Vær med, når myndigheder og juridiske eksperter deler deres viden og indsigt i de mest aktuelle klimaretlige udfordringer og konfliktpotentialer, du skal være opmærksom på lige nu.
1 dag
9.00 til 16.30
På ‘Klimaretskonferencen 2025’ fokuserer vi på de mest aktuelle emner og brændpunkter inden for klimaret. Vi sætter fokus på de juridiske konfliktpunkter, som kommunale og statslige jurister skal være opmærksomme på, samt giver vores bud på, hvordan de kan håndteres. Konferencen vil give dig indsigt i, hvilke redskaber der bør ligge øverst i værktøjskassen, hvis du vil kunne gøre en forskel i den grønne omstilling og bidrage til, at vi når vores ambitiøse mål for omstillingen af klimaet.
Vi giver dig overblik over den nuværende og kommende regulering, og vi dykker ned i de områder, hvor vi forudser, der vil være flest udfordringer i forhold til at nå de ambitiøse mål, regeringen har sat for den grønne omstilling.
Dagen igennem møder du eksperter og fremtrædende repræsentanter fra statslige myndigheder, kommuner og industri, der alle arbejder indgående med udfordringerne ved klimaretten. Få unikke perspektiver på, hvilke udfordringer vi står overfor, og hvordan vi løser dem.
Konferencen er en oplagt mulighed for at netværke med andre jurister, og undervejs får du rig mulighed for at byde ind med spørgsmål og refleksioner til oplægsholderne.
Konferencen er udviklet i samarbejde med Poul Schmith/Kammeradvokaten.
Du er selvskrevet til at deltage, hvis du arbejder med klimaret og reguleringen af den grønne omstilling og søger nye perspektiver, indsigt og inspiration til dit arbejde. Du er jurist i staten eller i en kommune. Du er dog også meget velkommen, hvis du arbejder med bæredygtighedsdagsordenen i en privat virksomhed eller organisation. Du interesserer dig for de regler og den regulering, der påvirker vores samfund, og du er nysgerrig efter at forstå, hvilke muligheder og udfordringer den giver.
Tag dine kolleger med, og få 25% rabat på hver ekstra tilmelding, når I tilmelder jer samtidig og senest 4. april.
Tjek ind, og tank op med lidt at drikke og spise
Moderator Nynne Bjerre Christensen byder velkommen
9.05
Status på klimaindsatsen – 2035-målets nye grønne projekter og ny regulering
Danmark er godt på vej mod at opfylde både 2025- og 2030-målet, og det er tid til at sætte et nyt klimamål for 2035. Det nye mål skal tage højde for, at opgaven nu er en helt anden, energisektoren er langt grønnere, og reduktionerne skal derfor især komme fra transport og landbrug. Det nye danske klimamål skal også ses i et bredere perspektiv, når EU i den kommende tid fastsætter et mål for 2040, og regeringen støtter et EU-klimamål på mindst 90%.
Få en update fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:
Du møder:
Lars Frelle-Petersen, departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministerie
9.50
Hvor slemt kan det blive? De skjulte omkostninger
Forestil dig en by, der vågner op til lyden af kraftige regnskyl og stormende vinde. Gaderne er oversvømmet, og infrastrukturen er sat ud af spil. Dette scenarie er ikke længere en sjældenhed, men en stigende virkelighed for mange samfund verden over. Ekstreme vejrhændelser har ikke blot øjeblikkelige fysiske konsekvenser, men også dybtgående sociale og økonomiske omkostninger, der kan mærkes, længe efter at stormene har lagt sig.
Forståelsen af de skjulte omkostninger ved klimaforandringer er afgørende, ikke kun for politikere og virksomheder, men også for den almindelige borger. Klimaforandringer påvirker vores dagligdag, fra stigende priser på fødevarer til ændringer i arbejdsmuligheder og boligsikkerhed.
Klimaudfordringerne bliver større og større. Ud over konsekvenserne for vores levevilkår og den måde, vi lever på, hvilke andre konsekvenser har det så?
Vær med, når den tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen giver os indsigt i de samfundsmæssige konsekvenser af ikke at komme i mål med den grønne omstilling.
Du møder:
Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor, Københavns Universitet, og tidligere formand for Klimarådet
Pause
Du vælger et spor
Spor 1 Staten – vil klimahensyn få betydning for forvaltningsretten?
Vi ser på, hvordan klimahensyn vil påvirke vores danske forvaltningsret, enten direkte, ved at klimahensyn bliver almene og saglige – måske ligefrem pligtmæssige – eller indirekte i kraft af internationale forpligtelser eller forpligtelser fra EU-retten.
Du får indblik i mulighederne for at tage klimahensyn på lovregulerede områder og ved faktisk forvaltningsvirksomhed, og du får interessante eksempler på, at klima allerede nu påvirker forvaltningsretten.
Du møder:
Jakob Kamby, partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten
Spor 2 Kommunerne – må kommuner bedrive klimapolitik?
Hver tredje dansker peger på, at klima og miljø er et af de tre emner, der bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget.
Men hvilke muligheder har kommunerne – set med juridiske briller – for at blive katalysator for den grønne omstilling?
For at en kommune lovligt kan udføre eller yde støtte til en opgave med hjemmel i kommunalfuldmagten, skal nogle kriterier nemlig være opfyldt.
Kriterier som fx:
Du møder:
Hans B. Thomsen, kommitteret, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Du vælger et spor
Spor 1 Staten – forholdet mellem klimaret og miljøret
11.25 Spor 1 Staten – forholdet mellem klimaret og miljøret
Klimaet har en direkte indvirkning på miljøet. Ændringer i klimaet kan påvirke økosystemerne og fx ændre nedbørsmønstre eller temperaturforhold. Ændringerne kan have konsekvenser både for plante- og dyreliv og for menneskers levevilkår.
Miljøet kan også påvirke klimaet. Fx kan udledning af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter som forbrænding af fossile brændstoffer bidrage til global opvarmning og ændringer i klimaet. Forurening og ødelæggelse af naturlige habitater kan også have indirekte virkninger på klimaet.
Få indblik i, hvor tæt sammenhængen mellem klimaret og miljøret er, når politiske beslutninger og tiltag, der sigter mod at beskytte miljøet, også kan påvirke klimaet, og omvendt.
Du møder:
Paolo Perotti, retschef, Miljøministeriet
Spor 2 Kommunerne – lokale treparter i den grønne trepart
Der blev skabt danmarkshistorie, da aftalen om et ’Grønt Danmark’ blev indgået 24. juni 2024 mellem regeringen og aftaleparterne KL, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal og Dansk Industri.
Aftalen betyder, at omkring 10% af Danmarks samlede areal skal omlægges til natur og skov frem mod 2045. Kommunerne får til opgave at sidde for bordenden i lokale treparter med landbrugs- og naturorganisationer. I fællesskab skal de udarbejde omlægningsplaner inden udgangen af 2025 med afsæt i et nationalt udmeldt indsatsbehov.
Vi ser nærmere på følgende:
Du møder:
Hjalte Nordman Bie, kontorchef, Klima & Tværkommunalt Samarbejde, KL
Frokost
13.00
Statsstøtte og grøn frivillighed
Den grønne omstilling kommer til at kræve massiv statsstøtte. Det giver en masse statsstøtteovervejelser. Grundlæggende skal alle de frivillige tiltag, hvor der tilbydes kompensation/støtte/tilskud, ske i overensstemmelse med statsstøttereglerne eller ske med EU-finansiering.
Det giver udfordringer, når de danske politiske ambitioner ikke altid er helt afstemt med de statsstøtteretlige/EU-retlige rammer, og når de statsstøtteretlige/EU-retlige kasser kan være udtænkt i en anden kontekst eller med andre behov for øje, end vi har i Danmark.
Problemstillingerne er ikke nye. Men skala, ambitionsniveau og tværgående samspil er blevet meget større og meget mere komplekse.
Få indblik i, hvad der sker, når reglerne møder virkeligheden, og få eksperternes bud på, hvad man skal være særligt opmærksom på for at sikre, at støtten indrettes i overensstemmelse med statsstøttereglerne og er brugbar for virksomhederne. Vi ser også på, hvilke problemstillinger det giver i kommunerne, da de forventeligt får en rolle i at gøre planerne til virkelighed.
Du møder:
13.45
Hvad er perspektiverne i klimaretssager for et sundt klima?
Vær med, når nogle af de ypperste eksperter inden for klimaretssager diskuterer perspektiverne ved klimaretssager.
Vi kommer omkring følgende:
Du møder:
Pause
15.00
Fra tanke til handling – PtX-anlæg i Lemvig
27. august 2024 skrev Skovgaard Energy, Topsoe og Vestas verdenshistorie, da de indviede verdens første industrielle PtX-anlæg til fremstilling af ammoniak. Anlægget er opført i Ramme i Lemvig Kommune, og det forsynes med el fra lokale vindmøller og solceller. Anlægget kan producere 5.000 tons ammoniak om året og bidrage til en reducering på 8.200 tons CO2 om året.
Udefra lader det til, at borgerne i Ramme er glade for og stolte af anlægget. Det har givet lokale arbejdspladser, og opbakningen er stor, så umiddelbart er det en succeshistorie for alle parter.
Kommunaldirektøren i Lemvig fortæller om processen, og om det er den solstrålehistorie, det umiddelbart lader til at være. Stødte de slet ikke på udfordringer i processen? Og hvilke gode råd vil han give til andre kommuner, der går med lignende planer?
Skovgaard Energy giver deres syn på processen. Hvilke knaster stødte de på, og hvad var nøglen til, at projektet lykkedes? Hvad er deres råd til kommunerne, der har ambitioner om at kaste sig ud i lignende projekter? Hvad er de største udfordringer, og hvordan kan man overkomme dem?
Vær med, når Nynne Bjerre Christensen udfordrer vinkler og synspunkter og får uddybet pointer og refleksioner om samarbejdet.
Du møder:
Nynne Bjerre Christensen samler op på dagen
Farvel og på gensyn
Fredrik Sejersted
Den norske regeringsadvokat
Hvem møder du?
Fredrik Sejersted
Den norske regeringsadvokat
Peter Birch Sørensen
Økonomiprofessor, Københavns Universitet, og tidligere formand for Klimarådet
Hvem møder du?
Peter Birch Sørensen
Økonomiprofessor, Københavns Universitet, og tidligere formand for Klimarådet
Lars Frelle-Petersen
Departementschef, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Hvem møder du?
Lars Frelle-Petersen
Departementschef, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Jan Hylleberg
Viceadministrerende direktør, Green Power Denmark
Hvem møder du?
Jan Hylleberg
Viceadministrerende direktør, Green Power Denmark
Søren Søndergaard Kjær
Kommunaldirektør, Lemvig Kommune
Hvem møder du?
Søren Søndergaard Kjær
Kommunaldirektør, Lemvig Kommune
Pat A. Haan
Teknisk direktør, Skovgaard Energy
Hvem møder du?
Pat A. Haan
Teknisk direktør, Skovgaard Energy
Louise Halleskov
Juraprofessor på Aarhus Universitet
Hvem møder du?
Louise Halleskov
Juraprofessor på Aarhus Universitet
Hans B. Thomsen
Kommitteret, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Hvem møder du?
Hans B. Thomsen
Kommitteret, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Paolo Perotti
Retschef, Miljøministeriet
Hvem møder du?
Paolo Perotti
Retschef, Miljøministeriet
Hjalte Nordman Bie
Kontorchef, Klima & Tværkommunalt Samarbejde, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Landsforening
Hvem møder du?
Hjalte Nordman Bie
Kontorchef, Klima & Tværkommunalt Samarbejde, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Landsforening
Peter Ahlberg
Advokat, Poul Schmith/Kammeradvokaten, Poul Schmith/Kammeradvokaten
Hvem møder du?
Peter Ahlberg
Advokat, Poul Schmith/Kammeradvokaten, Poul Schmith/Kammeradvokaten
Sune Fugleholm
Advokat og partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten
Hvem møder du?
Sune Fugleholm
Advokat og partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten
Jakob Kamby
Partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten
Hvem møder du?
Jakob Kamby
Partner, Poul Schmith/Kammeradvokaten
Nynne Bjerre Christensen
Journalist og moderator
Hvem møder du?
Nynne Bjerre Christensen
Journalist og moderator
Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.
En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura.
Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.
Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger.