Gå til hovedindhold
Konference

Organisationer i bevægelse 2025

Hvordan navigerer vi i blinde? Verdensordenen forskubber sig, og vi savner nye svar. Mød markante stemmer, der tør tale om skyld, håb, mod og ledelse i en tid uden faste pejlemærker.

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
4.900 kr. ekskl. moms for medlemmer
Se alle priser
Varighed

1 dag

9.00 til 16.30

Om konferencen

I 2025 står vi i en særlig brydningstid. På årets konference retter vi derfor blikket mod det allermest presserende: Hvordan navigerer vi, når vi ikke længere kan se horisonten? Hvilke værdier og idealer kan vi læne os ind i, når usikkerheden er blevet normaltilstanden? 

’Organisationer i bevægelse 2025’ er din mulighed for at reflektere, udfordre og styrke jeres organisation i lyset af de grundlæggende dilemmaer og spændinger, der præger arbejdslivet lige nu. Dagen samler nogle af de mest markante stemmer fra både erhvervsliv, akademia og samfundsdebatten – og modereres af Nynne Bjerre. 

Velkommen til en dag med perspektiv, dybde og modige spørgsmål.  

Hør keynotes  

  • Den nye verdens(u)orden: : Forstå de kræfter, der er på spil. Med sit karakteristiske skarpe blik sætter Clement Kjersgaard ord på de forandringer, der netop nu ryster fundamentet under den måde, vi organiserer, samarbejder og leder på. Clement Kjersgaard, programvært på DR, redaktør og forfatter. 
  • Skyld, skam og tvivl: Alt det, vi ikke taler om. Få et enestående indblik i ledelsens indre rum, når vi begår fejl eller må udføre beslutninger, der strider mod vores værdier. Hør også om håbet, der ligger i forsoningen. Camilla Sløk, lektor i etik og ledelse ved CBS. 
  • Fra compliance til courage: Ledelse i en ny geopolitisk æra. Selv når geopolitikken indsnævrer dit handlerum, kan du bevare kursen og få dine værdier til at leve i hverdagen, viser Nikolaj Malchow-Møller, der i en årrække var rektor på CBS. Nikolaj Malchow-Møller, Head of People & Purpose i Deloitte, medlem af koncernledelsen. 
  • At stå fast, når alting flytter sig: Mening og mod i ledelse og liv. Hvordan bevarer vi retning og værdighed, når vores verdensbillede skrider? Behovet for at stå fast har fået fornyet kraft, og ingen andre end Svend Brinkmann kan afslutte denne dag. Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg Universitet. 

Kom et spadestik dybere 

  • Hvordan kan vi bruge kultur som kompas i en kompleks verden? Alt for mange kulturprojekter fejler, så lad dig inspirere af, hvordan den erfarne HR-direktør Karsten Breum bruger kulturen som et strategisk aktiv i selv de mest udfordrende tider. Karsten Breum, HR-direktør, Danske Bank. 
  • Karriereveje og vildveje: Hvornår skal vi slå til eller stå fast? Få et tankevækkende bud på, hvad der sker, når man som leder går imod den klassiske karrierelogik – selvom alle ved, at arbejdsmarkedets spilleregler er under forandring. Mette Maix, bestyrelsesleder, forfatter og foredragsholder. 
  • Diversity, Equity and Inclusion: Så vigtigt var det vist heller ikke … Erhvervslivet og universitetsverdenen gør os klogere på paradokserne i debatten. Mød Mads Nyvold Bojsen-Møller, HR-direktør i Tryg Danmark, Helene Aagaard, CEO i Diversity Factor, og Pia Lyhne, HR-direktør på DTU. 
  • Hvordan skaber vi robuste fællesskaber i en uforudsigelig virkelighed? I denne session bliver du præsenteret for en sjælden kombination: Hør, hvordan kollektiv kapacitet i form af risikoledelse og trivsel kan være modsvaret mod uforudsigelighed. Louise Dinesen, krise- og erhvervspsykolog, forfatter. 
  • AI: Vil du have mere menneske end maskine? Hvordan omfavner vi AI med omtanke? Hold godt fast, når Michael Jarlner udfolder sin dybe viden og sine klare holdninger til datatørst, menneskesyn, demokrati og algokrati.   Michael Jarlner, international kommentator og techredaktør på Politiken. 

Hvem bør deltage?  

Arbejder du med at forme og transformere din organisation, er konferencen skræddersyet til dig. Uanset om dit fokus er ledelse, HR, forandringsprocesser eller udviklingsprojekter, får du værdifulde indsigter.  

Tilmeld jer flere samtidig, og spar 25%  

Tag dine kolleger med, og få 25% rabat på hver ekstra tilmelding, når I tilmelder jer samtidig. 

Program

Vær opmærksom på, at du to gange på selve konferencen skal vælge mellem forskellige sessioner. Se det fulde program som pdf.

  • Tjek ind, og tank op med lidt at drikke og spise

  • Moderator Nynne Bjerre byder velkommen

  • Kaffepause

  • Kaffepause

  • Vælg mellem 2 sessioner

  • Frokost

  • Kaffepause

  • Vælg mellem 3 sessioner

  • Kaffepause

  • Tak for i dag

Konferencen udbydes i samarbejde med CfL

Clement Kjersgaard

Programvært på DR, redaktør og forfatter

Hvem møder du?

Clement Kjersgaard

Programvært på DR, redaktør og forfatter

Clement Kjersgaard har siden 2004 arbejdet for DR som ankermand på bl.a. ’Debatten’ og ’Deadline’ samt en lang række programmer om internationale forhold, senest ’Verdenssituationen med Clement’. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON og i 2021 historiemagasinet ÆRA. Clement Kjersgaard har læst filosofi, politik og økonomi på Oxford University.

Camilla Sløk

Ledelsesforsker, lektor i etik og ledelse, CBS

Hvem møder du?

Camilla Sløk

Ledelsesforsker, lektor i etik og ledelse, CBS

Camilla Sløk har i mange år beskæftiget sig med de eksistentielle dimensioner af ledelse. Hun har en ph.d. fra Københavns Universitet og en master fra Princeton Theological Seminary. Hun er forfatter og har modtaget flere priser for forskningsformidling. Camilla Sløk har tidligere arbejdet som præst og seminarielærer.

Svend Brinkmann

Professor i psykologi, Aalborg Universitet

Hvem møder du?

Svend Brinkmann

Professor i psykologi, Aalborg Universitet

Svend Brinkmanns forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse. Han har modtaget flere priser for sin forskning og formidling. Svend Brinkmann er forfatter til en række bøger og artikler og er en af de stærkeste stemmer i debatten om tidens tendenser, og hvordan vi kan gå både med og imod dem. Hans bøger er ligesom hans meninger tankevækkende.

Louise Dinesen

Krise- og erhvervspsykolog, forfatter

Hvem møder du?

Louise Dinesen

Krise- og erhvervspsykolog, forfatter

Louise Dinesen er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Hun har i flere år været tilknyttet både Københavns Universitet og Forsvarsakademiet og tager afsæt i evidensbaseret viden kombineret med solid erfaring fra praksis. Louise Dinesen har selv været leder og direktør. Hun er forfatter til flere bøger.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
4. december 2025, 9.00
Hvor foregår det?
Radisson Blu Scandinavia
Amager Boulevard 70
2300 København
Hvad koster det at deltage?
Medlemmer
4.900 kr. ekskl. moms

Ikke-medlemmer
5.900 kr. ekskl. moms
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
27. november 2025, 16.00
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?