Databeskyttelse og forskning
2 dage
Forstå og anvend de komplicerede regelsæt, som regulerer brug af personoplysninger i forskningsprojekter, fx sundhedsforskning.
12.900 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
2 dage
Alle dage 9.00-16.00
Er kurset for dig?
Du beskæftiger dig med forskningsprojekter og brug af forskningsdata.
Du er fx ansat i en uddannelses- eller forskningsinstitution. Du kan også være ansat i en kommune, en region eller en anden offentlig eller privat organisation, hvor du oplever at blive spurgt, om I enten kan deltage i forskningsprojekter eller udlevere personoplysninger til forskningsprojekter.
- indsigt i og overblik over regelgrundlaget og sammenhængen mellem reglerne
- redskaber til at håndtere og vurdere spørgsmål og brug af personoplysninger i forskningsprojekter
- viden og værktøjer til at vurdere, om din organisation kan anvende eller udlevere personoplysninger i forskningsprojekter
- indsigt i aktuelle teknologier, som anvendes i forskning, og som særligt kalder på databeskyttelsesretlig opmærksomhed
- kendskab til praktiske udfordringer ved forskningsprojekter.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- kan rådgive om brug af personoplysninger i forskningsprojekter
- bidrager til at sikre compliance vedr. databeskyttelse i alle faser af et forskningsprojekt
- er opdateret om de nyeste teknologier og deres indflydelse på databeskyttelse i forskning
- kan navigere i praktiske udfordringer med forskningssamarbejder om persondata.
Kursets indhold og forløb
Kurset giver dig en grundlæggende forståelse for reglerne om brug af personoplysninger i forbindelse med forskningsprojekter. Det gælder både i forhold til din organisations egne forskningsprojekter, og hvis du skal videregive oplysninger til brug for andre organisationers projekter.
Mængden af personoplysninger er stigende i alle typer af organisationer, og det betyder, at oplysningerne også er interessante i et forskningsperspektiv. Samtidig har den teknologiske udvikling medført, at rigtig mange organisationer står over for at udvikle og træne algoritmer på grundlag af personoplysninger eller gentræne/verificere eksisterende algoritmer. I begge tilfælde har organisationerne en vigtig opgave i at sikre, at databeskyttelsesreglerne bliver overholdt, og at beskyttelsen ikke strækkes ud over det retligt nødvendige eller etisk problematiske.
Før start
Det skal du gøre før kurset
Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med håndtering af personoplysninger i forskningsdata. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.
3. marts 2025, 9.00-16.00
Dag 1
Forskningens retlige univers
Den første dag giver dig et overblik over, hvad forskning er og ikke er. Du får også indblik i, hvad der adskiller behandling af personoplysninger i forskningsprojekter, fx inden for sundhedsområdet i forhold til almindelig drift, og hvilke regler der er relevante.
Dagen giver dig:
- viden om, hvad der kendetegner et forskningsprojekt
- viden om de regler, der gælder for forskningsprojekter
- metoder til at vurdere, hvordan du identificerer, hvad der er forskningsformål, og hvad der er driftsformål.
4. marts 2025, 9.00-16.00
Dag 2
Forskning og teknologi
På dag 2 får du et indblik i de teknologier, som er dominerende i forhold til forskning, og viden om, hvordan forskningssamarbejder fungerer. Vi kigger også på, hvilke særlige databeskyttelsesretlige krav, som skal være opfyldt i forskningsprojekter, og hvordan du skal forholde dig efter udløbet af et forskningsprojekt.
Dagen giver dig:
- viden om en række aktuelle teknologier, fx ChatGPT, machine learning, AI og IoT, som forskningsprojekter kan anvende
- indblik i udfordringerne med at bruge data fra forskellige kilder
- metoder til at vurdere de forskellige roller i et forskningssamarbejde
- metoder til at gennemføre konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse
- viden om mulighederne for at bruge forskningsdata efter projektudløb.
Spørgesession
Onlinespørgesession: Del dine erfaringer, og få svar på spørgsmål
1-2 måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere får mulighed for at stille spørgsmål til underviserne, både ud fra det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe evt. pointer, som kan være opstået på baggrund af fx ny praksis.
Sessionen foregår via platformen Zoom og har en varighed af ca. 30 min.
Charlotte Bagger Tranberg
CEO, Lex Futura
Hvem møder du?
Charlotte Bagger Tranberg
CEO, Lex Futura
Anna Murphy
Sundheds-, forvaltnings- og databeskyttelsesretlig konsulent
Hvem møder du?
Anna Murphy
Sundheds-, forvaltnings- og databeskyttelsesretlig konsulent
Kursets form
På kurset ’Databeskyttelse og forskning’ får du både oplæg fra underviserne, opgaver og casearbejder. Du har mulighed for at tage konkrete problemstillinger med fra din organisation.
Formålet med casearbejdet er at ruste dig til at identificere problemstillinger og finde løsninger. Vi bruger også praksis fra bl.a. Datatilsynet og National Videnskabsetisk Komité til at få indblik i problemer og udfordringer. Formålet er at give dig en større forståelse for de forskellige hensyn og interesser, som er på spil.
Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Kurset svarer til 14 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
3.-4. marts 2025
Hvor foregår det?
Pilestræde 61, 1. sal
1112 København
Denmark
Hvad koster det at deltage?
10.800 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
12.900 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?