Kursus

Digital forvaltning – retlig compliance

Bliv klædt på til digital forvaltning, så du kan håndtere de forskellige retlige complianceforpligtelser, det offentlige er pålagt efter forvaltningsretten og EU-techretten.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
10.400 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

2 dage

Begge dage 9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder med eller interesserer dig for digital forvaltning som fx specialist, sagsbehandler eller deltager i digitaliseringsprojekter. Du har brug for at vide mere om de juridiske problemstillinger og forpligtelser, der følger med den øgede regulering af teknologier og deres anvendelse.

Du er formentlig jurist, men du kan også være it-uddannet eller cand.scient.pol. eller have en anden faglig baggrund. Du har allerede et grundlæggende kendskab til forvaltningsret og EU-ret.

Det får du

  • forstå reguleringen af myndighedernes udvikling og brug af nye teknologier inden for forvaltningsretten, AI-forordningen, NIS2-reguleringen, databeskyttelsesretten og webdirektivet
  • forstå supplerende normer efter god forvaltningsskik og dataetiske retningslinjer
  • se lighederne mellem de forskellige regelsæt og koordinere arbejdet med at sikre regelefterlevelse.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • navigerer sikkert i de mange komplekse regler for digital forvaltning
  • kan understøtte god forvaltningsskik, dataetisk og databeskyttelse og cybersikkerhed
  • kan sikre compliance og reducerer overtrædelser.

Kursets indhold og forløb

Kurset ’Digital forvaltning – retlig compliance’ giver dig overblik over de vigtigste regler for den digitale forvaltning. Vi fokuserer på de centrale complianceforpligtelser ved udvikling og brug af teknologier, som offentlige myndigheder skal kunne dokumentere, at de efterlever.

De senere år har den retlige regulering af den digitale forvaltning udviklet sig til et komplekst kludetæppe af national lovgivning og EU-ret. En række forskellige regelsæt spiller sammen og stiller ikke kun praktiske, men også retlige krav for at beskytte forskellige interesser og varetage meget forskelligartede hensyn.

Kravene skal beskytte så forskellige hensyn som at sikre:

  • styringsmulighederne i den offentlige forvaltning
  • borgernes grundlæggende rettigheder
  • robusthed, når myndigheder udsættes for cyberangreb.

Du bliver præsenteret for løsningsforslag til, hvordan du koordinerer din organisations arbejde med at risikovurdere, analysere konsekvenser og tilrettelægge kontinuerligt tilsyn (overvågning) efter de forskellige regelsæt.

  • 7. oktober 2024, 9.00-16.00

  • 8. oktober 2024, 9.00-16.00

Hvem møder du?

Hanne Marie Motzfeldt

Underviser, Professor i forvaltningsret og digitalisering, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Emilie Loiborg

Underviser, Advokat, Horten

Kursets form

Du får gennem forskningsbaseret undervisning, konkrete cases og opgaver praktiske værktøjer og ny juridisk viden inden for digital forvaltning.

Undervisningen vil være dialogbaseret og inddrage dine konkrete erfaringer.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 14 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Et års fri adgang til ’Jurabiblioteket Lovgivning’

Sammen med kurset får du fri adgang til ’Jurabiblioteket Lovgivning’ i et år fra den første kursusdag. 

’Jurabiblioteket Lovgivning’ giver dig adgang til:

  • lynhurtig AI, der letter din informationssøgning og kan svare på juridiske spørgsmål 
  • konsoliderede love og bekendtgørelser  
  • forarbejder på paragrafniveau. 

Med AI-assistenten får du hurtigt svar på juridiske spørgsmål og links til de steder i lovgivningen og litteraturen, som svaret bygger på. AI’en er udarbejdet af Djøf Forlags juridiske eksperter, og dens besvarelser er udelukkende baseret på forlagets udgivelser og konsolideret lovgivning. 

Et års abonnementet til ’Jurabiblioteket Lovgivning’ har en værdi af 3.490 kr. ekskl. moms. 

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?