Barnets Lov
Få overblik over ændringerne i Barnets Lov og et brushup på retsgrundlaget for administrationen af børne- og ungeområdet.
6.700 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer
1 dag
9.00-16.00
Er kurset for dig?
Du arbejder med det socialretlige område som jurist, socialfaglig leder, sagsbehandler, rådgiver eller advokat.
- overblik over ændringerne i Barnets Lov
- indsigt i lovens begreber, tankegange og processer for udsatte børn og unge
- kendskab til særlige krav til sagsbehandlingen i tillæg til almindelige forvaltningsretlige regler
- grundigt kendskab til børns særlige rettigheder i sociale sager
- indblik i væsentlig praksis på området, bl.a. fra menneskeretten
- § viden om centrale bestemmelser i FN’s Børnekonvention og deres betydning for lovens fortolkning
- mulighed for at stille spørgsmål og drøfte aktuelle problemstillinger på børneområdet med eksperter og ligesindede.
Din arbejdsplads får en medarbejder, der:
- navigerer sikkert og kan behandle sager ud fra nye krav og retningslinjer i Barnets Lov
- kan bidrage til at styrke kvaliteten og retssikkerheden i sagsbehandlingen
- kan rådgive om centrale aspekter i Barnets Lov og bidrage til bedre beslutningsgrundlag.
Kursets indhold og forløb
I den nye Barnets Lov er der fokus på bedre og tidligere indsats for udsatte børn, færre skift og mere stabilitet. Børn er tildelt flere selvstændige rettigheder og i en tidligere alder. Det er sigtet med loven, at der skal være bedre kvalitet i sagerne og en styrket retssikkerhed. Loven trådte i kraft 1. januar 2024, men der er siden foretaget flere lovændringer og udarbejdet en del præciseringer og vejledninger.
På kurset kommer du omkring de væsentligste dele af den nye lov og relevante justeringer og retningslinjer. Kurset giver dig et godt fundament til dit arbejde med den nye lovgivning, og du bliver klædt på med både de nye retlige problemstillinger og et brushup på de væsentligste dele af retsgrundlaget for administrationen af børne- og ungeområdet.
Før start
Det skal du gøre inden start
Før kursusstart har du mulighed for at deltage i en survey om dine erfaringer og udfordringer med børne- og ungeområdet. Surveyen bidrager til dine egne refleksioner over dit arbejde og dine udfordringer på området. Den hjælper samtidig underviserne med at forberede og justere kurset i forhold til dine og de andre deltageres behov. Som forberedelse læser du også enkelte udvalgte materialer.
26. marts 2025, 9.00-16.00
Dagens opbygning
Introduktion til Barnets Lov
På kursusdagen kommer du igennem indholdet i Barnets Lov. Vi fokuserer på væsentlige ændringer og konsekvenser for sagsbehandlingen på området.
Dagen giver dig:
- et solidt overblik over reguleringen i Barnets Lov
- en gennemgang af væsentlige materielle og processuelle ændringer på børne- og ungeområdet og konsekvenserne ved ændringerne
- en grundig indføring i børns selvstændige rettighedsstatus, fx partsbegrebet og særlige processuelle rettigheder
- viden om særlige retssikkerhedsmæssige opmærksomhedspunkter i tvangssager, fx tvangsbortadoption
- indsigt i nyere og væsentlig praksis på området – nationalt og internationalt.
Online spørgesession
Del dine erfaringer, og få svar på spørgsmål
Ca. 1-2 måneder efter kurset kan du deltage i en onlinespørgesession, hvor du sammen med de øvrige deltagere har mulighed for at stille spørgsmål til underviserne i lyset af det, du har lært på kurset, og det, du har erfaret siden sidst. Underviserne vil også uddybe evt. pointer, som kan være opstået på baggrund af fx nye regler eller praksis. Sessionen foregår via platformen Zoom og varer ca. 30 min.
Trine Schultz
Professor (mso) i socialret, Aalborg Universitet
Hvem møder du?
Trine Schultz
Professor (mso) i socialret, Aalborg Universitet
Anne Mørk
Lektor i socialret, Aalborg Universitet
Hvem møder du?
Anne Mørk
Lektor i socialret, Aalborg Universitet
Anne modtog i 2018 sin ph.d.-grad på baggrund af afhandlingen ’Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager’, og hun har siden arbejdet med børns rettigheder inden for både socialretten og familieretten. Hun har bidraget til antologier og publiceret videnskabelige artikler, hvor særligt det menneskeretlige perspektiv på børns rettigheder har været et vigtigt element. Anne underviser på forskellige uddannelser i forvaltningsret, socialret og børns menneskerettigheder, og hun er fagansvarlig på specialiseringsfagene ’Børneret’ og ’Socialret – børn og unge’ på den juridiske kandidatuddannelse.
Kursets form
Undervisningen om Barnets Lov består af oplæg og konkrete cases og/eller problemstillinger. Undervisningen vil være dialogbaseret og giver dig rig mulighed for at stille spørgsmål og drøfte problemstillinger med underviserne og de øvrige deltagere undervejs.
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.
Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.
Det siger tidligere deltagere
Gennemsnitlig tilfredshed
5
25 bedømmelser
Bonus: 1,5 times læringsworkshop
Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til onlineworkshoppen ’100% læring’.
På 1,5 time får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du får også fri adgang til et onlinekursus om læring på Djøfs læringsportal.
Det er vores ekstra bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.
Praktisk information
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurserHvornår foregår det?
Hvor foregår det?
Nørre Voldgade 106, 5. sal
1358 København K
Hvad koster det at deltage?
5.900 kr. ekskl. moms
Ikke-medlemmer
6.700 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
Kan kurset blive holdt hos os?
Vi kan levere Djøfs kurser som interne virksomhedskurser, tilpasset eller skræddersyet efter behov.
Hvordan betaler jeg?
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.
Få ny viden og inspiration
I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?