Gå til hovedindhold
Kursus

Digital transformation og strategi

Bliv klædt på til at drive, udvikle og eksekvere en digital transformation, der også inkluderer AI og er værdiskabende for din organisation.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
23.500 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

4 dage

Alle dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du ønsker at drive en forandring mod en mere innovativ digital og datadreven organisation eller udvikle en digital forretning, hvor AI indgår.

Måske er du projektleder eller forretnings- og produktudvikler og skal lede implementering af strategiske digitaliseringsindsatser.

Måske indgår du i et strategisk udviklingsforløb, hvor I skal bruge agile metoder til at effektivisere og løfte kvaliteten af digitale transformationer, processer og leverancer.

Du kan deltage, både hvis du arbejder i en offentlig organisation og en privat virksomhed.

  • en praksisnær forståelse af digital transformation og dens strategiske betydning
  • et begrebsapparat til at diskutere digital strategi, data og teknologi i en organisatorisk kontekst
  • introduktion til centrale digitale teknologier, AI, cloudløsninger og deres anvendelse i strategi og værdiskabelse
  • metoder til at omsætte brugerindsigt til konkrete initiativer og løsninger
  • værktøjer til at arbejde agilt, eksperimenterende og værdiskabende med digitale initiativer
  • kompetencer til at engagere medarbejdere og sikre adoption af nye digitale løsninger
  • erfaring med at bruge AI som sparringspartner til analyse, idéudvikling og forankring
  • redskaber til at koble strategi, teknologi, proces og mennesker, så digitale initiativer skaber reel effekt.

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kan omsætte digital strategi og teknologi til konkrete, værdiskabende initiativer
  • har styrket sin evne til at træffe strategiske beslutninger baseret på data og digitale muligheder
  • bedre kan skabe kobling mellem brugerindsigt, udviklingsprocesser og organisatorisk værdi
  • kan øge agilitet og fleksibilitet i eksekvering af digitale initiativer
  • kan bidrage til succesfuld adoption af digitale løsninger blandt medarbejdere, fx AI-løsninger
  • har en praktisk tilgang til at måle effekt, skabe engagement og forankre digitale projekter i organisationen
  • kan bidrage til mere effektiv udnyttelse af AI og digitale teknologier i strategisk og operationelt arbejde.

Kursets indhold og forløb

Kurset giver dig en samlet og praksisnær forståelse af digital transformation – fra strategi og teknologi til konkret værdiskabelse og organisatorisk forankring. Du får indsigt i, hvordan digitalisering, data og nye teknologier som AI forandrer organisationers strategiske muligheder. Du lærer, hvordan du som leder eller digital forandringsagent kan omsætte potentialet til konkrete resultater, der skaber effekt for både organisationen, medarbejdere og interessenter.

Kurset kombinerer teori, forskningsbaserede perspektiver og praksisnære øvelser, så du både får et solidt begrebsapparat og konkrete metoder, der kan anvendes direkte i din organisation. Du arbejder med digital strategi og retning, og du lærer, hvordan teknologi og data kan understøtte beslutningsprocesser og værdiskabelse. Du får en introduktion til centrale digitale teknologier, AI og machine learning samt deres strategiske anvendelse.

Samtidig får du metoder til at omsætte brugerindsigt til konkrete initiativer og lærer, hvordan agile processer og iterative arbejdsformer sikrer, at digitale initiativer både er strategisk forankrede og relevante i praksis. Du arbejder også med, hvordan medarbejdere engageres og støttes i at tage nye digitale løsninger til sig, og hvordan AI kan bruges som sparringspartner til at analysere, udvikle og forankre digitale initiativer.

Vi kobler strategi og teknologi til processer og mennesker, og du lærer at arbejde eksperimenterende og pragmatisk med løbende feedback. Sideløbende udvikler du konkrete handleplaner og metoder, der skaber reel effekt i din organisation. Efter kurset er du i stand til at drive digital transformation, skabe strategisk impact og sikre, at digitale initiativer faktisk giver værdi i praksis.

  • 11. november 2026, 9.00-16.00

    Dag 1

    Digital transformation og strategi – fra teknologi til reel organisatorisk forandring

    Digital transformation handler ikke om flere it-projekter. Det handler om strategiske valg, lederskab og evnen til at omsætte teknologi og data til konkret værdi for organisationen og dens interessenter.

    På dag 1 arbejder vi med at forstå, hvad digitalisering og digital strategi egentlig betyder i praksis – og hvordan du som leder eller digital forandringsagent kan skabe retning og fremdrift i en kompleks virkelighed præget af teknologi, data og AI.

    Du bliver introduceret til centrale, forskningsbaserede perspektiver på digital strategi og digital transformation, og du arbejder aktivt med, hvordan du kan anvende dem på din egen organisation. Dagen veksler mellem oplæg, refleksion og konkrete øvelser, så du ikke blot får begreber, men redskaber.

    Dagen giver dig:

    • et begrebsapparat til at tale kvalificeret om digital strategi og transformation
    • konkrete analysemodeller til at vurdere jeres nuværende position og ønskede retning
    • indsigt i sammenhængen mellem teknologi, lederskab, governance og kultur
    • perspektiver på, hvordan AI påvirker strategi, organisering og værdiskabelse
    • sprog og argumenter, der styrker din rolle i strategiske digitale beslutninger.
  • 12. november 2026, 9.00-16.00

    Dag 2

    Data og digitalisering – fra teknologisk potentiale til strategisk handling

    Data og digitale teknologier er ikke blot tekniske discipliner, de er centrale drivkræfter i den digitale transformation og har afgørende betydning for organisationens strategiske handlemuligheder.

    På dag 2 får du en introduktion til, hvordan data og agentisk AI kan automatisere arbejdsprocesser og styrke din organisations videnhåndtering. Du får konkrete metoder til at analysere data, identificere automatiseringsmuligheder og bygge AI-løsninger, der faktisk virker i praksis. Du får også en bedre forståelse for, hvad der skal til for at styre kvaliteten af AI-systemer og oversætte teknologiske muligheder til strategisk handling.

    Dagen giver dig:

    • viden om grundbegreberne inden for data og AI – fra strukturerede data og maskinlæring til agentiske systemer
    • metoder til at analysere data og identificere processer, der er kandidater til automatisering
    • indblik i, hvordan du får din organisations viden ind i AI-systemer, og hvad det kræver at eksternalisere tavs viden
    • redskaber til at styre og evaluere kvaliteten af AI-drevne automatiseringer
    • overblik over relevante værktøjer og platforme – fra LLM-tjenester til automatiseringsplatforme og cloudløsninger.
  • 9. december 2026, 9.00-16.00

    Dag 3

    Fra strategi til værdiskabelse – brugerdrevet udvikling og agil eksekvering

    Strategiske og digitale initiativer skaber først værdi, når de omsættes til handling, læring og konkrete resultater.

    På dag 3 arbejder vi med, hvordan du skaber sammenhæng mellem strategiske mål, forretningsværdi og den måde, digitale initiativer udvikles og eksekveres på.

    Du introduceres til, hvordan kompleksitet og agilitet påvirker arbejdet med digitale initiativer, og hvordan forretnings- og produktmetrikker kan skabe fokus på værdiskabelse og understøtte en mere evidensbaseret tilgang til beslutninger.

    Samtidig arbejder vi med brugerdrevet udvikling, hvor Design Thinking og kvalitative metoder hjælper med at forstå behov, formulere de rigtige problemer og prioritere mellem muligheder. Vi kobler det til agile arbejdsformer, tværfaglige teams og lederskab – og ser på, hvordan tydelig retning, samarbejde og læring skaber bedre forudsætninger for at omsætte strategi til værdi.

    Dagen giver dig:

    • en forståelse for, hvordan kompleksitet og agilitet påvirker eksekveringen af digitale initiativer
    • værktøjer til at koble strategiske mål, forretningsværdi og metrikker
    • metoder til at arbejde mere brugerdrevet med behovsafdækning, problemformulering og prioritering
    • indblik i agile arbejdsformer, og hvordan tværfaglige teams kan organiseres og ledes med fokus på læring og værdiskabelse
    • perspektiver på, hvordan en evidensbaseret kultur, samarbejde og tydeligt lederskab kan styrke eksekveringen.
  • 10. december 2026, 9.00-16.00

    Dag 4

    Teknologiadoption, mennesker og AI – sådan forankrer du digital transformation

    Digital strategi og nye teknologier skaber ikke værdi i sig selv. Værdien opstår først, når medarbejdere tager løsningerne til sig og ændrer deres adfærd.

    Den sidste dag får du en sammenhængende og praksisnær ramme for, hvordan du arbejder professionelt med teknologiadoption i din organisation. Du arbejder med teoretiske modeller og omsætter dem til konkrete aktiviteter, du kan bruge i din egen organisation, fx i samarbejde med AI-værktøjer. Vi arbejder samtidig med, hvordan du kan bruge AI, fx ChatGPT, Copilot eller andre GPT-baserede værktøjer, som en aktiv sparringspartner i dit adoptionsarbejde – både til analyse, idéudvikling og design af konkrete interventioner.

    Dagen giver dig:

    • indblik i, hvordan teknologier naturligt spredes i organisationer
    • forståelse for, hvad der driver medarbejderes lyst til at bruge ny teknologi
    • konkrete metoder til at planlægge og gennemføre målrettede adoptionsaktiviteter
    • redskaber til at måle værdiskabelse og adfærdsændring
    • værktøjer til at håndtere modstand og styrke motivation
    • erfaring med at bruge AI til at kvalificere og accelerere dit adoptionsarbejde.

Magnus Christensson

Digital Product Director, Novo Nordisk

Hvem møder du?

Magnus Christensson

Digital Product Director, Novo Nordisk

Magnus har mere end 20 års erfaring i at drive strategisk digitalisering og produkt- og forretningsudvikling for en række af de største organisationer i Danmark. Han er ekspert i organisatorisk udvikling og forankring af forandringer i organisationer både på ledelsesniveau og ud i organisationen. Magnus arbejder i Novo Nordisk med digital transformation, og han har i mange år været rådgiver og konsulent for statslige myndigheder, kommuner, globale organisationer og startups.

Anders Bendix Kiel

Partner hos WorkWays

Hvem møder du?

Anders Bendix Kiel

Partner hos WorkWays

Anders er uddannet Sociolog og har de sidste 15 år arbejdet med pragmatisk digital transformation med særligt fokus på Low-Code platforme, automations og teknologi Adoption. Anders har en passion for krydsfeltet mellem organisation, kultur og teknologi. Til daglig er Anders Partner i WorkWays og arbejder med kunder i ind- og udland.

Bjørn Axelsen

Lead Consultant & AI‑ekspert, Devoteam

Hvem møder du?

Bjørn Axelsen

Lead Consultant & AI‑ekspert, Devoteam

Bjørn har 20 års erfaring med digital transformation og hjælper offentlige og private organisationer med at omsætte forretningsmål til konkrete AI‑løsninger med fokus på data, governance og forretningsværdi.

Kursets form

Undervisningen er en vekselvirkning mellem oplæg, interaktive øvelser og praksistræning af metoder og konkrete værktøjer. Vi lærer dig ikke kun de nødvendige begreber, men oversætter dem til redskaber, du kan bruge i praksis. Imellem de enkelte moduler får du øvelser og opgaver, som giver dig mulighed for at afprøve metoder og værktøjer i din egen praksis og organisation.

Du skal derfor være forberedt på at lave konkrete refleksioner over din egen praksis og dele dine erfaringer i forskellige grupper. Kurset er øvelsesorienteret, og du får rig mulighed for at prøve metoder og værktøjer af, inden du tager dem med hjem.

Magnus Christensson er den gennemgående underviser alle fire dage. Du vil også møde Bjørn Axelsen fra Devoteam på dag 2 og Anders Bendix Kiel fra WorkWays på dag 4 om implementering og forankring.

Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne[DRP1.1] at kende allerede før kurset.

Det siger tidligere deltagere

Gennemsnitlig tilfredshed

4

27 bedømmelser

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Søg kompetencefonde som offentligt ansat

Er du ansat på overenskomst i en kommune, en region eller i staten, kan du søge midler til kurser og uddannelser fra 3 forskellige offentlige kompetencefonde.

Nogle uddannelser er forhåndsgodkendt, fx diplom- og masteruddannelser – også enkeltstående moduler på de uddannelser. Men du kan også få støtte til andre kurser og forløb.

De 3 kompetencefonde åbner for puljer på bestemte tidspunkter. Så læg mærke til, hvornår en pulje åbner, og hvad det betyder for din ansøgningsproces.

Et godt råd: Forbered alt det, du kan, i god tid, så du er klar til at søge, så snart puljen åbner.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
11.-12. november 2026, 9.00-16.00
9.-10. december 2026, 9.00-16.00
Hvor foregår det?
CfL
Folke Bernadottes Alle 45
2100 København Ø
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
23.500 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
26.500 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
4. november 2026, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?

Tilmelding er ikke mulig

Da Digital transformation og strategi kun er , kan du desværre ikke tilmelde dig dette kursus.

Hvis du har spørgsmål så skriv til mel@djoef.dk