Effektiv kommunikation og personlig stil
Få dit budskab igennem, og bliv hørt med redskaber i effektiv kommunikation.
17.940 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
3 dage
Alle dage 9.00-16.00
Er kurset for dig?
Du er fagligt velfunderet, og du vil gerne levere mundtlige budskaber hurtigt, præcist og overbevisende. Du skal ofte formidle til flere og ønsker en mere afslappet og tydelig stil i din kommunikation. Du er fx leder, underviser, advokat, konsulent, specialist eller projektansvarlig.
- viden om, hvordan dine budskaber bliver husket, forstået og gør indtryk
- konkrete værktøjer til gennemslagskraft
- et mere personligt og autentisk udtryk i din mundtlige kommunikation
- træning i at bevare din ro, dit overblik og din naturlige autoritet – også i pressede situationer
- værktøjer til at få bugt med fx nervøsitet eller præstationsangst
- træning i at tage ordet i forskellige sammenhænge med større overbevisning og effekt.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- taler klart, præcist og engagerende til forskellige grupper, uanset størrelse
- fremstår autentisk og personlig i sin kommunikation
- bruger effektive tekniker til at styrke sin gennemslagskraft
- forbliver rolig og selvsikker under pres i kommunikationssituationer
- forstår at udnytte sit kropssprog og sin stemme til at forstærke sine budskaber
- er nærværende og vækker interesse og opmærksomhed hos sine lyttere.
Kursets indhold og forløb
Det kræver kendskab til teori og ikke mindst praktisk træning at skabe en effektiv kommunikation, både når du skal præsentere i større forsamlinger og til mindre møder.
På træningsforløbet arbejder du praktisk med, hvordan du bedst bruger dig selv i en formidlerrolle, uanset hvilket stof du skal formidle. Vi finder det unikke frem i din personlige kommunikation og formidling, tager udgangspunkt i dine styrker og løfter dig videre derfra. Du bliver trænet i at præsentere dine budskaber, så du stimulerer en interesse og vækker en opmærksomhed hos dine lyttere på en nærværende måde.
I tæt samspil med underviserne styrker du din bevidsthed om kropssprog, stemmeføring, ordvalg og mental tilstand, så det, du siger, har effekt og bliver husket.
3. november 2025, 9.00-16.00
Dag 1
Hvordan tænker jeg (bedst), og hvordan hører de (bedst)?
Du får en solid forståelse for, hvordan du bliver en bedre formidler og en mødedeltager, andre lytter til. Du lærer at være nærværende og åben, samtidig med at du leverer dine budskaber med naturlig autoritet.
Dagen giver dig:
- indblik i kendetegn for dygtige formidlere, og hvad du kan lære af dem
- fokus på, hvad der støtter eller står i vejen for ro, overblik, god kommunikation og personlig stil
- indblik i hjernens mekanismer og aktiv brug af denne viden
- teori om god kommunikation og afsender- og modtagerneurologi
- viden om tillidsfaktorer og naturlig autoritet i kommunikation og formidling
- greb til indflydelses- og påvirkningskraft
- en tryg ramme til at accelerere din læring
4. november 2025, 9.00-16.00
Dag 2
Bliv hørt
Du lærer at blive en dygtig formidler og kommunikator, fordi du øger din bevidsthed om dit eget personlige udtryk, og fordi du arbejder med konkrete kommunikationsværktøjer.
Dagen giver dig:
- effektive kommunikationsværktøjer, der styrker en- og tovejskommunikation
- viden om sammenhængen mellem det talte ord, krop og stemme (verbal og nonverbal kommunikation)
- bevidsthed om eget udtryk, så det matcher den personlige stil og bliver effektfuldt
- metoder til at afkode egne og andres personlige modtager- og afsenderpræferencer
- mulighed for at gøre faktuel vidensformidling levende og inddragende
- teknikker, der stimulerer interesse, opmærksomhed og hukommelse hos dem, der lytter
- en struktur til opbygning af en præsentation, der får budskabet igennem til forskellige målgrupper.
5. november 2025, 9.00-16.00
Dag 3
Bær og vær dit budskab
På dag 3 lærer du at bære dine ord hele vejen ud til dine modtagere. Det handler ikke kun om, hvad du siger, men også om, hvordan du siger det. Vil du være en effektiv formidler, skal du sikre en god balance mellem krop, stemmeføring, den mentale tilstand og det sagte ord. Det er din nøgle til det autentiske udtryk og troværdighed.
Dagen giver dig:
- indsigt i effekten af den fysiske tilstedeværelse ved et møde og til en præsentation.
- træning i kropssprogets betydning – nonverbal kommunikation.
- indsigt i din personlige fremtræden. Hvad passer til dig? Hvad passer til budskabet?
- indblik i, hvordan du holder momentum, nærvær og opmærksomhed over længere tid.
- konstruktiv feedback. Hvordan giver og modtager man feedback?
- teknikker til at overvinde tankeblokeringer, vende nervøsitet og bevare roen.
Kirsten Krogh Jensen
Proceskonsulent og partner i Out Of The Box
Hvem møder du?
Kirsten Krogh Jensen
Proceskonsulent og partner i Out Of The Box
Lisbeth Holdt Jørgensen
Skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik, Voice Incorporated
Hvem møder du?
Lisbeth Holdt Jørgensen
Skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik, Voice Incorporated
Kursets form
Undervisningen består af teori, praktiske øvelser og personlig feedback til alle deltagere. Underviserne har mange års erfaring i at se personlige styrker. De er direkte i deres feedback og tager ansvaret for at skabe et trygt og positivt rum, hvor læring og udvikling er muligt i accelereret form.
Kurset bygger på principperne fra det længere træningsforløb ’Professionel performer’. De otte dage anbefales til dig, der vil endnu mere i dybden.
Der er maks. 14 deltagere på kurset for at sikre god tid til personlig feedback. Udbyttet af forløbet bygger i høj grad på, at du deltager aktivt.
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.
Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Det siger tidligere deltagere
Gennemsnitlig tilfredshed
5
93 bedømmelser
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvor foregår det?
Pilestræde 61, 1. sal
1112 København
Denmark
Hvornår foregår det?
3. - 5. november 2025
Hvad koster det at deltage?
15.900 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
17.940 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?