At bruge AI strategisk i HR rejser flere vigtige spørgsmål: Hvilke processer bør understøttes af AI? Hvordan sikrer vi de rette output? Hvilke data er nødvendige for at opnå præcise og brugbare resultater?
Samtidig er de etiske aspekter afgørende – HR handler om mennesker, og AI skal anvendes med omtanke. AI-teknologier bør derfor supplere din faglige indsigt og erfaring, så du bevarer det menneskelige aspekt.
Kurset giver dig en introduktion til potentialet i at bruge AI i HR, og vi dykker ned i den praktiske anvendelse til fx rekruttering, fastholdelse og engagement samt andre HR-processer. Du lærer at udnytte AI-værktøjer, samtidig med at du får indblik i en række etiske og æstetiske problemstillinger.
Efter kurset har du en god forståelse for, hvordan du kan implementere AI både operationelt som en del af dit daglige arbejde og som et værdiskabende element i organisationens HR-strategi.
Vi udbyder kurset i samarbejde med CfL.
Kombinér din HR-faglighed med AI, og skab værdi for din organisation
På kursusdagen får du indblik i, hvilke nye muligheder AI skaber i HR, og hvordan du som HR-professionel får en kraftfuld værktøjskasse til at optimere, effektivisere og højne kvaliteten af dit arbejde. Vi giver dig en solid forståelse for teknologien og viden om, hvordan du kan implementere og validere AI-løsninger korrekt, så din organisation bedre udnytter det fulde potentiale.
Du arbejder med, hvordan du kan omsætte AI’s muligheder til praksis og integrere teknologien i din HR-strategi på en ansvarlig og værdiskabende måde.
Dagen giver dig:
- introduktion til AI i HR
- gennemgang af AI’s muligheder og anvendelse i rekruttering, fastholdelse og engagement
- hands-on-øvelser med værktøjer og analyser, der viser, hvordan AI kan optimere HR-processer
- diskussion af etiske og æstetiske perspektiver, fx bias og databeskyttelse
- indblik i, hvordan AI kan forbedre medarbejderoplevelser
- metoder til udvikling af strategier for at implementere AI i HR med fokus på værdiskabelse
- refleksioner og planlægning af, hvordan du kan bruge AI i din egen organisation.