav
- metoder til indsamling af data til brug for ESG og bæredygtighed på det sociale og ledelsesmæssige område
- træning i at udfinde de rette data i en virksomhed med fokus på ESG
- input til at fastlægge ESG-processer i din virksomhed
- introduktion til andre virksomheders arbejde med ESG og bæredygtighed
- sparring og feedback på din virksomheds udfordringer.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- er opdateret på de nyeste tendenser og krav inden for ESG og bæredygtighed i en HR-kontekst
- sikrer, at virksomheden overholder ESG-lovgivningen og følger best practice
- kan udvikle og implementere strategier for en bæredygtig HR-praksis
- kan indsamle og analysere data relaterede til ESG, bæredygtighed, ledelse og social ansvarlighed.
Kursets indhold og forløb
På kurset arbejder du med, hvordan du skal prioritere og håndtere de forhold inden for S’et og den ledelsesmæssige del af G’et, der gør sig gældende i HR og ansættelsesretten. Undervejs får du en større klarhed over ESG-opgavernes omfang og kompleksitet, så du bedre kan være med til at prioritere jeres bæredygtige indsats.
Før start
Det skal du gøre inden start
Som forberedelse læser du udvalgte materialer, og du arbejder med spørgsmål om din egen virksomheds status/parathed inden for ’Social’ i ESG. Det forbereder dig til at overføre undervisningens elementer til din egen virkelighed.
Du deltager også i en survey om dine erfaringer og udfordringer med ESG, hvor du får nogle spørgsmål, som du skal overveje inden kurset. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at tilpasse kurset til dine og de andre deltageres behov.
11. november 2025, 9.00-16.00
Dagens opbygning
Arbejdet med S’et i ESG
På kursusdagen arbejder du aktivt med de ESG-områder, der er vigtige i forhold til HR og ansættelsesretten. Du kommer igennem en række temaer, hvor vi diskuterer både de legale rammer, og hvordan du i praksis kan behandle og dokumentere de relevante rapporteringsområder.
Du får et godt overblik over ESG-lovgivningen og kravene til ESG bredt, og du får input og eksempler på forskellige rapporteringsformer inden for ESG-feltet.
Dagen giver dig indblik i relevante rapporteringsområder:
- god forretningsskik og virksomhedskultur
- egen arbejdsstyrke, fx karakteristika og medarbejderomsætning
- sygefravær, arbejdsulykker og menneskerettigheder
- social sikring og medarbejdernes sociale forhold på og uden for arbejdspladsen
- foranstaltninger mod vold og chikane
- lønniveau, arbejdstid og overenskomster
- ligestilling, lige løn og lige muligheder
- diversitet
- negative virkninger på berørte samfund og kunder
- skandaler og møgsager.
Du bliver også præsenteret for cases med eksempler på, hvordan andre arbejder med S’et i ESG, så du kan lære fra best practice.
Pernille Backhausen
Advokat, Sirius Advokater
Hvem møder du?
Pernille Backhausen
Advokat, Sirius Advokater
Lau Bent Baun
Statsautoriseret revisor, ejer af Baun & Company
Hvem møder du?
Lau Bent Baun
Statsautoriseret revisor, ejer af Baun & Company
Kursets form
Undervisningen veksler mellem oplæg, diskussioner og gruppearbejde i udvalgte cases.
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.
Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.
Det siger tidligere deltagere
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
11. november 2025
Hvor foregår det?
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Denmark
Hvad koster det at deltage?
6.200 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
6.950 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?