Gå til hovedindhold
Arrangement

Workshop i familie- og arveret

Få styr på de juridiske regler om ægteskab, skilsmisse, ugifte samlevende og arv. Bliv også klogere på successivt skifte og arveforskud.

Hvem kan deltage?
Kun for medlemmer af Djøf Studerende
Pris
0 kr.
Varighed

3 timer

14.00-17.00

Arrangeret af medlemmer af Djøf

Om arrangementet

Bliv klar til eksamen i familie- og arveret. 

Vil du have bedre styr på familie- og arveret inden eksamen? På denne workshop kan du få et overblik over centrale juridiske regler og begreber, så du står stærkere i din eksamensforberedelse. 

I samarbejde med Kielberg Advokater dykker vi ned i eksamensrelevante emner som ægteskab, separation og skilsmisse, ugifte samlevende, arveloven, successivt skifte og arveforskud. 

Du kan få hjælp til at forstå de vigtigste regler, gennemskue juridiske problemstillinger og skabe sammenhæng mellem de forskellige emner. Målet er at gøre komplekse regler mere overskuelige og give dig et solidt fagligt fundament, som du kan bruge, når du forbereder dig til eksamen. 

Undervejs sørger vi for forplejning, så du kan koncentrere dig om det faglige. Efter workshoppen får du desuden tilsendt noter, så du kan genbesøge de vigtigste pointer og bruge materialet i din videre eksamenslæsning.

Praktisk information

Her får du svar om de vigtigste praktiske informationer. Har du andre spørgsmål, så kontakt os endelig.

Hvornår foregår det?
9. december 2026, 14.00
Hvor foregår det?
Kielberg Advokater
Hunderupvej 71
5230 Odense M
Hvornår skal jeg senest tilmelde mig?
2. december 2026, 21.45
Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Anne Sophie Krarup
asp@djoef.dk
Hvordan håndterer I mine personoplysninger?

Når du tilmelder dig en aktivitet hos Djøf, skal vi bruge nogle oplysninger om dig. Du kan læse i vores privatlivspolitik, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger. 

Få ny viden og inspiration


I Djøfs kalender kan du finde en lang række af faglige og sociale arrangementer, kurser og netværksgrupper, der handler om alt fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, ledelse, trivsel og meget mere. Skal du med?