Gå til hovedindhold
Konference

Forvaltningskonferencen 2026

Når embedsværket skal levere i stormvejr! Færre hænder. Flere krav. Ingen pause. Hvordan leverer vi stadig kvalitet, når presset på embedsværket stiger?

Hvem kan deltage?
Både for medlemmer og ikke-medlemmer
Pris
0 kr.
Sted
Varighed

1 dag

8.30 til 16.00

Om konferencen

Den offentlige sektor står midt i et stormvejr af realtidspolitik, teknologiske gennembrud og stigende forventninger fra borgere og medier.

Verden er i stærk turbulens. Hvordan navigerer vi, når styring møder storm, og vi stadig skal få hverdagen til at hænge sammen?

Forvaltningskonferencen 2026 samler forvaltningens maskinrum for at finde svarene – med ærlige debatter, stærke profiler og nye stemmer, der tør udfordre vanetænkningen.

Årets temaer

  • Politik i realtid – når døren står på klem, og Twitter (X) styrer dagsordenen: Hvordan rådgiver vi loyalt og fagligt, når politikken udvikler sig i tweet-hastighed?
  • Strategisk ledelse i en uforudsigelig tid: Hvordan skaber vi retning og arbejdsglæde, når forandring er det eneste stabile?
  • Den varme stol – når embedsrollen møder virkeligheden: To tidligere topembedsmænd deler ærligt ud om magt, ansvar og moral i en tid, hvor embedsrollen er under pres som aldrig før.
  • Arbejdsliv 4.0 – embedsværkets fleksibilitet, trivsel og grænser: Hvad sker der med tillid, trivsel og fællesskab, når vi aldrig slipper arbejdet helt?
  • AI i den offentlige sektor – hype, håb eller fjende: Hvor gør AI os bedre – og hvor udfordrer den fagligheden?
  • Fra folkestyre til feed – embedsværket i mediestormens øje: Hvordan bevarer vi faglighed og dømmekraft, når sandheden skal konkurrere med algoritmer?

Få inspirerende oplæg og skarpe debatter, når moderator Jacob Rosenkrands guider os gennem modige perspektiver og konkrete erfaringer fra hele den offentlige sektor.

Konferencen er for dig, der vil præge fremtiden

Er du en del af stat, region eller kommune – som medarbejder, leder eller direktør? Så er Forvaltningskonferencen 2026 stedet, hvor du bliver klædt på til at forstå, forandre og forme fremtidens forvaltning.

Tilmeld jer flere, og spar 25% til og med 24. marts  

Tag dine kolleger med, og få 25% rabat på hver ekstra tilmelding, når I tilmelder jer samtidig. 

Program

  • Registrering og let morgenmad

  • Velkomst ved Claes Nilas

  • Moderator Jacob Rosenkrands sætter scenen

  • 9.15

    Politik i realtid – når døren står på klem, og Twitter (X) styrer dagsordenen v/ Hans Engell

    Politik bliver i dag skabt i realtid – på et ’doorstep’, i et tweet eller midt i en mediestorm.

    Ministre melder ud, før embedsværket når at trække vejret, og dagsordener flytter sig på minutter. Hvordan navigerer vi som embedsfolk, når politik opstår live – og forberedelsen sker bagefter? Hvordan rådgiver vi loyalt, når strategien er et opslag, og virkeligheden ændrer sig i takt med notifikationerne?

    Vi ser på, hvad det betyder for embedsrollen, for fagligheden og for demokratiet. Hvad kan vi lære af dem, der allerede har prøvet at stå midt i orkanen?

    Hans Engell giver sit blik på, hvordan politik, medier og embedsværk kolliderer – og hvordan man bevarer ro, retning og relevans, når politikken udvikler sig i tweet-hastighed.

    •  Når politikken flytter sig hurtigere end notatet – fokus på pres og prioritering i realtime-politik.
    • Den spontane minister – hvordan forvalter vi loyalitet og kvalitet, når politik kommunikeres, før det forankres?
    • Mediedemokratiet som ny arbejdsgiver – hvordan håndterer vi, at journalister og sociale medier ofte sætter rammen for embedsværkets arbejde?
    • Fra fakta til følelser – hvordan holder vi fast i fagligheden, når tempoet kræver svar, før virkeligheden er på plads?  

    Interview og debat med:

    Hans Engell, politisk kommentator

  • Pause

  • 10.30

    Paneldebat: Hvordan sætter vi strategisk retning i en uforudsigelig tid?

    10.30 Hvordan sætter vi strategisk retning i en uforudsigelig tid? [DRP1] 

    Hvordan leder man en offentlig organisation, når rammerne konstant flytter sig – politisk, teknologisk og samfundsmæssigt?

     Få perspektiver på:

    • hvordan ledere kan skabe strategisk retning, når usikkerheden vokser, og forandringerne accelererer
    • hvordan vi bliver ved med at have gode offentlige institutioner, selvom alting udfordrer os
    • hvordan vi skaber strategisk retning, når planlægningshorisonten bliver kortere
    • hvordan vi udvikler ledere, der kan håndtere kompleksitet og forandring
    • hvordan vi kan balancere politiske krav, økonomiske rammer og borgernes forventninger.

     I panelet:

    • Stine Hegelund Bertelsen, direktør, Styrelsen for It og Læring
    • Elisabeth Gadegaard Wolstrup, kommunaldirektør, Ballerup Kommune
    • Lene Tanggaard, professor, Aalborg Universitet
  • Frokost

  • 12.15

    Den varme stol – når embedsrollen møder virkeligheden v/ Stefan Hermann og Søren Kryhlmand

    Sæt dig godt til rette. Nu stiller vi de spørgsmål, embedsmænd normalt ikke svarer på.

    Embedsværket er under pres som aldrig før – politisk tempo, mediestorme og krav om synlighed skærper spillet. Men er embedsmandens rolle faktisk sværere i dag end før?

    Vi inviterer to tidligere topembedsmænd til at sætte sig i den varme stol og skruer op for temperaturen. De har begge prøvet at stå midt i stormen, hvor politik, medier og system kolliderer. Nu ser de tilbage og reflekterer over, hvad der er forandret, hvad der er gået tabt, og hvad der stadig kræver mod, dømmekraft og format.

    To tidligere topembedsmænd. Én ærlig debat. Ingen vej udenom. Mød:

    • Stefan Hermann, adm. direktør, LIFE Fonden, tidligere rektor for Københavns Professionshøjskole
    • Søren Kryhlmand, direktør for Arbejdsmarked & Personalejura, DI, tidligere departementschef i Beskæftigelsesministeriet 
  • 12.45

    Paneldebat: Arbejdsliv 4.0 – embedsværkets trivsel og grænser

    Er hjemmearbejdsdagen ved at være passé? Flere styrelser kalder medarbejderne tilbage – men hvad gør det ved trivsel, fleksibilitet og fællesskab? Skal vi virkelig tilbage til fem fulde dage på kontoret?

    Hjemmearbejde er blevet symbol på noget større: tillid, ledelse og retten til grænser i et arbejdsliv, der aldrig helt kobler af. For hvem ejer fleksibiliteten – medarbejderen eller systemet? Hvordan fastholder vi dygtige kolleger, når arbejdet følger med hjem? Og hvordan leder vi, når alle efterspørger mening, balance og reel indflydelse?

    Vi spørger:

    • Er fleksibilitet blevet et krav – og hvordan fastholder vi medarbejderne?
    • Er hjemmearbejde privilegium, pligt eller noget tredje?
    • Hvilken rolle spiller trivsel, kultur og arbejdsmiljø i kampen om talent?

    Arbejdsliv 4.0 er her. Spørgsmålet er, om forvaltningen følger med?

    I panelet:

    • Sigmund Lubanski, direktør, Slots- og Kulturstyrelsen
    • Forhandlingschef Djøf
    • Rasmus Byskov-Nielsen, kommunaldirektør, Holstebro Kommune


  • Pause med kaffe og kage

  • 14.05

    AI i den offentlige sektor – hype, håb eller fjende? v/ Rikke Hougaard Zeberg og Anders Hvid

    Regeringen har meldt ambitiøse sparemål ud: Tusindvis af årsværk skal findes ved hjælp af teknologien. Men er kunstig intelligens moden til at erstatte varme hænder og kloge hoveder, eller er vi ved at sælge skindet, før bjørnen er skudt? Vi tager temperaturen på gabet mellem Christiansborgs regneark og virkeligheden i styrelserne.

    AI ændrer ikke kun opgaverne – den ændrer måden, vi tænker faglighed, ansvar og beslutninger på. Den kan løfte kvaliteten i administrationen og borgerbetjeningen, men kan også lede til faglig dovenskab, hvis vi ikke er opgaven voksen.

    På konferencen møder du dem, der allerede har kastet sig ud i AI-virkeligheden: fra styrelser til kommuner – dem, vi virkelig kan lære af. Fokus er både på resultater og faldgruber, de juridiske, etiske og menneskelige. For fremtidens embedsværk handler det ikke kun om at forstå AI, men om at bruge det klogt.

    Vi stiller skarpt på:

    • erfaringerne med at implementere AI
    • hvilke opgaver AI allerede kan løse – og hvor vi stadig er langt fra målet
    • hvilke etiske og juridiske dilemmaer der følger med teknologien
    • hvordan vi sikrer kompetenceudvikling og ansvar i organisationen.

    Mød to, der har erfaring med at implementere AI i praksis, og bliv klogere på, hvordan vi kan få AI til at arbejde for os, ikke imod os.

    Du møder:

    • Rikke Hougaard Zeberg, direktør, Klimadatastyrelsen
    • Anders Hvid, co-founder, DareDisrupt
  • Pause

  • 15.05

    Fra folkestyre til feed – embedsværkets rolle i et medielandskab på speed v/ Martin Krasnik

    Vi slutter dagen dér, hvor forvaltningens virkelighed møder den nye medieorden. Et landskab, hvor hastighed slår omtanke, følelser overtrumfer fakta – og hvor én forvreden fortælling kan underminere tilliden til myndigheder på få minutter.

    Embedsværket står i frontlinjen. Ikke med store ord eller store armbevægelser, men med faglighed, dømmekraft og en forpligtelse på sandheden. Spørgsmålet er, om det rækker, når folkestyret i stigende grad foregår i et feed, og sandheden konkurrerer med algoritmer, aktivisme og ren underholdning.

    Vær med, når vi inviterer Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen, til at besvare de nødvendige spørgsmål:

    • Hvordan går det i virkeligheden med borgernes tillid til medierne og den fælles offentlighed? 
    • Hvem har magten, når virkeligheden kan klippes, vrides og gå viralt på minutter?
    • Fake news har altid påvirket vores samfund og institutioner – men hvordan? 
    • Fra corona til Gaza – hvad gør fake news, polarisering og sociale medier ved vores forestilling om myndighedernes autoritet?
    • Har fake news forvandlet sig til bullshit og desinformation?

     En kras, aktuel og nødvendig afslutning: Hvad kræver det at være embedsfolk i en tid, hvor sandheden er til forhandling?

     

    Martin Krasnik, chefredaktør, Weekendavisen

  • Jacob Rosenkrands og Claes Nilas samler op på konferencens vigtigste budskaber

  • Tak for i dag og på gensyn

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår er afmeldingsfrist?

Se alt om, hvornår og hvordan du kan afmelde dig i vores handelsbetingelser.

Hvordan betaler jeg?

En måned før start modtager du eller din arbejdsplads en faktura. 

Se alt om betaling i vores handelsbetingelser.

Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?