Velkommen til vores nye website! Nogle steder vil du stadig se vores gamle site - lidt endnu.
Kursus

AI-forordningen og compliance

Forbered dig og din organisation på de nye regler for leverandører og brugere af kunstig intelligens-systemer, som følger af den nye AI-forordning.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
5.200 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00-16.00

Er kurset for dig?

Du arbejder med it-ret, cybersikkerhed eller GDPR.

Du er fx jurist i det offentlige eller i en privat virksomhed. Du kan også være indkøber, leverandør, advokat eller rådgiver i forhold til indkøb af it-systemer og kontraktindgåelse. Måske bestrider du rollen som DPO, legal compliance counsel, advisor eller lignende.

Du har allerede et grundlæggende kendskab til arbejdet med data og it.

Det får du

  • indsigt i reglerne for at udvikle og anvende AI, herunder forbuddet mod visse former for anvendelse
  • viden om AI’s grundlæggende begreber, metoder og praktiske anvendelse
  • indblik i problemstillinger ved brugen af AI, bl.a. beskyttelseshensynene i de grundlæggende rettigheder
  • værktøjer til at implementere tekniske krav om fx dokumentation, logning, risikoanalyse, transparens, menneskeligt tilsyn og sikkerhed
  • indsigt i de nye krav om ansvar og erstatningspligt ved brugen af AI
  • forståelse for samspillet mellem de nye regler om AI og de persondataretlige regler.

Det får din arbejdsplads

Din arbejdsplads får en medarbejder, der:

  • kender reglerne for at bruge og udvikle AI
  • bidrager til et robust framework som er compliant med AI-forordningen.
  • kan arbejde med problemstillinger omkring håndtering af ansvar og erstatningspligt ved at bruge AI
  • kan bidrage til at implementere teknisk krav som fx dokumentation og transparens i systemer
  • kan navigere i samspillet mellem AI-regler og persondatabeskyttelse.

Kursets indhold og forløb

På kurset får du redskaberne til at sikre, at du og din organisation bliver klar til at leve op til de nye regler for at udvikle og anvende AI.

Den nye AI-forordning tvinger myndigheder og virksomheder til ikke kun at fokusere på gevinsterne ved at udvikle og anvende AI, men også på nogle af de faldgruber, som en organisation er nødt til at adressere, før centrale beslutninger automatiseres helt eller delvist.

For at kunne udnytte fordelen ved kunstig intelligens som moderne myndighed eller virksomhed er I nødt til at forberede jer på de nye regler om kunstig intelligens, som følger af AI-forordningen. Kurset vil give dig et indblik i, hvor og hvordan I kan anvende kunstig intelligens, og hvordan I sikrer, at jeres udvikling og anvendelse af AI sker med respekt for grundlæggende rettigheder, fx de persondataretlige regler. 

  • 20. november 2024, 9.00-16.00

Hvorfor lære om kunstig intelligens og den nye forordning?

Flere og flere organisationer, både offentlige og private, bruger kunstig intelligens i et stadig større omfang. Fordelene er mange. Kunstig intelligens giver mulighed for at bruge store mængder data mere effektivt, både til komplekse beslutninger, der beror på en gennemgang af store datamængder, og til mere rutineprægede opgaver, hvor brugen af AI kan frigive tid til andre opgaver.

Udfordringen er, at vi efterhånden kan bruge kunstig intelligens på så komplekse områder, at det giver risiko for, at der ikke er klarhed over grundlaget for de beslutninger, der træffes med kunstig intelligens. Det er ikke kun et etisk dilemma, men også et juridisk dilemma, som stiller nye krav til de retlige rammer for at udøve myndighed og virksomhed.

AI-forordningen er den første retsakt, der selvstændigt tager hånd om nogle af de problemstillinger, som udvikling og anvendelse af kunstig intelligens rejser. Det medfører samtidig nye retlige forpligtelser til at sikre gennemsigtighed, sporbarhed og dokumentation, når vi anvender kunstig intelligens.

På kurset sørger vi for, at du er godt forberedt til at bistå med udvikling og anvendelse af kunstig intelligens ud fra kravene i den nye AI-forordning.

Hvem møder du?

Henrik Palmer Olsen

Underviser, Professor, dr.jur., Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Charlotte Bagger Tranberg

CEO, Lex Futura

Kursets form

På ’AI-forordningen og compliance’ præsenterer underviserne konkrete cases med udgangspunkt i de nye regler, og du får mulighed for at netværke og udveksle konkrete erfaringer, praktiske input og overvejelser både med underviserne og de øvrige deltagere.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Det siger tidligere deltagere

Gennemsnitlig tilfredshed

4.5

26 bedømmelser

Et fremragende kursus med god faglig formidling på højt niveau og direkte anvendelse og diskussion via case-arbejde. Dette spillede rigtigt godt sammen med en både alsidig og engageret deltagergruppe og sørgede for både et overblik over indholdet, men også en mere direkte anvendelsesorienteret del.

Morten Hansen, Adjunkt, Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Gratis Læringsworkshop

Når du tilmelder dig et kursus eller en uddannelse hos os, bliver du automatisk inviteret til at deltage i 1,5 times gratis læringsworkshop.

På workshoppen ’100% læring’ får du metoder til at øge dit læringsudbytte før, under og efter dit kursus. Du kan også supplere workshoppen med vores gratis onlinelæringskursus på Djøfs læringsportal.

Det er Djøfs bidrag til at øge din læring, så du og din arbejdsplads får et markant større udbytte af dit kursus.

Fortæl mig mere om ’100% læring’

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Se yderligere praktiske informationer og FAQ om kurser

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?