Gå til hovedindhold
Kursus

Databehandleraftaler – en praktisk tilgang

Lær at arbejde struktureret med databehandleraftaler i praksis, og hvordan du håndterer reglerne om databeskyttelse korrekt i fx it-kontrakter og databehandleraftaler.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
5.900 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Kurset er praksisnært og målrettet jurister, DPO’er, compliance- og indkøbsfunktioner, der ønsker at kunne forhandle, strukturere og kvalitetssikre databehandleraftaler på et strategisk niveau – også i en virkelighed præget af cloud, globale leverandørkæder og AI.

  • en praktisk metode til at identificere og fastlægge de databeskyttelsesretlige roller 
  • indsigt i de væsentligste opmærksomhedspunkter ved brug af underdatabehandlere
  • en struktureret tilgang til at foretage databehandler-due diligence
  • råd til, hvordan du kan regulere komplekse og forretningskritiske emner i databehandleraftalen
  • eksempler på, hvordan du kan regulere og gennemføre tilsyn, audit og kontrol
  • indsigt i samspillet mellem hovedaftalen og databehandleraftalen
  • de vigtigste opmærksomhedspunkter ved overførsel af personoplysninger til tredjelande 
  • viden om væsentlige nedslagspunkter om databehandleraftaler for AI-systemer.

Din arbejdsplads får en medarbejder, der: 

  • kan arbejde med at sikre korrekt håndtering af databeskyttelse i it-kontrakter og databehandleraftaler 
  • kan afdække og fastlægge sikkerhedskrav til databehandlere 
  • kan vurdere og bidrage til at reducere risici ved databehandleraftaler og dataoverførsler til tredjelande 
  • besidder metoder til at føre løbende tilsyn og kontrol med databehandlere.

Kursets indhold og forløb

På kurset arbejder du struktureret med databehandleraftaler – fra fastlæggelse af roller og risikovurdering til implementering og løbende tilsyn.

Kurset giver dig et godt fundament til at arbejde med databeskyttelse i kontrakter i en forretningsmæssig virkelighed. Med praksisnære eksempler får du en klar metode til at håndtere underdatabehandlere, tredjelandsoverførsler og AI i både it-kontrakter og databehandleraftaler.

  • Før start

    Det skal du gøre før kurset

    Før kursusstart kan du deltage i en survey. Her får du mulighed for at fortælle om dine erfaringer, og hvad du oplever som vanskeligt i arbejdet med databehandleraftaler.

    Surveyen bidrager til, at du reflekterer over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at tilpasse kurset til dine og de andre deltageres behov.

  • 1. oktober 2026, 9.00-16.00

    Dagens opbygning

    Databehandleraftaler i praksis

    På kursusdagen bliver du introduceret til en praktisk og strategisk tilgang til at udarbejde, forhandle og kvalitetssikre databehandleraftaler, så de både er juridisk holdbare og kommercielt anvendelige.

    Du får overblik over de væsentligste risici – herunder underdatabehandlere, tredjelandsoverførsler og AI – og konkrete værktøjer til at håndtere dem i praksis.

    Dagen giver dig indsigt i: 

    • grænsedragningen mellem dataansvarlig, databehandler, fælles dataansvar og selvstændig dataansvarlig i komplekse leverandør- og koncernstrukturer 
    • kædeansvar, transparenskrav, godkendelsesmekanismer og tredjelandsoverførsler 
    • risikovurderinger, DPIA og transfer impact assessments (TIA) 
    • kritiske temaer i databehandleraftalen, fx ansvars- og erstatningsbestemmelser, sikkerhedskrav og dokumentation, vederlags- og omkostningsfordeling samt exit-bestemmelser  
    • tilsyn, audit og kontrol 
    • væsentlige opmærksomhedspunkter ved AI-løsninger, fx træningsdata og modeludvikling  
    • aktuel tilsynspraksis og håndhævelsestendenser – og hvordan de bør påvirke jeres kontraktstrategi for databehandleraftaler.

Susanne Stougaard

Partner, Stougaard & Bech Advokater

Hvem møder du?

Susanne Stougaard

Partner, Stougaard & Bech Advokater

Susanne er ekspert i databeskyttelsesret og digital regulering. Susanne åbnede sit eget specialistadvokatkontor i 2024 og har før det været ansat 12 år hos Bech-Bruun. Hun har en baggrund inden for arbejds- og ansættelsesret og har indgående kendskab til medarbejderdata.

Sanne Bech

Partner, Stougaard & Bech Advokater

Hvem møder du?

Sanne Bech

Partner, Stougaard & Bech Advokater

Sanne er specialist i databeskyttelsesret og har også en baggrund inden for arbejds- og ansættelsesret. Hun rådgiver og yder professionel sparring til både offentlige og private klienter inden for alle aspekter af databeskyttelse. Sanne åbnede sit eget advokatkontor i 2024 og har før det været advokat i Dansk Industri og databeskyttelsesrådgiver (DPO) i Djøf.

Kursets form

Du kommer igennem et involverende og praksisnært kursus, der veksler mellem oplæg, refleksion og erfaringsudveksling.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Bonus: 1,5 times læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.

På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.

Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser
Hvornår foregår det?
1. oktober 2026
Hvor foregår det?
Djøf Møde & Event
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
5.900 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
6.700 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
24. september 2026, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Christina Aggergaard Johnson
caj@djoef.dk
33 95 98 78
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Kan kurset blive holdt hos os?

Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?