I en tid med stigende krav, digital udvikling og økonomisk pres er compliance et redskab til at prioritere indsatsen, håndtere risici og sikre mest mulig lovmedholdelighed med de ressourcer, organisationen har til rådighed.
På kurset får du en dyb forståelse af rammerne for arbejdet med compliance (lovmedholdelighed) samt faldgruber og muligheder i forbindelse med arbejdet. Du får værktøjerne til at identificere risikobilledet og operationalisere din nye viden.
Du lærer at implementere en struktureret og veldokumenteret tilgang til god adfærd, integritet og effektiv compliance i din egen organisation.
I løbet af kurset kommer vi metodisk omkring de udfordringer og muligheder, som digital forvaltning og AI giver anledning til i forhold til compliancearbejdet i det offentlige.
Jens Teilberg Søndergaard er gennemgående tovholder på kurset. På hvert modul får du også indlæg fra en række faglige eksperter og myndigheder.